Lukas 17:18
Blev der ellers Ingen funden, som vendte tilbage for at give Gud Ære, uden denne Fremmede?
Blev der ellers Ingen funden, som vendte tilbage for at give Gud Ære, uden denne Fremmede?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11 Og det begav sig, der han reiste til Jerusalem, da drog han midt igjennem Samaria og Galilæa.
12 Og der han kom til en By, mødte ham ti spedalske Mænd, som stode langt borte.
13 Og de opløftede Røsten og sagde: Jesu, Mester, forbarm dig over os!
14 Og der han saae dem, sagde han til dem: Gaaer hen og beteer eder for Præsterne; og det skede, der de gik bort, bleve de rensede.
15 Men Een af dem, der han saae, at han var helbredet, vendte tilbage og prisede Gud med høi Røst.
16 Og han faldt paa sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og han var en Samaritan.
17 Da svarede Jesus og sagde: Bleve ikke de Ti rensede? men hvor ere de Ni?
19 Og han sagde til ham: Staa op, gak bort; din Tro haver frelst dig.
39 Vend tilbage til dit Huus og fortæl, hvor store Ting Gud haver gjort dig. Og han gik bort og forkyndte igjennem den ganske Stad, hvor store Ting Jesus havde gjort mod ham.
40 Men det begav sig, der Jesus kom tilbage, tog Folket imod ham; thi de forventede ham alle.
9 Men der Jesus hørte det, forundrede han sig over ham; og han vendte sig om og sagde til Folket, som ham fulgte: Jeg siger eder, saa stor en Tro haver jeg end ikke fundet i Israel.
10 Og der de, som vare udsendte, kom tilbage til Huset, fandt de den syge Tjener karsk.
42 Og Jesus sagde til ham: Bliv seende! din Tro haver frelst dig.
43 Og strax blev han seende, og fulgte ham og prisede Gud; og alt Folket, som saae det, lovede Gud.
27 Og der vare mange Spedalske i Israel udi Propheten Elisæi Tid; og Ingen af dem blev renset uden Naaman, den Syrer.
13 Og Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øinene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud være mig Synder naadig!
33 Men en Samaritan reiste og kom til ham, og der han saae ham, ynkedes han inderligen.
34 Og han gik til ham, forbandt hans Saar og gød Olie og Viin i dem; han løftede ham paa sit eget Dyr, og førte ham til Herberge og pleiede ham.
35 Og den anden Dag, der han reiste bort, tog han to Penge ud og gav Værten dem, og sagde til ham: Plei ham, og hvad mere du maatte lægge ud, vil jeg betale dig, naar jeg kommer igjen.
36 Hvilken af disse Tre tykkes dig nu at have været hans Næste, der var falden iblandt Røvere?
37 Men han sagde: Den, som gjorde Barmhjertighed imod ham. Derfor sagde Jesus til ham: Gak bort, og gjør du ligesaa.
8 Men der Folket det saae, forundrede de sig og prisede Gud, som havde givet Menneskene saadan Magt.
10 Men der Jesus det hørte, forundrede han sig og sagde til dem, som fulgte: Sandelig siger jeg eder: End ikke i Israel haver jeg fundet saa stor en Tro.
29 Men han vilde gjøre sig selv retfærdig og sagde til Jesum: Hvo er da min Næste?
30 Men Jesus svarede og sagde: Et Menneske gik ned fra Jerusalem til Jericho og faldt iblandt Røvere, hvilke baade klædte ham af og sloge ham, og gik bort og lode ham ligge halvdød.
31 Men ved en Hændelse drog en Præst den samme Vei ned, og der han saae ham, gik han forbi.
25 Og han stod strax op for deres Øine og tog op det, som han laae paa, og gik hen til sit Huus og prisede Gud.
26 Og en stor Forfærdelse betog dem Alle, og de prisede Gud, og de bleve fulde af Frygt og sagde: Vi have idag seet utrolige Ting.
12 Hvad tykkes eder? Om et Menneske havde hundrede Faar, og eet af dem foer vild, forlader han da ikke de ni og halvfemsindstyve, og gaaer paa Bjergene og leder efter det, som var faret vild?
13 Og hænder det sig, at han finder det, sandelig siger jeg eder, at han glæder sig over det mere end over de ni og halvfemsindstyve, som ikke fore vild.
13 Men den, som var bleven helbredet, vidste ikke, hvo han var; thi Jesus unddrog sig, saasom der var meget Folk paa Stedet.
14 Derefter fandt Jesus ham i Templet og sagde til ham: See, du er bleven sund; synd ikke mere, at ikke noget Værre skal vederfares dig.
15 Mennesket gik bort og kundgjorde Jøderne, at det var Jesus, som havde helbredet ham.
35 Jesus hørte, at de havde udstødt ham; og da han traf ham, sagde han til ham: Troer du paa Guds Søn?
12 Og det begav sig, der han var i en af Stæderne, see, da var der en Mand, fuld af Spedalskhed; og der han saae Jesum, faldt han paa sit Ansigt, bad ham og sagde: Herre, om du vil, kan du rense mig.
31 saa at Folket forundrede sig, der de saae, at de Stumme talede, Krøblinger vare helbredede, Halte gik og Blinde saae; og de prisede Israels Gud.
2 Og see, en Spedalsk kom, tilbad ham og sagde: Herre, om du vil, saa kan du rense mig.
10 thi Menneskens Søn er kommen for at søge og frelse det Fortabte.
10 Der gik to Mennesker op til Templet for at bede; den Ene var en Pharisæer, og den Anden en Tolder.
11 Pharisæeren blev staaende for sig selv og bad saaledes: Jeg takker dig, Gud! at jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, Uretfærdige, Horkarle, eller og som denne Tolder.
19 Men Jesus tilstedede ham det ikke, men sagde til ham: Gak hen i dit Huus til Dine, og forkynd dem, hvor store Ting Herren haver gjort dig, og at han haver forbarmet sig over dig.
20 Og han gik bort og begyndte at udraabe i Decapolis, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham; og de forundrede sig alle.
40 Og der kom en Spedalsk til ham, bad ham og faldt paa Knæ for ham, og sagde til ham: Dersom du vil, kan du rense mig.
30 Dette Menneske svarede og sagde til dem: Heri er det da underligt, at I ikke vide, hvorfra han er, og han haver aabnet mine Øine.
9 Mon han takke den samme Tjener, at han gjorde det, som ham var befalet? Jeg mener det ikke.
44 og sagde til ham: See til, at du siger Ingen Noget herom, men gak hen, betee dig for Præsten og offre for din Renselse det, som Moses haver befalet, dem til et Vidnesbyrd.
45 Men der (den Spedalske) kom ud, begyndte han at prædike meget og udsprede Rygtet om denne Sag, saa at (Jesus) kunde ikke mere gaae aabenbart ind i Staden; men han var udenfor paa øde Steder, og allevegne fra kom de til ham.
7 Derfor agtede jeg heller ikke mig selv værdig til at komme til dig; men siig det med et Ord, da bliver min Dreng helbredet.
3 Men han talede denne Lignelse til dem og sagde:
24 Da kaldte de anden Gang til sig det Menneske, som havde været blind, og sagde til ham: Giv Gud Æren; vi vide, at dette Menneske er en Synder.