Lukas 10:33
Men en Samaritan reiste og kom til ham, og der han saae ham, ynkedes han inderligen.
Men en Samaritan reiste og kom til ham, og der han saae ham, ynkedes han inderligen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
34Og han gik til ham, forbandt hans Saar og gød Olie og Viin i dem; han løftede ham paa sit eget Dyr, og førte ham til Herberge og pleiede ham.
35Og den anden Dag, der han reiste bort, tog han to Penge ud og gav Værten dem, og sagde til ham: Plei ham, og hvad mere du maatte lægge ud, vil jeg betale dig, naar jeg kommer igjen.
36Hvilken af disse Tre tykkes dig nu at have været hans Næste, der var falden iblandt Røvere?
37Men han sagde: Den, som gjorde Barmhjertighed imod ham. Derfor sagde Jesus til ham: Gak bort, og gjør du ligesaa.
38Men det begav sig, der de vandrede, gik han ind i en By; men der var en Qvinde, som hedte Martha, hun annammede ham i sit Huus.
29Men han vilde gjøre sig selv retfærdig og sagde til Jesum: Hvo er da min Næste?
30Men Jesus svarede og sagde: Et Menneske gik ned fra Jerusalem til Jericho og faldt iblandt Røvere, hvilke baade klædte ham af og sloge ham, og gik bort og lode ham ligge halvdød.
31Men ved en Hændelse drog en Præst den samme Vei ned, og der han saae ham, gik han forbi.
32Men desligeste ogsaa en Levit, der han kom til Stedet, gik han hen og saae ham, og gik forbi.
15Men Een af dem, der han saae, at han var helbredet, vendte tilbage og prisede Gud med høi Røst.
16Og han faldt paa sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og han var en Samaritan.
11Og det begav sig, der han reiste til Jerusalem, da drog han midt igjennem Samaria og Galilæa.
12Og der han kom til en By, mødte ham ti spedalske Mænd, som stode langt borte.
13Og de opløftede Røsten og sagde: Jesu, Mester, forbarm dig over os!
11Og det begav sig Dagen derefter, at han gik til en Stad, som hedte Nain; og der gik mange af hans Disciple med ham, og meget Folk.
12Men der han kom nær til Stadens Port, see, da blev en Død udbaaren, som var sin Moders eenbaarne Søn, og hun var en Enke; og meget Folk af Staden gik med hende.
13Og der Herren saae hende, ynkedes han inderligen over hende og sagde til hende: Græd ikke!
35Men det skede, der han kom nær til Jericho, sad en Blind ved Veien og tiggede.
36Men der denne hørte Folket gaae forbi, udspurgte han, hvad dette var.
37Men de forkyndte ham, at Jesus den Nazaræer kom forbi.
36Men der han saae Folket, ynkedes han inderligen over dem; thi de vare forsmægtede og adspredte som Faar, der ikke have Hyrde.
46Og de kom til Jericho, og der han gik ud af Jericho tilligemed sine Disciple og meget Folk, sad Timæi Søn, Bartimæus den Blinde, ved Veien og tiggede.
47Og der han hørte, at det var Jesus, den Nazaræer, begyndte han at raabe og sige: Jesu, du Davids Søn, forbarm dig over mig!
48Og Mange truede ham, at han skulde tie; men han raabte meget mere: Du Davids Søn, forbarm dig over mig!
3Men den Fattige havde aldeles ikke uden et lidet Faar, som han havde kjøbt og havde født det op, og det var blevet stort hos ham og hos hans Børn tillige; det aad af hans Stykke (Brød) og drak af hans Bæger og laae i hans Skjød, og det var ham som en Datter.
4Men der en Vandringsmand kom til den rige Mand, da sparede han at tage af sit smaae Qvæg og af sit store Qvæg for at lave (Noget) til den veifarende (Mand), som kom til ham, og han tog den fattige Mands Faar og lavede det til den Mand, som var kommen til ham.
14Og der Jesus gik frem, saae han meget Folk, og han ynkedes inderligen over dem og helbredede deres Syge.
41Men Jesus ynkedes inderligen, og udrakte Haanden og rørte ved ham og sagde til ham: Jeg vil; du vorde reen!
18Blev der ellers Ingen funden, som vendte tilbage for at give Gud Ære, uden denne Fremmede?
52Og han sendte Bud for sig, og de gik bort og kom ind i en af Samaritanernes Byer, for at berede ham Herberge.
40Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham, at han vilde blive hos dem; og han blev der to Dage.
11Men han sagde til dem: Hvilket Menneske er iblandt eder, som haver et Faar, og, dersom det falder i en Grav om Sabbaten, ikke tager fat paa det og drager det op?
32Og han saae sig om, for at see hende, som havde gjort dette.
56Thi Menneskens Søn er ikke kommen for at fordærve Menneskers Sjæle, men for at frelse. Og de gik til en anden By.
34Og Jesus gik ud (af Skibet) og saae meget Folk, og han ynkedes inderligen over dem, thi de vare som Faar, der have ingen Hyrde; og han begyndte at lære dem meget.
26Men han sagde til ham: Hvad er skrevet i Loven? hvorledes læser du?
38Naar have vi seet dig fremmed og taget dig til os, eller nøgen og have klædt dig?
39Naar have vi seet dig syg eller i Fængsel, og ere komne til dig?
17Og der han var udgangen paa Veien, løb En til, og faldt paa Knæ for ham og spurgte ham: Gode Mester! hvad skal jeg gjøre, at jeg kan arve et evigt Liv?
33Burde dig ikke og at forbarme dig over din Medtjener, ligesom jeg og haver forbarmet mig over dig?
43jeg var fremmed, og I toge mig ikke til eder; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg og i Fængsel, og I besøgte mig ikke.
6Men der Jesus var i Bethania, udi Simon den Spedalskes Huus,
20Men der var en Fattig, ved Navn Lazarus, som var kastet for hans Dør, fuld af Saar;
5Men der Jesus gik ind i Capernaum, traadte en Høvedsmand hen til ham, og bad ham og sagde:
36jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i Fængsel, og I kom til mig.
40Da stod Jesus stille og bød ham føres til sig; men der han kom nær til (ham), spurgte han ham ad og sagde:
34Men Jesus ynkedes inderligen og rørte ved deres Øine. Og strax bleve deres Øine seende, og de fulgte ham.
1Men der var en Syg, Lazarus af Bethania, af den By, hvor Maria og Martha, hendes Søster, vare.
32Men idet de gik ud, fandt de et Menneske fra Cyrene, ved Navn Simon; ham tvang de til at bære hans Kors.
2Og see, der var et vattersottigt Menneske for ham.