Ordspråkene 9:13
En (meget) daarlig Qvinde er urolig, (ja) Vanvittighed (selv), og veed ikke Noget.
Tilleggsressurser
Henviste vers
- Ordsp 7:11 : 11 Hun larmer og er gjenstridig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Huus.
- Ordsp 5:6 : 6 Paa det du ikke skal overveie Livets Sti, (da) ere hendes Veie ustadige, at du ikke kan kjende (dem).
- Ordsp 21:9 : 9 Det er bedre at boe i et Hjørne paa Taget end hos en trættefuld Qvinde, og det i et Huus (fuldt) af Selskab.
- Ordsp 21:19 : 19 Det er bedre at boe i et øde Land end hos en trættefuld og fortørnet Qvinde.
- 1 Tim 6:4 : 4 han er opblæst, skjøndt han Intet veed, men er syg for Spørgsmaal og Ordkrig, af hvilke kommer Avind, Trætte, Bespottelse, ond Mistanke,
Lignende vers (AI)
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
- Ordsp 9:14-163 vers85%
14 Og hun sidder ved sit Huses Dør paa en Stol paa de høie (Stæder) i Staden,
15 at raabe til dem, som gaae forbi paa Veien, som vandre ret frem paa deres Veie, (sigende:)
16 Hvo er vanvittig, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, taler hun ogsaa til:
- Ordsp 7:11-122 vers79%
11 Hun larmer og er gjenstridig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Huus.
12 Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne, og lurer ved alle Hjørner.
- 78%
1 (Hver af) de vise Qvinder bygger sit Huus, men en daarlig bryder det ned med sine Hænder.
- Ordsp 9:3-42 vers78%
3 Den udsendte sine Piger, den raabte paa de udhængende høie (Stæder) i Staden:
4 Hvo er vanvittig, den vende sig hid; den sagde til den, som fattes Forstand:
- Ordsp 1:20-223 vers75%
20 Viisdommen raaber udenfor, den udgiver sin Røst paa Gaderne.
21 Den raaber foran iblandt dem, som buldre; i Portenes Døre, i Staden taler den sine Ord:
22 Hvor længe ville I Vanvittige elske Vanvittighed, og Bespottere have sin Lyst til Bespottelse, og Daarer hade Forstand?
- Ordsp 19:13-142 vers74%
13 En daarlig Søn er sin Fader en (stor) Ulykke, og en Qvindes Trætter ere et ideligt Dryp.
14 Huus og Gods arves efter Forældre, men en forstandig Qvinde (kommer) fra Herren.
- 74%
9 Det er bedre at boe i et Hjørne paa Taget end hos en trættefuld Qvinde, og det i et Huus (fuldt) af Selskab.
- Ordsp 14:6-83 vers73%
6 Spotteren søger Viisdom, og (den findes) ikke, men for en Forstandig er Kundskab let.
7 Gak (langt) fra en daarlig Mand (og den, hos hvem) du ikke fornemmer Kundskabs Læber.
8 Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.
- 73%
12 Dersom du er viis, er du viis for dig selv, og bespotter du, skal du bære det alene.
- 73%
16 Hver, som er klog, gjør (sine Ting) med Forstand, men en Daare udbreder Daarlighed.
- 72%
9 Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.
- 72%
7 Al Viisdom er en Daare (for) høi; han kan ikke oplade sin Mund i Porten.
- 72%
22 (Som) et Smykke af Guld er i en Soes Næse, (saa er) en deilig Qvinde, som viger fra Fornuftighed.
- 72%
15 Et ideligt Dryp paa den Dag, det regner saare, og en trættekjær Qvinde ligne (hverandre).
- 72%
9 (Naar) en viis Mand gaaer irette med en daarlig Mand, enten han heftig bevæges eller leer, faaer han ingen Ro.
- 71%
23 (Det er) et klogt Menneske, som skjuler Forstand, men Daarers Hjerte skal udraabe Daarlighed.
- 71%
17 at den forlader sine Æg paa Jorden, og varmer dem i Støvet,
- 71%
16 En Viis frygter og viger fra Ondt, men en Daare farer igjennem og er tryg.
- 71%
19 Det er bedre at boe i et øde Land end hos en trættefuld og fortørnet Qvinde.
- 71%
6 Forlader de Vanvittige, saa skulle I leve, og gaaer (ret) frem paa Forstands Vei.
- Fork 10:13-153 vers71%
13 Hans Munds Ords Begyndelse er Daarlighed, og det Sidst? af hans Mund er en ond Galenskab.
14 Og en Daare gjør vel mange Ord, (men) Mennesket kan ikke vide, hvad skee skal, og hvo kan forkynde ham, hvad skee skal efter ham?
15 Daarers Arbeide skal gjøre Enhver af dem træt, efterdi han ikke veed at gaae til Staden.
- 71%
18 Vanvittige arve Daarlighed, men Kloge skulle krone sig med Kundskab.
- 71%
21 Daarlighed er den en Glæde, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
- 70%
5 I Vanvittige! forstaaer Vittighed, og I Daarer! forstaaer med Hjertet,
- 70%
25 En daarlig Søn er sin Fader en Harm, og en bitter (Bedrøvelse) for hende, som fødte ham.
- 70%
33 Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.
- 70%
6 Herre! hvor store er dine Gjerninger! dine Tanker ere meget dybe.
- 70%
17 De Vises Ord høres i Rolighed, mere end en Regents Skrig iblandt Daarer.
- 70%
3 Ja og naar Daaren vandrer paa Veien, fattes hans Hjerte (ham), og han siger til Enhver, at han er en Daare.
- 70%
8 (Den, som er) viis af Hjertet, antager Budene, men (den, som haver) daarlige Læber, skal kuldkastes.
- 70%
11 En Daare udlader al sin Aand, men en Viis skal omsider stille den.
- 70%
2 Ovenpaa de høie (Stæder) ved Veien, i Huset, ved Stierne staaer den.
- 70%
14 De Vise skulle gjemme Kundskab, men en Daares Mund er nær ved Fordærvelse.
- 70%
24 Det er bedre at boe i Hjørnet paa et Tag end hos en trættefuld Qvinde i et Huus (fuldt) af Selskab.
- 69%
26 Og jeg fandt (en Ting) beskere end Døden, en Qvinde, hvis Hjerte var (som) Jægergarn og (som) Fiskergarn, (og) hvis Hænder vare (som) Baand; den, som er god for Guds Ansigt, skal undkomme fra hende, men en Synder skal fanges ved hende.
- 69%
2 En Daare kan ikke have Lyst til Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.
- 69%
6 Paa det du ikke skal overveie Livets Sti, (da) ere hendes Veie ustadige, at du ikke kan kjende (dem).
- 69%
27 Thi en Hore er en dyb Grav, og en fremmed (Qvinde) en snever Brønd.
- 69%
22 Han gik hasteligen efter hende, ligesom en Oxe kommer til Slagterbænken, og ligesom Bolten (kommer) til at tugte en Daare;