Forkynneren 10:15

Original Norsk Bibel 1866

Daarers Arbeide skal gjøre Enhver af dem træt, efterdi han ikke veed at gaae til Staden.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 107:4 : 4 De, som fore vild i Ørken, paa en øde Vei, de, som fandt ingen Stad, som de kunde boe udi,
  • Sal 107:7 : 7 Og han førte dem paa en ret Vei, at de gik til en Stad, som de kunde boe udi —
  • Fork 10:3 : 3 Ja og naar Daaren vandrer paa Veien, fattes hans Hjerte (ham), og han siger til Enhver, at han er en Daare.
  • Fork 10:10 : 10 Naar Jernet bliver sløvt, og han ikke skjærper Eggen, da maa han (siden) bruge megen Styrke (dertil), men Viisdom er nyttig til at gjøre (en Ting) ret.
  • Jes 35:8-9 : 8 Og der skal være en banet Vei, ja en Vei, som skal kaldes Helligdommens Vei, ingen Ureen skal gaae derpaa, men den skal være for dem; den, som vandrer paa (denne) Vei, endog Daarer, skal ikke fare vild. 9 Der skal ingen Løve være, og intet rivende Dyr komme der op paa eller findes der, men de Igjenløste skulle vandre (der). 10 Og Herrens Forløste skulle komme tilbage og komme til Zion med Frydesang, og evig Glæde (skal være) over deres Hoved; Fryd og Glæde skulle de bekomme, og Sorrig og Suk skulle flye (fra dem).
  • Jes 44:12-17 : 12 En Jernsmed (smeder) en Øxe og arbeider i Kul, og danner det med Hammerne, og arbeider paa det med sin Arms Kraft; ja, han lider Hunger, saa der er ingen Kraft (i ham mere), han drikker ikke Vand, indtil han bliver træt. 13 En Tømmermand udstrækker en Maalesnor, aftegner det med en Farvetraad, gjør det (jævnt) med Høvlerne, og aftegner det med Cirkelen; og han gjør det efter en Mands Skikkelse, efter et Menneskes Herlighed, til at boe i et Huus. 14 (Han gaaer hen) at afhugge Ceder for sig, og tager Cypres og Eeg, og han bruger sin Styrke iblandt Træerne i Skoven; han planter Valbirk, og Regnen kommer den til at voxe. 15 Saa bliver det for Mennesket til at brænde, og han tager deraf og varmer sig, og optænder (Ild) og bager Brød; ogsaa gjør han en Gud (deraf) og tilbeder (derfor), han gjør et udskaaret Billede deraf og falder paa Knæ for det. 16 Halvdelen deraf opbrænder han med Ild, over Halvdelen deraf æder han Kjød og steger en Steg og mættes, ja, han varmer sig og siger: Hoja! jeg haver varmet mig, jeg haver seet Ilden. 17 Men det Øvrige deraf gjør han til en Gud, til sit udskaarne Billede; han falder paa Knæ for det og nedbøier sig, og beder til det og siger: Fri mig, thi du er min Gud.
  • Jes 47:12-13 : 12 Staa nu (her) med din Manen og med din Trolddoms Mangfoldighed, hvorudi du haver bemøiet dig fra din Ungdom af, om du formaaer maaskee at gavne (Noget), om du maaskee kan med Vold udrette (Noget). 13 Thi du er træt af dine mange Anslag; lad dem nu staae (her), de, som beskue Himlene, de, som see efter Stjernerne, de, som kundgjøre efter Nymaanerne, og lad dem frelse dig fra de Ting, som skulle komme over dig.
  • Jes 55:2 : 2 Hvi veie I Penge der, hvor ikke er Brød, og eders Arbeide der, hvor I ikke kunne mættes? hører mig nøie og æder det Gode, saa skal eders Sjæl forlyste sig med det Fede.
  • Jes 57:1 : 1 Den Retfærdige omkommer, og der er Ingen, som lægger det paa Hjerte, og fromme Folk hensamles, men der er Ingen, som giver Agt (paa), at den Retfærdige hensamles fra det Onde.
  • Jer 50:4-5 : 4 I de samme Dage og paa den samme Tid, siger Herren, skulle Israels Børn komme, de og Judæ Børn tillige; de skulle gaae frem og græde og søge Herren deres Gud. 5 De skulle spørge efter Zion, paa Veiene ere deres Ansigter (vendte) hid; kommer og føier eder til Herren med en evig Pagt, (som) ikke skal glemmes.
  • Hab 2:6 : 6 Mon ikke disse allesammen skulle optage et Ordsprog over ham, og mørke Talers Udlæggelse om ham? og (hver) skal sige: Vee den, som formerer (det, som hører) ham ikke til — hvor længe (skal det vare)? — og den, som besværer sig med tykt Dynd.
  • Matt 11:28-30 : 28 Kommer hid til mig, Alle, som arbeide og ere besværede! og jeg vil give eder Hvile. 29 Tager mit Aag paa eder og lærer af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; saa skulle I finde Hvile for eders Sjæle. 30 Thi mit Aag er gavnligt, og min Byrde er let.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Fork 10:3
    80%

