Lukas 10:34
Og han gik til ham, forbandt hans Saar og gød Olie og Viin i dem; han løftede ham paa sit eget Dyr, og førte ham til Herberge og pleiede ham.
Og han gik til ham, forbandt hans Saar og gød Olie og Viin i dem; han løftede ham paa sit eget Dyr, og førte ham til Herberge og pleiede ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
29 Men han vilde gjøre sig selv retfærdig og sagde til Jesum: Hvo er da min Næste?
30 Men Jesus svarede og sagde: Et Menneske gik ned fra Jerusalem til Jericho og faldt iblandt Røvere, hvilke baade klædte ham af og sloge ham, og gik bort og lode ham ligge halvdød.
31 Men ved en Hændelse drog en Præst den samme Vei ned, og der han saae ham, gik han forbi.
32 Men desligeste ogsaa en Levit, der han kom til Stedet, gik han hen og saae ham, og gik forbi.
33 Men en Samaritan reiste og kom til ham, og der han saae ham, ynkedes han inderligen.
35 Og den anden Dag, der han reiste bort, tog han to Penge ud og gav Værten dem, og sagde til ham: Plei ham, og hvad mere du maatte lægge ud, vil jeg betale dig, naar jeg kommer igjen.
36 Hvilken af disse Tre tykkes dig nu at have været hans Næste, der var falden iblandt Røvere?
37 Men han sagde: Den, som gjorde Barmhjertighed imod ham. Derfor sagde Jesus til ham: Gak bort, og gjør du ligesaa.
38 Men det begav sig, der de vandrede, gik han ind i en By; men der var en Qvinde, som hedte Martha, hun annammede ham i sit Huus.
14 Og der han saae dem, sagde han til dem: Gaaer hen og beteer eder for Præsterne; og det skede, der de gik bort, bleve de rensede.
15 Men Een af dem, der han saae, at han var helbredet, vendte tilbage og prisede Gud med høi Røst.
16 Og han faldt paa sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og han var en Samaritan.
17 Da svarede Jesus og sagde: Bleve ikke de Ti rensede? men hvor ere de Ni?
18 Blev der ellers Ingen funden, som vendte tilbage for at give Gud Ære, uden denne Fremmede?
11 Og det begav sig, der han reiste til Jerusalem, da drog han midt igjennem Samaria og Galilæa.
12 Og der han kom til en By, mødte ham ti spedalske Mænd, som stode langt borte.
21 Og han førte ham ind i sit Huus og gav Asenerne Foder; og de toede deres Fødder, og de aade og drak.
3 Men den Fattige havde aldeles ikke uden et lidet Faar, som han havde kjøbt og havde født det op, og det var blevet stort hos ham og hos hans Børn tillige; det aad af hans Stykke (Brød) og drak af hans Bæger og laae i hans Skjød, og det var ham som en Datter.
4 Men der en Vandringsmand kom til den rige Mand, da sparede han at tage af sit smaae Qvæg og af sit store Qvæg for at lave (Noget) til den veifarende (Mand), som kom til ham, og han tog den fattige Mands Faar og lavede det til den Mand, som var kommen til ham.
52 Og han sendte Bud for sig, og de gik bort og kom ind i en af Samaritanernes Byer, for at berede ham Herberge.
44 Og han vendte sig til Qvinden og sagde til Simon: Seer du denne Qvinde? Jeg kom ind i dit Huus, du haver ikke givet mig Vand til mine Fødder; men denne vædede mine Fødder med Taarer og tørrede dem af med sit Hovedhaar.
35 Thi jeg var hungrig, og I gave mig at æde; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig til eder;
36 jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i Fængsel, og I kom til mig.
11 Men han sagde til dem: Hvilket Menneske er iblandt eder, som haver et Faar, og, dersom det falder i en Grav om Sabbaten, ikke tager fat paa det og drager det op?
15 Da opstode de Mænd, som ere nævnede ved Navne, og toge fat paa de Fangne, og alle Nøgne af dem klædte de af Rovet, ja de klædte dem og gave dem Skoe paa, og gave dem at æde, og gave dem at drikke, og salvede dem, og alle Skrøbelige, dem førte de paa Asener og bragte dem til Jericho, til Palmestaden, hos deres Brødre; og de vendte tilbage til Samaria.
4 Men de taug. Og han tog paa ham og helbredede ham, og lod ham gaae.
40 Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham, at han vilde blive hos dem; og han blev der to Dage.
10 Og der de, som vare udsendte, kom tilbage til Huset, fandt de den syge Tjener karsk.
11 Og det begav sig Dagen derefter, at han gik til en Stad, som hedte Nain; og der gik mange af hans Disciple med ham, og meget Folk.
12 Men der han kom nær til Stadens Port, see, da blev en Død udbaaren, som var sin Moders eenbaarne Søn, og hun var en Enke; og meget Folk af Staden gik med hende.
38 Naar have vi seet dig fremmed og taget dig til os, eller nøgen og have klædt dig?
37 Og see, der var en Qvinde i Staden, som var en Synderinde; der hun fornam, at han sad tilbords i Pharisæerens Huus, hentede hun en Alabasterkrukke med Salve;
38 og hun stod bagved hos hans Fødder, græd og begyndte at væde hans Fødder med Taarer, og tørrede dem af med sit Hovedhaar, og kyssede hans Fødder og salvede dem med Salve.
35 Men det skede, der han kom nær til Jericho, sad en Blind ved Veien og tiggede.
46 Og de kom til Jericho, og der han gik ud af Jericho tilligemed sine Disciple og meget Folk, sad Timæi Søn, Bartimæus den Blinde, ved Veien og tiggede.
3 Og der han var i Bethanien, i Simon den Spedalskes Huus, der han sad tilbords, kom en Qvinde, som havde en Alabasterkrukke med uforfalsket meget kostelig Nardussalve, og hun sønderbrød Alabasterkrukken og udøste den paa hans Hoved.
43 jeg var fremmed, og I toge mig ikke til eder; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg og i Fængsel, og I besøgte mig ikke.
14 Og der Jesus gik frem, saae han meget Folk, og han ynkedes inderligen over dem og helbredede deres Syge.
56 Thi Menneskens Søn er ikke kommen for at fordærve Menneskers Sjæle, men for at frelse. Og de gik til en anden By.
6 Men der Jesus var i Bethania, udi Simon den Spedalskes Huus,
7 da kom en Qvinde til ham, som havde en Alabastertrukke med meget kostelig Salve, og udøste den paa hans Hoved, der han sad tilbords.
26 Men han sagde til ham: Hvad er skrevet i Loven? hvorledes læser du?
21 Og Tjeneren kom og forkyndte sin Herre det; da blev Huusbonden vred og sagde til sin Tjener: Gak hasteligen ud paa Stadens Stræder og Gader, og før hid ind Fattige og Krøblinger og Halte og Blinde.
11 Men der Folket fik det at vide, fulgte de efter ham; og han tog imod dem og talede til dem om Guds Rige, og lægede dem, som havde Lægedom behov.
17 Og der han var udgangen paa Veien, løb En til, og faldt paa Knæ for ham og spurgte ham: Gode Mester! hvad skal jeg gjøre, at jeg kan arve et evigt Liv?
3 Men de toge og sloge ham, og lode ham gaae tomhændet fra sig.
9 og helbreder de Skrøbelige, som der ere, og siger dem: Guds Rige er kommet nær til eder.
50 Men han kastede sin Overkjortel, stod op og kom til Jesum.
12 Og han blev ved og sendte en tredie; men de saarede ogsaa denne og stødte ham ud.
3 Men han talede denne Lignelse til dem og sagde: