Markus 5:19

Original Norsk Bibel 1866

Men Jesus tilstedede ham det ikke, men sagde til ham: Gak hen i dit Huus til Dine, og forkynd dem, hvor store Ting Herren haver gjort dig, og at han haver forbarmet sig over dig.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 66:16 : 16 Kommer (hid), hører til, saa vil jeg fortælle, alle I, som frygte Gud, hvad han haver gjort ved min Sjæl.
  • Jes 38:9-9 : 9 Ezechias's, Judæ Konges, Skrift, der han havde været syg og var bleven helbredet af sin Sygdom: 10 Jeg, jeg sagde: Da mine Dage afskjæres, maa jeg fare til Gravens Porte, jeg maa savne det Øvrige af mine Aar. 11 Jeg sagde: Jeg skal ikke see Herren, (ja) Herren i de Levendes Land, jeg skal ikke skue Menneskene ydermere hos dem, som boe i Verden. 12 Min Levetid er bortfaren og bortflyttet fra mig som en Hyrdes Paulun; jeg haver afrevet mit Levnet som en Væver, han vil afskjære mig ved Magerhed; fra om Dagen indtil om Natten vil du (fuldkommeligen) gjøre Ende med mig. 13 Jeg stillede mig indtil om Morgenen; som en Løve, saa sønderbryder han alle mine Been; fra om Dagen indtil Natten vil du (fuldkommeligen) gjøre Ende med mig. 14 Jeg qviddrede saa som en Trane, som en Svale, jeg kurrede som en Due; mine Øine opløftede sig til det Høie: Herre! jeg undertrykkes, vær Borgen for mig. 15 Hvad skal jeg sige? han baade tilsagde mig det, og han gjorde det; jeg skal vandre (sagteligen) frem alle mine Aar for min Sjæls Bitterheds Skyld. 16 Herre! ved disse Ting maae de leve, og min Aands Liv er ved dem alle; og du skal gjøre mig stærk og holde mig i Live. 17 See, udi Fred kom paa mig en Bitterhed, (ja) en Bitterhed; men du, du haver kjærligen annammet min Sjæl fra Fordærvelsens Hule, thi du kastede alle mine Synder bag din Ryg. 18 Thi Graven kan ikke takke dig, Døden (kan ikke) love dig; de, som nedfare i Hulen, kunne ei vente paa din Sandhed. 19 Den, som lever, (ja) den, som lever, han skal takke dig, som jeg (gjør) idag; en Fader skal undervise Børn om din Sandhed. 20 Herre! (kom) at frelse mig, saa ville vi lege paa min Strængeleg i Herrens Huus alle de Dage, vi leve.
  • Dan 4:1-3 : 1 Kong Nebucadnezar til alle Folk, Almue og Tungemaal, som boe paa den ganske Jord: Eders Fred vorde formeret! 2 Det synes mig godt at forkynde de Tegn og de underlige Gjerninger, som den høieste Gud har gjort imod mig; 3 eftersom hans Tegn ere store, og eftersom hans underlige Gjerninger ere mægtige; hans Rige er et evigt Rige, og hans Herredømme (varer) fra Slægt til Slægt:
  • Dan 4:37 : 37 Nu priser og ophøier og ærer jeg, Nebucadnezar, Himmelens Konge, thi al hans Gjerning er Sandhed, og hans Stier ere rette, og han kan fornedre dem, som vandre i Hovmodighed.
  • Dan 6:25-27 : 25 Da befoel Kongen, og de samme Mænd bleve fremførte, som havde udsagt Beskyldninger imod Daniel, og kastedes i Løvekulen, de, deres Børn og deres Hustruer; og de kom ikke til Bunden i Kulen, førend Løverne bleve mægtige over dem og knuste alle deres Been. 26 Da skrev Kong Darius til alle Folk, Almue og Tungemaal, som boede i det ganske Land: Eders Fred vorde formeret! 27 Af mig er given Befaling, at man udi mit ganske Riges Herredom skal skjælve og frygte for den Gud, som er Daniels; thi han er den levende Gud, og som (bliver) bestandig evindelig, og hans Rige (er det), som ikke skal fordærves, og hans Herredom naaer til Verdens Ende.
  • Joh 4:29 : 29 Kommer, seer et Menneske, som sagde mig alt det, jeg haver gjort; mon denne ikke være Christus?
