Ordspråkene 16:22

Original Norsk Bibel 1866

Klogskab er for dem, som eie den, Livets Kilde, men Daarers Tugt er Daarlighed.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 10:11 : 11 En Retfærdigs Mund er Livets Kilde, men Vold skal skjule de Ugudeliges Mund.
  • Ordsp 13:14 : 14 Den Vises Lærdom er Livets Kilde til at vige fra Dødens Snarer.
  • Luk 6:39-40 : 39 Men han sagde dem en Lignelse: Mon en Blind kan lede en Blind? skulle de ikke begge falde i Graven? 40 Discipelen er ikke over sin Mester; men hver, som er fuldkommen, skal være som hans Mester.
  • Joh 5:24 : 24 Sandelig, sandelig siger jeg eder: Hvo, som hører mit Ord og troer den, som mig udsendte, haver et evigt Liv og kommer ikke til Dommen, men er gaaet over fra Døden til Livet.
  • Joh 6:63 : 63 Det er Aanden, som levendegjør, Kjødet gavner intet; de Ord, som jeg taler til eder, ere Aand og ere Liv.
  • Joh 6:68 : 68 Da svarede Simon Petrus ham: Herre! hvem skulle vi gaae hen til? du haver det evige Livs Ord.
  • Ordsp 14:27 : 27 Herrens Frygt er Livets Kilde til at vige fra Dødens Snarer.
  • Ordsp 15:2 : 2 De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.
  • Ordsp 15:28 : 28 Den Retfærdiges Hjerte betænker sig for at svare, men de Ugudeliges Mund udgyder onde Ting.
  • Ordsp 18:4 : 4 Ord i en Mands Mund ere (som) dybe Vande, Viisdoms Kilde er (som) en Bæk, der udgyder sig.
  • Matt 15:14 : 14 Lader dem fare; Blinde ere Blindes Veiledere; men naar en Blind leder en Blind, da falde de begge i Graven.
  • Matt 23:16-26 : 16 Vee eder, I blinde Veiledere! I, som sige: Hvo, som sværger ved Templet, det er Intet, men hvo, som sværger ved Guldet i Templet, er skyldig. 17 I Daarer og Blinde! hvilket er størst? Guldet, eller Templet, som helliger Guldet? 18 Fremdeles: Hvo, som sværger ved Alteret, det er Intet, men hvo, som sværger ved den Gave, som er derpaa, er skyldig. 19 I Daarer og Blinde! hvilket er størst? Gaven, eller Alteret, som helliger Gaven? 20 Derfor, hvo, som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved alt det, som er derpaa. 21 Og hvo, som sværger ved Templet, sværger ved det og ved den, der boer i det. 22 Og hvo, som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Throne og ved den, som sidder paa den. 23 Vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I give Tiende af Mynte og Dild og Kummen, og efterlade de Ting i Loven, som ere svarere, nemlig Ret og Barmhjertighed og Tro; disse Ting burde man at gjøre, og ikke forsømme de andre. 24 I blinde Veiledere, I, som sie Myggen af, men nedsluge Kamelen! 25 Vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I rense Bægere og Fade udvortes, men indentil ere de fulde af Rov og Uretfærdighed. 26 Du blinde Pharisæer! rens først det, som er indeni Bægeret og Fadet, at ogsaa det Udvortes paa dem kan blive reent.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 14 Et forstandigt Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund fødes med Daarlighed.

  • 23 Den Vises Hjerte skal undervise hans Mund og formere Lærdom paa hans Læber.

  • 82%

    6 Spotteren søger Viisdom, og (den findes) ikke, men for en Forstandig er Kundskab let.

    7 Gak (langt) fra en daarlig Mand (og den, hos hvem) du ikke fornemmer Kundskabs Læber.

    8 Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.

  • 33 Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.

  • 2 En Daare kan ikke have Lyst til Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.

  • 21 Daarlighed er den en Glæde, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.

  • 80%

    15 En god Forstand skal give Naade, men de Troløses Vei er haard.

    16 Hver, som er klog, gjør (sine Ting) med Forstand, men en Daare udbreder Daarlighed.

  • 21 En Viis i Hjertet skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødhed formerer Lærdom.

