Lukas 10:35

Original Norsk Bibel 1866

Og den anden Dag, der han reiste bort, tog han to Penge ud og gav Værten dem, og sagde til ham: Plei ham, og hvad mere du maatte lægge ud, vil jeg betale dig, naar jeg kommer igjen.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 19:17 : 17 Hvo, som forbarmer sig over den Ringe, laaner Herren, og han skal betale ham hans Velgjerning.
  • Matt 20:2 : 2 Men der han blev enig med Arbeiderne om en Penning om Dagen, sendte han dem i sin Viingaard.
  • Luk 14:13 : 13 Men naar du gjør et Gjæstebud, da indbyd Fattige, Krøblinger, Halte, Blinde;
  • Rom 16:23 : 23 Cajus, min og den hele Menigheds Vært, hilser eder. Erastus, Stadens Rentemester, hilser eder, og Broderen Qvartus.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    36 Hvilken af disse Tre tykkes dig nu at have været hans Næste, der var falden iblandt Røvere?

    37 Men han sagde: Den, som gjorde Barmhjertighed imod ham. Derfor sagde Jesus til ham: Gak bort, og gjør du ligesaa.

    38 Men det begav sig, der de vandrede, gik han ind i en By; men der var en Qvinde, som hedte Martha, hun annammede ham i sit Huus.

  • 83%

    29 Men han vilde gjøre sig selv retfærdig og sagde til Jesum: Hvo er da min Næste?

    30 Men Jesus svarede og sagde: Et Menneske gik ned fra Jerusalem til Jericho og faldt iblandt Røvere, hvilke baade klædte ham af og sloge ham, og gik bort og lode ham ligge halvdød.

    31 Men ved en Hændelse drog en Præst den samme Vei ned, og der han saae ham, gik han forbi.

    32 Men desligeste ogsaa en Levit, der han kom til Stedet, gik han hen og saae ham, og gik forbi.

    33 Men en Samaritan reiste og kom til ham, og der han saae ham, ynkedes han inderligen.

    34 Og han gik til ham, forbandt hans Saar og gød Olie og Viin i dem; han løftede ham paa sit eget Dyr, og førte ham til Herberge og pleiede ham.

  • 74%

    41 (Jesus sagde:) En, som laante Penge ud, havde to Skyldnere; den ene var fem hundrede Penninge skyldig, men den anden halvtredsindstyve.

    42 Men der de ikke havde at betale med, eftergav han dem begge det. Siig, hvilken af dem skal derfor elske ham meest?

  • 16 Og han faldt paa sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og han var en Samaritan.

  • 71%

    23 hvi gav du da ikke mine Penge til Vexlebordet? Og naar jeg var kommen, havde jeg indkrævet dem med Rente.

    24 Og han sagde til dem, som stode hos: Tager det Pund fra ham og giver det til den, som haver de ti Pund; —

    25 — og de sagde til ham: Herre! han haver ti Pund; —

  • 6 efterdi min Ven er kommen til mig af Reisen, og jeg haver Intet at sætte for ham;

  • 2 Men der han blev enig med Arbeiderne om en Penning om Dagen, sendte han dem i sin Viingaard.

  • 70%

    12 Han sagde da: En høibaaren Mand drog til et Land langt borte, at tage sig et Rige (i Besiddelse), og (saa) at komme igjen.

    13 Men han kaldte ti af sine egne Tjenere, og gav dem ti Pund og sagde til dem: Kjøbslaaer, indtil jeg kommer.

  • 35 Og han sagde til dem: Der jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Skoe, fattedes eder (da) Noget? Men de sagde: (Os fattedes) Intet.

  • 70%

    28 Men den samme Tjener gik ud og fandt en af sine Medtjenere, som var ham hundrede Denarier skyldig; og han greb fat paa ham, og vilde qvæle ham og sagde: Betal mig det, du er skyldig.

    29 Da faldt hans Medtjener ned for hans Fødder, og bad ham og sagde: Vær langmodig med mig, og jeg vil betale dig det altsammen.

  • 42 Giv den, som beder dig, og vend dig ikke fra den, som vil laane af dig.

  • 4 Men der en Vandringsmand kom til den rige Mand, da sparede han at tage af sit smaae Qvæg og af sit store Qvæg for at lave (Noget) til den veifarende (Mand), som kom til ham, og han tog den fattige Mands Faar og lavede det til den Mand, som var kommen til ham.