    3 Ja og naar Daaren vandrer paa Veien, fattes hans Hjerte (ham), og han siger til Enhver, at han er en Daare.

  • Fork 10:13-14
    2 vers
    80%

    13 Hans Munds Ords Begyndelse er Daarlighed, og det Sidst? af hans Mund er en ond Galenskab.

    14 Og en Daare gjør vel mange Ord, (men) Mennesket kan ikke vide, hvad skee skal, og hvo kan forkynde ham, hvad skee skal efter ham?

  • Ordsp 14:7-8
    2 vers
    77%

    7 Gak (langt) fra en daarlig Mand (og den, hos hvem) du ikke fornemmer Kundskabs Læber.

    8 Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.

  • Ordsp 13:16
    76%

    16 Hver, som er klog, gjør (sine Ting) med Forstand, men en Daare udbreder Daarlighed.

  • Ordsp 15:21
    76%

    21 Daarlighed er den en Glæde, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.

  • Ordsp 12:15
    75%

    15 En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.

  • Ordsp 19:2-3
    2 vers
    75%

    2 Ja, naar en Sjæl er uden Kundskab, er det ikke godt, og den, som haster med Fødderne, synder.

    3 Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.

  • Sal 92:6
    74%

    6 Herre! hvor store er dine Gjerninger! dine Tanker ere meget dybe.

  • Ordsp 17:16
    74%

    16 Hvortil skal (Penges) Værd i Daarens Haand at kjøbe Viisdom, (efterdi han haver) ikke Forstand (derpaa)?

  • Ordsp 14:24
    74%

    24 De Vises Krone er deres Rigdom, men Daarers Daarlighed (bliver) Daarlighed.

  • Fork 6:8
    74%

    8 Thi hvad haver en Viis mere end en Daare? hvad haver en Fattig, som veed at vandre for de Levende?

  • Ordsp 24:7
    74%

    7 Al Viisdom er en Daare (for) høi; han kan ikke oplade sin Mund i Porten.

  • Ordsp 10:23
    74%

    23 (Det er) for en Daare som en Latter, naar han gjør en skjændig Ting; saa er Viisdom for en forstandig Mand.

  • Ordsp 15:14
    74%

    14 Et forstandigt Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund fødes med Daarlighed.

  • Ordsp 18:2
    73%

    2 En Daare kan ikke have Lyst til Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.

  • Fork 2:14-16
    3 vers
    73%

    14 Den Vises Øine ere i hans Hoved, men Daaren vandrer i Mørket; dog fornam jeg ogsaa, at hvad der hændes den Ene, hændes dem alle.

    15 Da sagde jeg i mit Hjerte: Som det hændes Daaren, saa hændes det og mig, og hvorfor haver jeg, jeg da villet være viis mere (end Andre)? da sagde jeg i mit Hjerte: Saadant er og Forfængelighed.

    16 Thi hverken den Vises eller en Daares Ihukommelse skal være evindelig, efterdi det, som allerede er, altsammen bliver forglemt i de tilkommende Dage, og hvor maa dog den Vise døe tilligemed Daaren!