  • 24 Der er Viisdom for den Forstandiges Ansigt, men en Daares Øine ere ved Jordens Ende.

  • 79%

    4 til at give de Vanvittige Vittighed, den Unge Kundskab og (kloge) Anslag, —

    5 hvo, som er viis, høre til og forbedre sig i Lærdom, og hvo, som er forstandig, bekomme (gode) Raad —

    6 til at forstaae Ordsprog og Udlæggelse, de Vises Ord og deres mørke Taler.

    7 Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Viisdom og Tugt.

  • 79%

    13 I en Forstandigs Læber findes Viisdom, men paa hans Ryg, som fattes Forstand, (skal være) Riis.

    14 De Vise skulle gjemme Kundskab, men en Daares Mund er nær ved Fordærvelse.

  • 2 De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.

  • 24 De Vises Krone er deres Rigdom, men Daarers Daarlighed (bliver) Daarlighed.

  • 5 I Vanvittige! forstaaer Vittighed, og I Daarer! forstaaer med Hjertet,

  • 23 (Det er) et klogt Menneske, som skjuler Forstand, men Daarers Hjerte skal udraabe Daarlighed.

  • 16 Hvortil skal (Penges) Værd i Daarens Haand at kjøbe Viisdom, (efterdi han haver) ikke Forstand (derpaa)?

  • 5 En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.

  • 15 En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.

  • 6 thi Herren giver Viisdom, af hans Mund er Kundskab og Forstand;

  • 2 til at kjende Viisdom og Underviisning, til at forstaae forstandige Ord,

  • 6 Forlader de Vanvittige, saa skulle I leve, og gaaer (ret) frem paa Forstands Vei.

  • 23 (Det er) for en Daare som en Latter, naar han gjør en skjændig Ting; saa er Viisdom for en forstandig Mand.

  • 18 Vanvittige arve Daarlighed, men Kloge skulle krone sig med Kundskab.

  • 32 Den, som lader Tugt fare, foragter sin Sjæl, men den, som hører Straf, forhverver (sig) Forstand.

  • 7 De Vises Læber skulle udstrøe Kundskab, men Daarernes Hjerte ikke saa.

  • 8 (Den, som er) viis af Hjertet, antager Budene, men (den, som haver) daarlige Læber, skal kuldkastes.

  • 8 Den, som eier Forstand, elsker sit Liv, han bevarer Forstand, for at finde Godt.

  • 16 At kjøbe Viisdom, hvor (meget) er det bedre end opgravet (Guld)! og at kjøbe Forstand er mere at udvælge end Sølv.

  • 13 Saligt er det Menneske, som finder Viisdom, og det Menneske, som fremfører Forstand.

  • 21 En Retfærdigs Læber skulle føde Mange, men Daarer skulle døe, fordi dem fattes Forstand.

  • 17 At bevare Tugt er Vei til Livet, men den, som forlader Straffen, forvilder sig.

  • 29 En Langmodig har megen Forstand, men den, som er hastig i Sindet, ophøier Daarlighed.

  • 5 Svar en Daare efter hans Daarlighed, at han ikke skal for sine (egne) Øine synes at være viis.

  • 74%

    9 Giv en Viis (Underviisning), og han skal endnu blive visere; underviis en Retfærdig, og han skal forbedres i Lærdom.

    10 Herrens Frygt er Viisdoms Begyndelse, og (hans) Kundskab er de Helliges Forstand.

  • 1 Hvo, som elsker Tugt, elsker Kundskab, men hvo, som hader Straf, er ufornuftig.

  • 7 Viisdommens Begyndelse er: Kjøb Viisdom, og for al din Eiendom kjøb Forstand.

  • 15 Et forstandigt Hjerte kjøber Kundskab, og de Vises Øre søger efter Kundskab.

  • 10 Naar Viisdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl,

  • 11 En Daare udlader al sin Aand, men en Viis skal omsider stille den.

  • 3 I Daarens Mund er Hovmods Riis, men de Vises Læber skulle bevare dem.

  • 2 at lade dit Øre give Agt paa Viisdommen, (saa) du bøier dit Hjerte til Forstand,

  • 5 Raad i en Mands Hjerte er som dybt Vand, men en forstandig Mand skal drage det op.