Ordspråkene 12:15

Original Norsk Bibel 1866

En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 3:7 : 7 Lad dig ikke tykkes at være viis, (men) frygt Herren og vig fra det Onde.
  • Ordsp 19:20 : 20 Adlyd Raad og tag imod Tugt, at du kan blive viis paa dit Sidste.
  • Ordsp 16:2 : 2 Alle en Mands Veie ere rene for hans Øine, men Herren er den, som veier Aander.
  • Ordsp 16:25 : 25 Der er en Vei, som synes en Mand ret, men det Sidste deraf er Dødens Veie.
  • Ordsp 14:12 : 12 Der er en Vei, som synes ret for en Mand, men det Sidste deraf er Dødens Veie.
  • Ordsp 1:5 : 5 hvo, som er viis, høre til og forbedre sig i Lærdom, og hvo, som er forstandig, bekomme (gode) Raad —
  • Luk 18:11 : 11 Pharisæeren blev staaende for sig selv og bad saaledes: Jeg takker dig, Gud! at jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, Uretfærdige, Horkarle, eller og som denne Tolder.
  • Gal 6:3 : 3 Thi dersom Nogen tykkes sig at være Noget og er dog Intet, han bedrager sig selv.
  • Ordsp 26:12 : 12 (Naar) du haver seet en Mand, som synes (at være) viis for sine egne Øine, (da er der) mere Forhaabning til en Daare end til ham.
  • Ordsp 14:16 : 16 En Viis frygter og viger fra Ondt, men en Daare farer igjennem og er tryg.
  • Ordsp 9:9 : 9 Giv en Viis (Underviisning), og han skal endnu blive visere; underviis en Retfærdig, og han skal forbedres i Lærdom.
  • Ordsp 21:2 : 2 Alle en Mands Veie ere rette for hans Øine, men Herren veier Hjerter.
  • Ordsp 26:16 : 16 En Lad er visere for sine egne Øine end Syv, som svare med Fornuftighed.
  • Ordsp 30:12 : 12 en Slægt, som er reen for sine (egne) Øine, og er (dog) ikke toet af sit Skarn,
  • Fork 4:13 : 13 Bedre er et fattigt Barn, som er viist, end en gammel Konge, som er en Daare, som endnu ikke veed at lade sig paaminde.
  • Jer 38:15-28 : 15 Og Jeremias sagde til Zedekias: Om jeg forkynder dig (det), mon du ikke vist vil lade mig dræbe? og om jeg giver dig Raad, vil du dog ikke høre mig. 16 Da svoer Kong Zedekias Jeremias i Løndom og sagde: (Saa vist som) Herren lever, som gjorde os denne Sjæl, da vil jeg ikke dræbe dig, ei heller give dig i disse Mænds Hænder, som søge efter dit Liv. 17 Og Jeremias sagde til Zedekias: Saa sagde Herren, Zebaoths Gud, Israels Gud: Dersom du godvillig gaaer ud til Kongen af Babels Fyrster, da skal din Sjæl leve, og denne Stad skal ikke opbrændes med Ild, og du skal leve, du og dit Huus. 18 Men om du ikke gaaer ud til Kongen af Babels Fyrster, da skal denne Stad gives i Chaldæernes Haand, og de skulle opbrænde den med Ild, og du, du skal ikke undkomme af deres Haand. 19 Og Kong Zedekias sagde til Jeremias: Jeg frygter for Jøderne, som ere faldne til Chaldæerne, at de maaskee skulle give mig i deres Haand, og de skulle handle (skjændeligen) med mig. 20 Og Jeremias sagde: De skulle ikke antvorde (dig til dem); Kjære, hør Herrens Røst, som jeg taler til dig, og det skal gaae dig vel, og din Sjæl skal leve. 21 Men om du vægrer dig ved at gaae ud, da er dette det Ord, som Herren haver ladet mig see: 22 See, alle Qvinderne, som ere overblevne i Judæ Konges Huus, udføres til Kongen af Babels Fyrster, og de sige: Dine Fredsmænd have tilskyndet dig og have faaet Overhaand over dig, dine Fødder ere nedsjunkne i Skarnet, de ere vendte tilbage. 23 Ja, de skulle udføre alle dine Hustruer og dine Børn til Chaldæerne, og du, du skal ikke undkomme fra deres Haand, men gribes ved Kongen af Babels Haand, og denne Stad skal du (bringe dem til at) opbrænde med Ild. 24 Og Zedekias sagde til Jeremias: Lad Ingen vide disse Ord, saa skal du ikke døe. 25 Og naar Fyrsterne høre, at jeg haver talet med dig, og de komme til dig og sige til dig: Kjære, kundgjør os, hvad talede du til Kongen? dølg det ikke for os, saa ville vi ikke dræbe dig, og hvad talede Kongen til dig? 26 da skal du sige til dem: Jeg lod min (ydmyge) Begjæring falde for Kongens Ansigt, at man ikke maatte føre mig igjen i Jonathans Huus, at døe der. 27 Da kom alle Fyrsterne til Jeremias og spurgte ham, og han kundgjorde dem efter alle disse Ord, som Kongen havde befalet; da taug de (og lod af) fra ham, efterdi det Ord ikke var blevet hørt. 28 Og Jeremias blev i Fængslets Forgaard indtil den Dag, da Jerusalem blev indtagen; og det skede, at Jerusalem blev indtagen.
  • Ordsp 28:11 : 11 En rig Mand er viis for sine (egne) Øine, men en Ringe, (som er) forstandig, skal randsage ham.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 83%

    7 Gak (langt) fra en daarlig Mand (og den, hos hvem) du ikke fornemmer Kundskabs Læber.

    8 Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.