  • Apg 22:1-9 : 1 I Mænd, Brødre og Fædre! hører nu mit Forsvar til eder! 2 — Men der de hørte, at han talede til dem i det ebraiske Sprog, holdt de sig end mere stille. — Og han sagde: 3 Jeg er en jødisk Mand, født i Tarsus udi Cilicia, men opdragen i denne Stad ved Gamaliels Fødder, oplært efter vor Fædrenelovs Strenghed, og jeg var nidkjær for Gud, ligesom I alle ere idag, 4 og forfulgte denne Lære indtil Døden, bandt og overantvordede i Fængsler baade Mænd og Qvinder, 5 som og den Ypperstepræst maa vidne med mig, og hele de Ældstes Raad, af hvilke jeg endog tog Breve til Brødrene og reiste til Damascus, for at føre ogsaa dem, som der vare, bundne til Jerusalem, at de skulde blive straffede. 6 Men det skede mig, da jeg reiste og kom nær til Damascus, at ved Middag et stærkt Lys fra Himmelen pludseligen omskinnede mig; 7 og jeg faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til mig: Saul! Saul! hvi forfølger du mig? 8 Men jeg svarede: Hvo er du, Herre? og han sagde til mig: Jeg er Jesus, den Nazaræer, som du forfølger. 9 Men de, som vare med mig, saae vel Lyset og bleve forfærdede, men hørte ikke hans Røst, som talede til mig. 10 Men jeg sagde: Herre, hvad skal jeg gjøre? Men Herren sagde til mig: Staa op, reis til Damascus, og der skal tales til dig om Alt, hvad dig er forordnet at gjøre. 11 Men der Synet var mig betaget ved Glandsen af hiint Lys, blev jeg ledet ved Haanden af dem, som vare med mig, og kom til Damascus. 12 Men en vis Ananias, en gudfrygtig Mand efter Loven, som havde godt Vidnesbyrd af alle Jøder, som der boede, 13 kom til mig og stod for mig, og sagde til mig: Saul, Broder, see op! og jeg saae op paa ham i den samme Stund. 14 Men han sagde: Vore Fædres Gud haver beskikket dig, at du skulde kjende hans Villie og see den Retfærdige, og høre en Røst af hans Mund; 15 thi du skal være ham et Vidne for alle Mennesker om de Ting, som du haver seet og hørt. 16 Og nu, hvad bier du efter? staa op, lad dig døbe og dine Synder aftoe, og paakald Herrens Navn. 17 Og det skede mig, der jeg kom tilbage til Jerusalem og bad i Templet, at jeg blev henrykket 18 og saae ham, og han sagde til mig: Skynd dig og gak hastig ud af Jerusalem, fordi de ville ikke annamme dit Vidnesbyrd om mig. 19 Og jeg sagde: Herre, de vide selv, at jeg satte i Fængsel og hudflettede i Synagogerne dem, som troede paa dig; 20 og der Stephani, dit Vidnes, Blod blev udøst, stod jeg og selv hos og havde Behagelighed i hans Mord, og forvarede deres Klæder, som ihjelsloge ham. 21 Og han sagde til mig: Reis hen; thi jeg vil udsende dig langt bort til Hedningerne.
  • Apg 26:4-9 : 4 Mit Levnet altsaa fra Ungdom af, hvorledes det haver været fra Begyndelsen iblandt mit Folk i Jerusalem, vide alle Jøderne, 5 hvilke have kjendt mig tilforn fra det første af, — dersom de ville vidne — at jeg haver levet som en Pharisæer efter den strengeste Sect i vor Gudsdyrkelse. 6 Og nu staaer jeg og dømmes for Haabet til den Forjættelse, som er given af Gud til Fædrene, 7 hvilken vore tolv Stammer haabe at opnaae, idet de tjene Gud uafladeligen Nat og Dag; og for dette Haabs Skyld, Kong Agrippa! anklages jeg af Jøderne. 8 Hvad? holdes det for utroligt hos eder, at Gud opvækker Døde? 9 Jeg selv haver vel og meent, at det burde mig at gjøre meget imod Jesu, den Nazareers, Navn, 10 hvilket jeg og gjorde i Jerusalem; og jeg kastede mange af de Hellige i Fængsel, der jeg havde faaet Magt dertil af de Ypperstepræster, og naar de bleve myrdede, gav jeg min Stemme dertil. 11 Og i alle Synagoger lod jeg dem ofte straffe og tvang dem til at tale bespotteligen, og end mere rasende mod dem, forfulgte jeg dem endog indtil udenlandske Stæder. 