Ordspråkene 7:22

Original Norsk Bibel 1866

Han gik hasteligen efter hende, ligesom en Oxe kommer til Slagterbænken, og ligesom Bolten (kommer) til at tugte en Daare;

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 13:27 : 27 Og du haver lagt mine Fødder i Stokken og tager vare paa alle mine Stier, du indtrykker (Mærke) over mine Fødders Saaler.
  • Jer 20:2 : 2 Og Paschur slog Jeremias, Propheten, og satte ham i Fængslet, hvilket var i Benjamins den høie Port, som var i Herrens Huus.
  • Apg 14:13 : 13 Men Præsten ved det Jupiters Tempel, som var udenfor deres Stad, bragte Øxne og Krandse for Portene og vilde offre tilligemed Folket.
  • Apg 16:24 : 24 Der han havde faaet denne Befaling, kastede han dem i det inderste Fængsel og sluttede deres Fødder i Stokken.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    20han tog Pengeknuden med sig, han skal komme hjem til den bestemte Dag.

    21Hun bøiede ham med sin megen Lærdom, hun tilskyndte ham med sine smigrende Læber.

  • 23indtil en Piil sønderskjærer hans Lever, ligesom en Fugl skynder sig til en Snare, og veed ikke, at det (gjælder) dens Liv.

  • 79%

    7Og jeg saae iblandt de Vanvittige, jeg blev vaer iblandt Sønnerne en ung Karl, som fattedes Forstand,

    8som gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne, og gik frem paa Veien ved hendes Huus,

  • 76%

    10Og see, en Qvinde mødte ham i Horesmykke og forborgen i Hjertet.

    11Hun larmer og er gjenstridig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Huus.

    12Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne, og lurer ved alle Hjørner.

    13Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun forhærdede sit Ansigt og sagde til ham:

  • 75%

    25Lad dit Hjerte ikke vige til hendes Veie, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;

    26thi hun haver fældet mange Saarede, og alle de af hende Ihjelslagne, ere mange.

    27Hendes Huus er Veie til Helvede, som fare ned til Dødens (inderste) Kammere.

  • 26Og jeg fandt (en Ting) beskere end Døden, en Qvinde, hvis Hjerte var (som) Jægergarn og (som) Fiskergarn, (og) hvis Hænder vare (som) Baand; den, som er god for Guds Ansigt, skal undkomme fra hende, men en Synder skal fanges ved hende.

  • 74%

    24at bevare dig fra en ond Qvinde, fra en fremmed Tunges Glathed.

    25Begjær ikke hendes Deilighed i dit Hjerte, og lad hende ikke betage dig med sine Øienlaage.

    26Thi for en Horqvindes Skyld (nødes En til at tigge) om et Stykke Brød, og en (anden) Mands Hustru jager den dyrebare Sjæl.

  • 22(Som) et Smykke af Guld er i en Soes Næse, (saa er) en deilig Qvinde, som viger fra Fornuftighed.

  • 16Hvo er vanvittig, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, taler hun ogsaa til:

  • 4Hvo er vanvittig, den vende sig hid; den sagde til den, som fattes Forstand:

  • Hos 2:6-7
    2 vers
    72%

    6Derfor, see, jeg vil sætte Gjærde om din Vei med Torne, og gjærde hendes Gjærde, og hun skal ikke finde sine Stier.

    7Og hun skal jage efter sine Bolere og ikke gribe dem, og lede efter dem og ikke finde; da skal hun sige: Jeg vil gaae og vende tilbage til min første Mand; thi jeg havde det da bedre end nu.

  • 72%

    16at frie dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.

    17som forlader sin Ungdoms Leder, og som haver glemt sin Guds Pagt;

    18thi hendes Huus bøier sig til Døden, og hendes Veie til Dødninger;

    19alle de, som gaae ind til hende, skulle ikke komme tilbage og ikke naae til Livsens Stier;

  • 72%

    19(Hun være dig) som en (meget) kjær Hind og en yndig Steengjed, lad hendes Bryster altid vederqvæge dig, vandre stedse omkring i hendes Kjærlighed.

    20Thi, min Søn! hvorfor vil du vandre omkring med en Fremmed, og omfavne en Ubekjendts Barm?

    21Thi en Mands Veie ere for Herrens Øine, og han veier alle hans Gange.

  • 72%

    3Thi den fremmede (Qvindes) Læber dryppe (som) Honningkage, og hendes Gane er glattere end Olie.

    4Men det Sidste af hende er beskt som Malurten, hvast som et tveegget Sværd.

    5Hendes Fødder gaae ned til Døden, hendes Gange Holde fast ved Helvede.

    6Paa det du ikke skal overveie Livets Sti, (da) ere hendes Veie ustadige, at du ikke kan kjende (dem).

  • 71%

    14De fremmede (Qvinders) Mund er en dyb Grav; den, Herren er vred paa, skal falde der(udi).

    15Daarlighed er bunden til en Ungs Hjerte; Tugtens Riis skal drive den langt fra ham.

  • 8Lad din Vei være langt fra hende, og kom ikke nær til hendes Huses Dør,

  • 32(men du var som) en Horkone, der tager Fremmede i sin Mands Sted.

  • 5at den (maa) bevare dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.

  • 70%

    19Ørnens Vei i Himmelen, Slangens Vei paa en Klippe, et Skibs Vei midt i Havet, og en Mands Vei til en Jomfru.

    20Saa er en Horkones Vei: Hun aad og afviskede sin Mund, og sagde: Jeg haver ikke gjort Uret.

  • 12(Det er bedre) for en Mand at møde en Bjørn, som Ungerne ere fratagne, end en Daare i hans Daarlighed.

  • 23Han, han skal døe, fordi (han vilde) ikke lade sig tugte, og fare vild for sin megen Daarligheds Skyld.

  • 21Daarlighed er den en Glæde, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.

  • 7Gak (langt) fra en daarlig Mand (og den, hos hvem) du ikke fornemmer Kundskabs Læber.

  • 7Daarens Mund er en Fordærvelse for ham (selv), og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl.

  • 8Dersom du veed det ikke, du deiligste iblandt Qvinderne! (da) gak ud paa Faarenes Fodspor, og fød dine Kid ved Hyrdernes Boliger.

  • 9(Som) en Torn, der opkommer i en Drukkens Haand, saa er et Ordsprog i Daarers Mund.

  • 8Thi han er ført i Garnet ved sine Fødder, og skal vandre i et forvillet (Garn).

  • 32Men den, som bedriver Hor med en Qvinde, (ham) fattes Forstand; den, som vil fordærve sin Sjæl, han, han maa gjøre det.

  • 11Ligesom en Hund vender sig til sit (eget) Spy, (saa) er Daaren, som igjentager sin Daarlighed.

  • 27Thi en Hore er en dyb Grav, og en fremmed (Qvinde) en snever Brønd.