  • 16 En Daares Fortørnelse skal kjendes samme Dag, men den, som skjuler Forsmædelse, er klog.

  • 81%

    20 En viis Søn glæder Faderen, men et daarligt Menneske foragter sin Moder.

    21 Daarlighed er den en Glæde, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.

    22 Anslag gjøres til Intet, naar der ikke er hemmeligt Raad, men hvor der ere mange Raadgivere, (der) skal det bestaae.

  • 16 Hver, som er klog, gjør (sine Ting) med Forstand, men en Daare udbreder Daarlighed.

  • 80%

    2 Den Vises Hjerte er ved hans høire Side, men Daarens Hjerte er ved hans venstre Side.

    3 Ja og naar Daaren vandrer paa Veien, fattes hans Hjerte (ham), og han siger til Enhver, at han er en Daare.

  • 5 Svar en Daare efter hans Daarlighed, at han ikke skal for sine (egne) Øine synes at være viis.

  • 12 (Naar) du haver seet en Mand, som synes (at være) viis for sine egne Øine, (da er der) mere Forhaabning til en Daare end til ham.

  • 5 En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.

  • 11 En Daare udlader al sin Aand, men en Viis skal omsider stille den.

  • 24 Der er Viisdom for den Forstandiges Ansigt, men en Daares Øine ere ved Jordens Ende.

  • 23 (Det er) et klogt Menneske, som skjuler Forstand, men Daarers Hjerte skal udraabe Daarlighed.

  • 26 Hvo, som forlader sig paa sit Hjerte, han er en Daare, men den, som vandrer i Viisdom, han skal undkomme.

  • 33 Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.

  • 78%

    8 (Den, som er) viis af Hjertet, antager Budene, men (den, som haver) daarlige Læber, skal kuldkastes.

    9 Den, som vandrer i Fuldkommenhed, skal vandre tryggeligen, men den, som forvender sine Veie, skal kjendes.

  • 2 De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.

  • 14 Et forstandigt Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund fødes med Daarlighed.

  • 78%

    15 En Vanvittig troer Allting, men en Klog agter paa sin Gang.

    16 En Viis frygter og viger fra Ondt, men en Daare farer igjennem og er tryg.

    17 Den, som er hastig til Vrede, gjør Daarlighed, og en underfundig Mand hades.

  • 24 De Vises Krone er deres Rigdom, men Daarers Daarlighed (bliver) Daarlighed.

  • 2 En Daare kan ikke have Lyst til Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.

  • 3 Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.

  • 22 Klogskab er for dem, som eie den, Livets Kilde, men Daarers Tugt er Daarlighed.

  • 3 I Daarens Mund er Hovmods Riis, men de Vises Læber skulle bevare dem.

  • 12 Ordene af den Vises Mund ere yndige, men en Daares Læber skulle opsluge ham (selv).

  • 12 Der er en Vei, som synes ret for en Mand, men det Sidste deraf er Dødens Veie.

  • 16 Hvortil skal (Penges) Værd i Daarens Haand at kjøbe Viisdom, (efterdi han haver) ikke Forstand (derpaa)?

  • 5 Det er bedre at høre den Vises Skjælden, end at Nogen hører Daarers Sang.

  • 2 Alle en Mands Veie ere rette for hans Øine, men Herren veier Hjerter.

  • 1 Bedre er en Arm, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end en Vanartig med sine Læber, naar han er en Daare.

  • 9 Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.

  • 7 Al Viisdom er en Daare (for) høi; han kan ikke oplade sin Mund i Porten.

  • 14 Den Vises Øine ere i hans Hoved, men Daaren vandrer i Mørket; dog fornam jeg ogsaa, at hvad der hændes den Ene, hændes dem alle.

  • 17 At bevare Tugt er Vei til Livet, men den, som forlader Straffen, forvilder sig.

  • 20 Den, som omgaaes med Vise, skal blive viis, men den, som er Daarers Staldbroder, skal faae Ulykke.

  • 15 Daarers Arbeide skal gjøre Enhver af dem træt, efterdi han ikke veed at gaae til Staden.

  • 25 Der er en Vei, som synes en Mand ret, men det Sidste deraf er Dødens Veie.

  • 20 Adlyd Raad og tag imod Tugt, at du kan blive viis paa dit Sidste.

  • 5 hvo, som er viis, høre til og forbedre sig i Lærdom, og hvo, som er forstandig, bekomme (gode) Raad —

  • 5 I Vanvittige! forstaaer Vittighed, og I Daarer! forstaaer med Hjertet,

  • 12 En Klog seer Ulykken og skjuler sig, (men) Vanvittige gaae frem (og) straffes.

  • 23 (Det er) for en Daare som en Latter, naar han gjør en skjændig Ting; saa er Viisdom for en forstandig Mand.

  • 29 Den, som forstyrrer sit Huus, skal arve Veir, og en Daare (skal være) dens Tjener, (som er) viis i Hjertet.

  • 31 Det Øre, som hører Livsens Straf, bliver om Natten midt iblandt de Vise.

  • 7 De Vises Læber skulle udstrøe Kundskab, men Daarernes Hjerte ikke saa.