12 Hvorfor jeg og drog til Damascus med Myndighed og Fuldmagt fra de Ypperstepræster; 13 men midt om Dagen saae jeg paa Veien, o Konge! et Lys af Himmelen, som overgik Solens Glands, omskinne mig og dem, som reiste med mig. 14 Men der vi alle faldt ned til Jorden, hørte jeg en Røst, som talede til mig og sagde i det ebraiske Sprog: Saul! Saul! hvi forfølger du mig? det vil blive dig haardt at stampe imod Braadden. 15 Men jeg sagde: Herre, hvo er du? men han sagde: Jeg er Jesus, hvem du forfølger. 16 Men reis dig og staa paa dine Fødder; thi derfor haver jeg aabenbaret mig for dig, for at udkaare dig til en Tjener og et Vidne baade om det, som du haver seet, og om det, hvori jeg vil aabenbare mig for dig, 17 idet jeg udfrier dig fra Folket og Hedningerne, til hvilke jeg nu udsender dig, 18 for at oplade deres Øine, at de omvende sig fra Mørket til Lyset og fra Satans Magt til Gud, paa det at de kunne annamme Syndernes Forladelse og Lod iblandt dem, som ere helligede ved Troen paa mig. 19 Derfor, Kong Agrippa! blev jeg ikke ulydig mod det himmelske Syn; 20 men jeg forkyndte først for dem i Damascus og (siden) i Jerusalem og i alt Judæas Land og for Hedningerne, at de skulde omvende sig og komme tilbage til Gud, og gjøre Omvendelsens værdige Gjerninger. 21 For disse Tings Skyld grebe Jøderne mig i Templet og forsøgte at slaae mig ihjel. 22 Da jeg derfor bekom den Hjælp, som er af Gud, staaer jeg indtil denne Dag og vidner baade for Liden og Stor, og siger intet Andet, end det baade Propheterne have sagt at skulle skee, og Moses: 23 At Christus skulde lide, at han, den Første af de Dødes Opstandelse, skulde forkynde Lys for Folket og Hedningene. 24 Men der han saaledes forsvarede sig, sagde Festus med høi Røst: Du raser, Paulus! den megen Lærdom gjør dig rasende. 25 Men han sagde: Jeg raser ikke, mægtigste Festus! men taler sande og betænksomme Ord. 26 Thi Kongen veed om disse Ting, og til ham taler jeg ogsaa frimodigen, efterdi jeg er vis paa, at slet Intet af dette er skjult for ham; thi dette er ikke skeet i en Vraa. 27 Troer du, Kong Agrippa! Propheterne? Jeg veed, at du troer. 28 Men Agrippa sagde til Paulus: Der fattes Lidet udi, at du jo overtaler mig til at blive en Christen. 29 Men Paulus sagde: Jeg vilde ønske til Gud, enten der fattes Lidet eller Meget, at ikke alene Du, men og Alle, som høre mig idag, maatte blive saadanne, som og jeg er, undtagen disse Lænker.
  • Jona 2:1-9 : 1 Og Herren beskikkede en stor Fisk at opsluge Jonas, og Jonas var i Fiskens Liv tre Dage og tre Nætter. 2 Og Jonas bad til Herren sin Gud fra Fiskens Liv. 3 Og han sagde: Jeg raabte til Herren af min Angest, og han svarede mig: jeg skreg af Helvedes Bug, du hørte min Røst. 4 Thi du havde kastet mig i Dybet, midt i Havet, og Floden omringede mig; alle dine Vover og dine Bølger gik over mig. 5 Og jeg, jeg sagde: Jeg er udkastet fra dine Øine; dog vil jeg blive ved at see til dit hellige Tempel. 6 Vandene omgave mig indtil Sjælen, Afgrunden omringede mig, der var Tang viklet om mit Hoved. 7 Jeg sank ned til Bjergenes Grunde, Jordens Stænger vare om mig evindeligen; men du, Herre min Gud! opførte mit Liv fra Fordærvelse. 8 Der min Sjæl forsmægtede udi mig, kom jeg Herren ihu, og min Bøn kom til dig i dit hellige Tempel. 9 De, som tage vare paa falske Forfængeligheder, de forlade deres Fromhed. 10 Men jeg, jeg vil med Taksigelses Røst offre til dig, jeg vil betale det, jeg haver lovet; Salighed (hører) Herren til.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Mark 5:20
    85%

