Ordspråkene 28:26
Hvo, som forlader sig paa sit Hjerte, han er en Daare, men den, som vandrer i Viisdom, han skal undkomme.
Hvo, som forlader sig paa sit Hjerte, han er en Daare, men den, som vandrer i Viisdom, han skal undkomme.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.
25Den, som haver et stolt Mod, blander sig i Trætte, men den, som forlader sig paa Herren, skal blive fed.
33Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.
8Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.
12(Naar) du haver seet en Mand, som synes (at være) viis for sine egne Øine, (da er der) mere Forhaabning til en Daare end til ham.
14Et fravendt Hjerte skal mættes af sine Veie, men en god Mand (viger) fra ham.
15En Vanvittig troer Allting, men en Klog agter paa sin Gang.
16En Viis frygter og viger fra Ondt, men en Daare farer igjennem og er tryg.
17Den, som er hastig til Vrede, gjør Daarlighed, og en underfundig Mand hades.
8(Den, som er) viis af Hjertet, antager Budene, men (den, som haver) daarlige Læber, skal kuldkastes.
9Den, som vandrer i Fuldkommenhed, skal vandre tryggeligen, men den, som forvender sine Veie, skal kjendes.
1Bedre er en Arm, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end en Vanartig med sine Læber, naar han er en Daare.
23(Det er) et klogt Menneske, som skjuler Forstand, men Daarers Hjerte skal udraabe Daarlighed.
2Den Vises Hjerte er ved hans høire Side, men Daarens Hjerte er ved hans venstre Side.
3Ja og naar Daaren vandrer paa Veien, fattes hans Hjerte (ham), og han siger til Enhver, at han er en Daare.
3Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.
2En Daare kan ikke have Lyst til Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.
5Svar en Daare efter hans Daarlighed, at han ikke skal for sine (egne) Øine synes at være viis.
6Han, som sender Bud formedelst en Daare, afhugger (sig selv) Fødderne og maa drikke Fortrædelighed (i sig).
5Forlad dig paa Herren i dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand.
16Hver, som er klog, gjør (sine Ting) med Forstand, men en Daare udbreder Daarlighed.
11En Daare udlader al sin Aand, men en Viis skal omsider stille den.
28Hvo, som forlader sig paa sin Rigdom, han skal falde, men de Retfærdige skulle grønnes som et Blad.
29Den, som forstyrrer sit Huus, skal arve Veir, og en Daare (skal være) dens Tjener, (som er) viis i Hjertet.
21Daarlighed er den en Glæde, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
25At forfærdes for et Menneske fører i Strikke, men den, som forlader sig paa Herren, bliver ophøiet.
14Et forstandigt Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund fødes med Daarlighed.
2Den, som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren, men den, som afviger i sine Veie, foragter ham.
3I Daarens Mund er Hovmods Riis, men de Vises Læber skulle bevare dem.
20Hvo, som forstaaer sig paa Ordet, han skal finde Godt, og den, som forlader sig paa Herren, den er salig.
11En rig Mand er viis for sine (egne) Øine, men en Ringe, (som er) forstandig, skal randsage ham.
5I Vanvittige! forstaaer Vittighed, og I Daarer! forstaaer med Hjertet,
24De Vises Krone er deres Rigdom, men Daarers Daarlighed (bliver) Daarlighed.
18Hvo, som vandrer fuldkommeligen, skal frelses, men hvo, som vandrer forvendt paa tvende Veie, skal falde paa een af dem.
20Den, som omgaaes med Vise, skal blive viis, men den, som er Daarers Staldbroder, skal faae Ulykke.
18Ingen bedrage sig selv; dersom Nogen iblandt eder tykkes sig at være viis i denne Verden, han vorde en Daare, at han kan vorde viis.
18Den, som skjuler Had, haver falske Læber, og den, som udfører (ondt) Rygte, er en Daare.
4Og han lagde en ny Sang i min Mund, en Lov for vor Gud; det skulle Mange see og frygte, og forlade sig paa Herren.
32Thi de Vanvittiges Afvendelse skal slaae dem ihjel, og Daarers Tryghed skal fordærve dem.
12En Klog seer Ulykken og skjuler sig, (men) Vanvittige gaae frem (og) straffes.
7De Vises Læber skulle udstrøe Kundskab, men Daarernes Hjerte ikke saa.
31Han skal ikke kunne forlade sig paa Forfængelighed, hvorved han er forført; thi Forfængelighed skal vorde hans Betaling.
22Klogskab er for dem, som eie den, Livets Kilde, men Daarers Tugt er Daarlighed.
5Saa sagde Herren: Forbandet er den Mand, som forlader sig paa Mennesket og holder Kjød for sin Arm, og hvis Hjerte viger fra Herren.
6Bedre er en Fattig, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end den, som (vandrer) forvendt paa tvende Veie, om han (end) er rig.
14Saligt er det Menneske, som altid frygter, men den, som forhærder sit Hjerte, skal falde i Ulykke.
8En Mand skal roses efter sin Forstands Beskaffenhed, men den, som er forvendt i Hjertet, skal blive til en Foragt.
20Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde Godt, og den, (som taler) forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
5En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.
29En Langmodig har megen Forstand, men den, som er hastig i Sindet, ophøier Daarlighed.