  • Ordsp 10:14
    73%

    14 De Vise skulle gjemme Kundskab, men en Daares Mund er nær ved Fordærvelse.

  • Ordsp 17:24-25
    2 vers
    73%

    24 Der er Viisdom for den Forstandiges Ansigt, men en Daares Øine ere ved Jordens Ende.

    25 En daarlig Søn er sin Fader en Harm, og en bitter (Bedrøvelse) for hende, som fødte ham.

  • Ordsp 14:16
    72%

    16 En Viis frygter og viger fra Ondt, men en Daare farer igjennem og er tryg.

  • Ordsp 23:9
    72%

    9 Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.

  • Ordsp 11:29
    72%

    29 Den, som forstyrrer sit Huus, skal arve Veir, og en Daare (skal være) dens Tjener, (som er) viis i Hjertet.

  • Ordsp 14:33
    72%

    33 Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.

  • Ordsp 29:9
    72%

    9 (Naar) en viis Mand gaaer irette med en daarlig Mand, enten han heftig bevæges eller leer, faaer han ingen Ro.

  • Ordsp 12:23
    72%

    23 (Det er) et klogt Menneske, som skjuler Forstand, men Daarers Hjerte skal udraabe Daarlighed.

  • Fork 4:5
    72%

    5 Daaren lægger sine Hænder sammen og æder sit (eget) Kjød.

  • Ordsp 26:9
    72%

    9 (Som) en Torn, der opkommer i en Drukkens Haand, saa er et Ordsprog i Daarers Mund.

  • Fork 2:19
    72%

    19 Thi hvo veed, om han skal blive Viis eller en Daare? og han skal (dog) herske i alt mit Arbeide, som jeg haver arbeidet, og som jeg haver været viis udi under Solen; dette er og Forfængelighed.

  • Ordsp 26:5
    72%

    5 Svar en Daare efter hans Daarlighed, at han ikke skal for sine (egne) Øine synes at være viis.

  • Job 17:10
    71%

    10 Nu dog, omvender eder alle, og kommer, Kjære! thi jeg finder ikke en Viis iblandt eder.

  • Fork 2:21
    71%

    21 Thi der er et Menneske, hvis Arbeide er med Viisdom og med Kundskab og med Redelighed; dog maa han give et Menneske det til sin Deel, som intet haver arbeidet derudi; dette er og Forfængelighed og en stor Ulykke.

  • Ordsp 10:8
    71%

    8 (Den, som er) viis af Hjertet, antager Budene, men (den, som haver) daarlige Læber, skal kuldkastes.

  • Ordsp 17:21
    71%

    21 Den, som avler en Daare, (avler ham) sig til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glædes.

  • Ordsp 29:11
    71%

    11 En Daare udlader al sin Aand, men en Viis skal omsider stille den.

  • Jer 5:4
    71%

    4 Men jeg, jeg sagde: Sandeligen, disse ere de Ringe, de handle daarligen; thi de kjende ikke Herrens Vei, deres Guds Ret.

  • Ordsp 14:18
    71%

    18 Vanvittige arve Daarlighed, men Kloge skulle krone sig med Kundskab.

  • Ordsp 27:22
    71%

    22 Dersom du vilde støde en Daare i Morteren med Støderen midt iblandt Gryn, skal (dog) ikke hans Daarlighed vige fra ham.

  • Ordsp 9:13
    71%

    13 En (meget) daarlig Qvinde er urolig, (ja) Vanvittighed (selv), og veed ikke Noget.

  • Sal 94:8
    71%

    8 Forstaaer dog, I Ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer, naar ville I blive kloge?

  • Ordsp 19:10
    71%

    10 Det staaer ikke en Daare vel an at forlyste sig, meget mindre en Tjener at herske over Fyrster.

  • Ordsp 24:30
    71%

    30 Jeg gik over en lad Mands Ager og over et Menneskes Viingaard, som fattedes Forstand,

  • Fork 7:6
    71%

    6 Thi som Torne sprage under Gryden, saa er Daarens Latter; dette er ogsaa Forfængelighed.

  • Ordsp 5:23
    71%

    23 Han, han skal døe, fordi (han vilde) ikke lade sig tugte, og fare vild for sin megen Daarligheds Skyld.

  • Ordsp 20:3
    71%

    3 Det er en Mand en Ære at blive fra Trætte, men hver Daare blander sig derudi.

  • Ordsp 15:5
    70%

    5 En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.