    20 Og han gik bort og begyndte at udraabe i Decapolis, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham; og de forundrede sig alle.

  • Luk 8:35-39
    5 vers
    85%

    35 Da gik de ud at see det, som var skeet, og kom til Jesum og fandt det Menneske, som Djævlene vare farne ud af, siddende paaklædt og ved Sands hos Jesu Fødder; og de forfærdedes.

    36 Men og de, som havde seet det, kundgjorde dem, hvorledes den Besatte var bleven frelst.

    37 Og den hele Almue i de Gadareners omliggende Land bad ham, at han vilde gaae fra dem; thi de vare betagne med stor Frygt. Men han traadte ind i Skibet og vendte tilbage igjen.

    38 Men Manden, som Djævlene vare farne ud af, bad ham, at han maatte være hos ham; men Jesus lod ham fare og sagde:

    39 Vend tilbage til dit Huus og fortæl, hvor store Ting Gud haver gjort dig. Og han gik bort og forkyndte igjennem den ganske Stad, hvor store Ting Jesus havde gjort mod ham.

  • Mark 5:15-18
    4 vers
    81%

    15 Og de kom til Jesum og saae den, som havde været besat, at han sad og var paaklædt og var ved Sands, nemlig den, som havde havt den Legion; og de forfærdedes.

    16 Men de, som havde seet det, fortalte dem, hvorledes det var gaaet den Besatte, og om Svinene.

    17 Og de begyndte at bede ham, at han vilde drage bort fra deres Egne.

    18 Og der han traadte ind i Skibet, bad den, som hadde været besat, ham, at han maatte være hos ham.

  • Mark 8:26
    78%

    26 Og han sendte ham til hans Huus og sagde: Du skal hverken gaae ind i Byen, ei heller sige Nogen det i Byen.

  • Mark 5:10
    77%

    10 Og han bad ham meget, at han ikke skulde drive dem ud af Landet.

  • Mark 1:34
    75%

    34 Og han helbredede Mange, som havde ondt af adskillige Sygdomme, og uddrev mange Djævle og lod Djævlene ikke tale; thi de kjendte ham.

  • Mark 5:37
    75%

    37 Og han tilstedede Ingen at følge med sig, uden Petrus og Jakobus og Johannes, Jakobi Broder.

  • Luk 17:19
    75%

    19 Og han sagde til ham: Staa op, gak bort; din Tro haver frelst dig.

  • Luk 4:35
    75%

    35 Og Jesus truede ham og sagde: Ti, og far ud af ham! og Djævelen kastede ham midt iblandt dem, og foer ud af ham og gjorde ham ingen Skade.

  • Matt 8:34
    74%

    34 Og see, den ganske Stad gik ud at møde Jesum; og der de saae ham, bade de ham, at han vilde vige fra deres Egne.

  • Mark 1:25
    74%

    25 Og Jesus truede ham og sagde: Ti og far ud af ham!

  • Mark 1:44-45
    2 vers
    74%

    44 og sagde til ham: See til, at du siger Ingen Noget herom, men gak hen, betee dig for Præsten og offre for din Renselse det, som Moses haver befalet, dem til et Vidnesbyrd.

    45 Men der (den Spedalske) kom ud, begyndte han at prædike meget og udsprede Rygtet om denne Sag, saa at (Jesus) kunde ikke mere gaae aabenbart ind i Staden; men han var udenfor paa øde Steder, og allevegne fra kom de til ham.

  • Matt 8:4
    74%

    4 Og Jesus sagde til ham: See til, at du siger Ingen det; men gak hen, betee dig selv for Præsten og offre den Gave, som Moses haver befalet, dem til et Vidnesbyrd.

  • Mark 5:7-8
    2 vers
    74%

    7 Og han raabte med høi Røst og sagde: Hvad haver jeg med dig at gjøre, Jesu, den allerhøieste Guds Søn? Jeg besværger dig ved Gud, at du ikke piner mig.

    8 — Thi han sagde til ham: Far ud, du urene Aand, af dette Menneske! —

  • Luk 8:31-32
    2 vers
    74%

    31 Og de bade ham, at han ikke vilde byde dem fare hen i Afgrunden.

    32 Men der var sammesteds en stor Hjord Sviin, som gik paa Græs paa Bjerget; og de bade ham, at han vilde tilstede dem at fare i dem; og han tilstedede dem det.