  • 7 Men bliver i det samme Huus, æder og drikker, hvad af dem (foresættes); thi en Arbeider er sin Løn værd. I skulle ikke gaae fra Huus til Huus.

  • 24 Men der han begyndte at holde Regnskab, blev En fremført for ham, som var ti tusinde Talenter skyldig.

  • 27 Men paa det vi ikke skulle forarge dem, gak hen til Søen, kast en Krog og tag den første Fisk, som kommer op, og naar du aabner dens Mund, skal du finde en Stater; tag denne og giv dem den for dig og mig.

  • 3 Men han talede denne Lignelse til dem og sagde:

  • 35 Thi jeg var hungrig, og I gave mig at æde; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig til eder;

  • 69%

    13 Men han svarede og sagde til En af dem: Ven! jeg gjør dig ikke Uret; er du ikke bleven enig med mig om en Penning?

    14 Tag Dit og gak bort. Men jeg vil give den Sidste ligesom dig.

  • 3 Og han sagde til dem: Tager Intet med paa Veien, hverken Stav, ei heller Taske, ei heller Brød, ei heller Penge; ei heller skal hver have to Kjortler.

  • 5 Og han fremkaldte enhver af sin Herres Skyldnere og sagde til den første: Hvor meget er du min Herre skyldig?

  • 69%

    9 I skulle ikke have Guld, ei Sølv, ei Kobber i eders Bælter,

    10 ei Taske til at reise med, ei heller to Kjortler, ei heller Skoe, ei heller Stav; thi en Arbeider er sin Føde værd.

    11 Men hvilken Stad eller By I komme ind udi, udspørger, hvem der er i den, som er det værd; og bliver der, indtil I drage bort.

  • 21 Og Tjeneren kom og forkyndte sin Herre det; da blev Huusbonden vred og sagde til sin Tjener: Gak hasteligen ud paa Stadens Stræder og Gader, og før hid ind Fattige og Krøblinger og Halte og Blinde.

  • 18 Blev der ellers Ingen funden, som vendte tilbage for at give Gud Ære, uden denne Fremmede?

  • 37 Men han svarede og sagde til dem: Giver I dem at æde. Og de sagde til ham: Skulle vi gaae bort og kjøbe Brød for to hundrede Penninge og give dem at æde?

  • 15 Og det begav sig, der han kom igjen, efterat han havde faaet Riget, sagde han, at hine Tjenere, hvilke han havde givet Pengene, skulde kaldes til ham, at han kunde vide, hvad hver havde vundet.

  • 11 Men han svarede og sagde til dem: Hvo, som haver to Kjortler, dele med den, som ikke haver (nogen), og hvo, som haver Mad, gjøre ligesaa.

  • 68%

    11 Og det begav sig, der han reiste til Jerusalem, da drog han midt igjennem Samaria og Galilæa.

    12 Og der han kom til en By, mødte ham ti spedalske Mænd, som stode langt borte.

  • 30 Men giv hver den, som beder dig, og af den, som tager Dit fra dig, kræv det ikke igjen.

  • 27 derfor burde det dig at have overantvordet Vexelererne mine Penge, og naar jeg kom, da havde jeg faaet Mit igjen med Rente.

  • 30 Og han gik til den anden og sagde ligesaa. Men han svarede og sagde: Herre, jeg vil; og gik ikke hen.

  • 12 Men han sagde og til den, som havde budet ham: Naar du gjør Middags- eller Aftens-Maaltid, da indbyd ikke dine Venner, ei heller dine Brødre, ei heller dine Frænder, ei heller rige Naboer, paa det at ikke ogsaa de skulle indbyde dig igjen, og dig skal vorde Vederlag.

  • 17 Og der han var udgangen paa Veien, løb En til, og faldt paa Knæ for ham og spurgte ham: Gode Mester! hvad skal jeg gjøre, at jeg kan arve et evigt Liv?

  • 1 Men han sagde og til sine Disciple: Der var et rigt Menneske, som havde en Huusholder, og denne blev beført for ham som den, der ødte hans Gods.

  • 10 Men han sagde til dem: See, naar I komme ind i Staden, skal et Menneske møde eder, som bærer en Vandkrukke; følger ham ind i Huset, hvor han gaaer ind,