Ordspråkene 7:20

Original Norsk Bibel 1866

han tog Pengeknuden med sig, han skal komme hjem til den bestemte Dag.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Krøn 2:4 : 4 See, jeg vil bygge Herrens min Guds Navn et Huus, at hellige det for ham, til at røge for hans Ansigt med Røgelse af kostelige Urter, og til det idelige Skuebrød og Brændoffere om Morgenen og om Aftenen, paa Sabbaterne og Nymaanederne og paa Herrens vor Guds bestemte Tider; dette (skal være) evindeligen for Israel.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    18 Kom, lad os (overflødigen) vederqvæges i (indbyrdes) Venlighed indtil Morgen, lad os fryde os i (megen) Kjærlighed;

    19 thi Manden er ikke i sit Huus, han er faren lang Vei bort;

  • 77%

    21 Hun bøiede ham med sin megen Lærdom, hun tilskyndte ham med sine smigrende Læber.

    22 Han gik hasteligen efter hende, ligesom en Oxe kommer til Slagterbænken, og ligesom Bolten (kommer) til at tugte en Daare;

  • 72%

    8 som gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne, og gik frem paa Veien ved hendes Huus,

    9 i Tusmørket, om Aftenen paa Dagen, der Natten var sort, og det var mørkt.

    10 Og see, en Qvinde mødte ham i Horesmykke og forborgen i Hjertet.

    11 Hun larmer og er gjenstridig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Huus.

    12 Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne, og lurer ved alle Hjørner.

    13 Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun forhærdede sit Ansigt og sagde til ham:

    14 (Jeg haver) Takoffers Offere hos mig; idag haver jeg betalt mine Løfter;

    15 derfor gik jeg ud at møde dig, at søge aarle dit Ansigt, og jeg haver fundet dig.

  • 16 Naar En bliver Borgen for en Fremmed, tag hans Klæder, og tag Pant af ham for de Ubekjendte.

  • 31 Og naar han bliver funden, skal han betale syvfold, han skal give alt sit Huses Gods.

  • 13 Tag hans Klædebon, som borgede for en Fremmed, og tag Pant af ham for en ubekjendt (Qvindes) Skyld.

  • 69%

    22 Han kan ikke troe, at han skulde komme tilbage af Mørke, og (mener, at) han er udseet (til at omkomme) ved Sværd.

    23 Han vanker hid og did efter Brød, hvor det er; han veed, at Mørkheds Dag er tilrede hos ham.

  • 7 Og hvo er den Mand, som haver trolovet sig en Hustru og haver ikke taget hende? han gaae hen og vende tilbage til sit Huus, at han ikke skal døe i Krigen, og en anden Mand skal tage hende.

  • 14 (Det er) Ondt, (det er) Ondt, skal Kjøberen sige, men (naar) han gaaer bort, da skal han rose sig.

  • 14 og lægger hende Sagers Handeler til, og udfører et ondt Rygte om hende og siger: Denne Qvinde tog jeg og holdt mig nær til hende, og jeg fandt ikke Jomfrudom hos hende,

  • 66%

    18 Men den, som havde annammet det ene, gik bort, og grov i Jorden og skjulte sin Herres Penge.

    19 Men en lang Tid derefter kom disse Tjeneres Herre og holdt Regnskab med dem.

  • 66%

    15 Dersom dets Eiermand er derhos, da skal han ikke betale; dersom det er leiet, da regnes det for sin Leie.

    16 Og naar Nogen lokker en Jomfru som ikke er trolovet, og ligger hos hende, da skal han visseligen give hende Morgengave (og tage hende) sig til Hustru.

  • 11 saa skal din Armod komme som en Vandringsmand, og din Mangel som En, (der er bevæbnet) med Skjold.

  • 7 Om Nogen flyer til sin Næste Penge eller Tøi at forvare, og det bliver stjaalet af Mandens Huus, dersom Tyven findes, skal han betale dobbelt.

  • 26 Da kom Qvinden, der Morgenen frembrød, og hun faldt ned for den Mands Huses Dør, hvor hendes Herre var inde, indtil det blev lyst.

  • 12 Han sagde da: En høibaaren Mand drog til et Land langt borte, at tage sig et Rige (i Besiddelse), og (saa) at komme igjen.

  • 16 Og hun lod ligge hans Klædebon hos sig, indtil hans Herre kom hjem.

  • 21 Dog dersom han bliver ved Live en Dag eller to Dage, da skal det ikke hevnes; thi det er hans Penge.

  • 18 Han skal igjengive (det, han haver havt) Umage (for), og ikke opsluge (fremdeles); som hans Formue (har været, skal) hans Betaling (være), og han skal ikke fryde sig.

  • 21 Og Manden undredes (saare) paa hende, taug dog stille, for at faae at vide, om Herren havde ladet hans Reise lykkes, eller ei.

  • 34 da skal din Armod komme som en Vandringsmand, og din Mangel som En, (der er bevæbnet) med Skjold.

  • 28 Hans Huses Indkomme skal bortføres, (alt hans Gods) skal flyde bort paa hans Vredes Dag.

  • 15 Og det begav sig, der han kom igjen, efterat han havde faaet Riget, sagde han, at hine Tjenere, hvilke han havde givet Pengene, skulde kaldes til ham, at han kunde vide, hvad hver havde vundet.

  • 6 Mine Fjender tale Ondt om mig (sigende): Naar skal han døe, og hans Navn forgaae?

  • 7 Og Manden stod op for at gaae, og hans Svoger nødte ham, og han vendte tilbage og blev der om Natten.

  • 20 Og Juda sendte det Gjedekid ved sin Ven, den Odollamiter, at han skulde tage Pantet af Qvindens Haand, og han fandt hende ikke.

  • 32 (men du var som) en Horkone, der tager Fremmede i sin Mands Sted.

  • 3 Og hendes Mand gjorde sig rede og gik efter hende, at han vilde tale kjærligen med hende for at føre hende tilbage, og han havde sin Dreng og et Par Asener med sig; og hun førte ham ind i sin Faders Huus, og der den unge Qvindes Fader saae ham, da blev han glad (og gik) imod ham.

  • 20 I den Vises Bolig er et ønskeligt Liggendefæ og Olie, men et daarligt Menneske opsluger det.

  • 35 Og den anden Dag, der han reiste bort, tog han to Penge ud og gav Værten dem, og sagde til ham: Plei ham, og hvad mere du maatte lægge ud, vil jeg betale dig, naar jeg kommer igjen.

  • 10 Han skal ikke komme igjen ydermere til sit Huus, og hans Sted skal ikke kjende ham ydermere.

  • 10 Men der de gik bort at kjøbe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Bryllup; og Døren blev tillukt.

  • 11 Hendes Mands Hjerte (tør) forlade sig paa hende, og ham skal ikke fattes Føde.

  • 20 Forskrækkelser skulle gribe ham som Vandet, en Hvirvelvind skal bortstjæle ham om Natten.

  • 18 Et Menneske, som fattes Forstand, slaaer Haand (i Haand) og bliver fast Borgen hos sin Næste.

  • 50 saa skal den Tjeners Herre komme paa den Dag, som han ikke forventer, og paa den Time, som han ikke veed,

  • 41 Da skal han udgaae fra at være hos dig, han og hans Børn med ham; og han skal vende tilbage til sin Slægt, og vende tilbage til sine Fædres Eiendom.

  • 8 Lad din Vei være langt fra hende, og kom ikke nær til hendes Huses Dør,