  • Luk 8:28-29
    2 vers
    73%

    28 Men der han saae Jesum, raabte han, og faldt ned for ham og sagde med høi Røst: Hvad haver jeg med dig at skaffe, Jesu, den allerhøieste Guds Søn? jeg beder dig, at du ikke vil pine mig.

    29 Thi han bød den urene Aand at fare ud af Mennesket; thi den havde i lang Tid slidt ham, og han havde været bunden med Lænker og Bøier, og været bevogtet; og han havde sønderrevet Baandene, og blev dreven af Djævelen i Ørkenerne.

  • Joh 5:15
    73%

    15 Mennesket gik bort og kundgjorde Jøderne, at det var Jesus, som havde helbredet ham.

  • Mark 2:11
    73%

    11 Jeg siger dig: Staa op, og tag din Seng op og gak til dit Huus.

  • Matt 9:7-8
    2 vers
    73%

    7 Og han stod op og gik bort til sit Huus.

    8 Men der Folket det saae, forundrede de sig og prisede Gud, som havde givet Menneskene saadan Magt.

  • Mark 10:52
    73%

    52 Men Jesus sagde til ham: Gak bort, din Tro haver frelst dig. Og strax blev han seende og fulgte Jesum paa Veien.

  • Luk 5:14-15
    2 vers
    73%

    14 Og han bød ham, at han skulde Ingen sige det, men (sagde): Gak bort og betee dig for Præsten og offre for din Renselse, saasom Moses haver befalet, dem til Vidnesbyrd.

    15 Men Talen om ham kom mere og mere ud, og meget Folk kom tilsammen, for at høre og at helbredes af ham af deres Skrøbeligheder.

  • Mark 9:25
    73%

    25 Men der Jesus saae, at Folket løb til, truede han den urene Aand og sagde til den: Du maalløse og døve Aand! jeg byder dig, far ud af ham, og at du farer ikke herefter ind i ham.

  • Matt 9:31
    73%

    31 Men der de gik ud, udspredte de hans Rygte i hele det samme Land.

  • Luk 4:41
    73%

    41 Men ogsaa Djævle fore ud af Mange, raabte og sagde: Du er Christus, den Guds Søn; og han truede dem og lod dem ikke tale, thi de vidste, at han var Christus.

  • Luk 8:51
    73%

    51 Men der han kom ind i Huset, lod han Ingen gaae ind, uden Petrus og Jakobus og Johannes, og Pigens Fader og Moder.

  • Luk 5:25
    72%

    25 Og han stod strax op for deres Øine og tog op det, som han laae paa, og gik hen til sit Huus og prisede Gud.

  • Mark 5:3
    72%

    3 Han havde Bolig i Gravene, og Ingen kunde binde ham, end ikke med Lænker.

  • Luk 18:40
    72%

    40 Da stod Jesus stille og bød ham føres til sig; men der han kom nær til (ham), spurgte han ham ad og sagde:

  • Matt 8:28
    72%

    28 Og der han kom paa hiin Side til de Gergeseners Land, mødte ham to Besatte, som kom ud af Gravene og vare saare grumme, saa at Ingen kunde vandre ad den Vei.

  • Luk 14:4
    72%

    4 Men de taug. Og han tog paa ham og helbredede ham, og lod ham gaae.

  • Luk 9:40
    72%

    40 og jeg bad dine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke.

  • Mark 1:39
    72%

    39 Og han prædikede i deres Synagoger udi hele Galilæa og uddrev Djævle.

  • Mark 3:12
    72%

    12 Og han truede dem meget, at de skulde ikke aabenbare, hvo han var.

  • Mark 9:22
    72%

    22 og den haver ofte kastet ham baade i Ild og Vand, at den kunde omkomme ham; men formaaer du Noget, da forbarm dig over os og hjælp os.

  • Mark 1:41
    72%

    41 Men Jesus ynkedes inderligen, og udrakte Haanden og rørte ved ham og sagde til ham: Jeg vil; du vorde reen!

  • Luk 10:37
    72%

    37 Men han sagde: Den, som gjorde Barmhjertighed imod ham. Derfor sagde Jesus til ham: Gak bort, og gjør du ligesaa.

  • Mark 9:27
    72%

    27 Men Jesus tog ham fat ved Haanden og reiste ham op; og han stod op.