Markus 5:3

Original Norsk Bibel 1866

Han havde Bolig i Gravene, og Ingen kunde binde ham, end ikke med Lænker.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jes 65:4 : 4 som boer i Gravene og bliver om Natten i de forvarede (Stæder), som æder Svinekjød og haver vederstyggelige Stykker (Kjød) i deres Kar,
  • Dan 4:32-33 : 32 Og man skal udstøde dig fra Folk, og din Bolig skal være hos Dyrene paa Marken, man skal lade dig smage Urter som Øxne, og syv Tider skulle omskiftes over dig, indtil du kjender, at den Høieste haver Magt over Menneskenes Rige, og giver det til hvem han vil. 33 I den samme Time blev det Ord fuldkommet over Nebucadnezar, og han blev udstødt fra Menneskene og aad Urter som Øxne, og hans Legeme blev vædet af Himmelens Dug, indtil hans Haar voxte som Ørnenes (Fjædre), og hans Negle som Fugles (Kløer).
  • Mark 9:18-22 : 18 Og naarsomhelst den griber ham, slider den ham, og han fraader og skjærer med sine Tænder, og visner hen; og jeg haver talet til dine Disciple om, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke. 19 Men han svarede dem og sagde: O du vantro Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder? hvor længe skal jeg taale eder? Bringer ham til mig. 20 Og de ledte ham frem til ham; og der han saae ham, sled Aanden ham strax, og han faldt paa Jorden, væltede sig og fraadede. 21 Og han spurgte hans Fader: Hvor længe er det, at dette vederfares ham? Men han sagde: Fra Barndom af; 22 og den haver ofte kastet ham baade i Ild og Vand, at den kunde omkomme ham; men formaaer du Noget, da forbarm dig over os og hjælp os.
  • Luk 8:29 : 29 Thi han bød den urene Aand at fare ud af Mennesket; thi den havde i lang Tid slidt ham, og han havde været bunden med Lænker og Bøier, og været bevogtet; og han havde sønderrevet Baandene, og blev dreven af Djævelen i Ørkenerne.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 93%

    4 Thi han havde ofte været bunden med Bøier og Lænker, og Lænkerne vare blevne sønderrykkede af ham, og Bøierne sønderslidte, og Ingen kunde tæmme ham.

    5 Og han var altid Nat og Dag paa Bjergene og i Gravene, raabte og slog sig selv med Stene.

    6 Men der han saae Jesum langt borte, løb han (hen) og tilbad ham.

    7 Og han raabte med høi Røst og sagde: Hvad haver jeg med dig at gjøre, Jesu, den allerhøieste Guds Søn? Jeg besværger dig ved Gud, at du ikke piner mig.

    8 — Thi han sagde til ham: Far ud, du urene Aand, af dette Menneske! —

    9 Og han adspurgte ham: Hvad er dit Navn? og han svarede og sagde: Legion er mit Navn? thi vi ere mange.

    10 Og han bad ham meget, at han ikke skulde drive dem ud af Landet.

    11 Men der var sammesteds ved Bjerget en stor Hjord Sviin, som der søgte Føde.

    12 Og alle de Djævle bade ham og sagde: Send os til Svinene, at vi maae fare ind i dem.

    13 Og Jesus tilstedede dem det strax. Og de urene Aander fore ud, og fore ind i Svinene; og Hjorden styrtede sig ned af Bakken i Søen, — men de vare henved to tusinde — og de druknede i Søen.

  • 86%

    1 Og de kom paa hiin Side Søen til de Gadareners Egn.

    2 Og der han traadte ud af Skibet, mødte ham strax et Menneske, (som kom) ud af de Dødes Grave, og som havde en ureen Aand.

  • 84%

    26 Og de seilede frem til de Gadareners Egn, hvilken er tvært over for Galilæa.

    27 Men der han traadte ud paa Landet, mødte en Mand ham fra Staden, som havde været besat af Djævle i lang Tid, og iførte sig ikke Klæder, og blev ikke i Huus, men i Gravene.

    28 Men der han saae Jesum, raabte han, og faldt ned for ham og sagde med høi Røst: Hvad haver jeg med dig at skaffe, Jesu, den allerhøieste Guds Søn? jeg beder dig, at du ikke vil pine mig.

    29 Thi han bød den urene Aand at fare ud af Mennesket; thi den havde i lang Tid slidt ham, og han havde været bunden med Lænker og Bøier, og været bevogtet; og han havde sønderrevet Baandene, og blev dreven af Djævelen i Ørkenerne.

    30 Men Jesus spurgte ham ad og sagde: Hvad hedder du? Men han sagde: Legion; thi mange Djævle vare farne i ham.

    31 Og de bade ham, at han ikke vilde byde dem fare hen i Afgrunden.

    32 Men der var sammesteds en stor Hjord Sviin, som gik paa Græs paa Bjerget; og de bade ham, at han vilde tilstede dem at fare i dem; og han tilstedede dem det.

    33 Men Djævlene, som fore ud af Mennesket, fore ind i Svinene; og Hjorden styrtede sig hastelig af Bakken i Søen og druknede.

  • 80%

    23 Og der var et Menneske i deres Synagoge med en ureen Aand, og han raabte høit

    24 og sagde: Ak! hvad have vi med dig at skaffe, Jesu af Nazareth! er du kommen for at fordærve os? Jeg kjender dig, hvo du er, den Guds Hellige.

    25 Og Jesus truede ham og sagde: Ti og far ud af ham!

    26 Og den urene Aand sled ham, og raabte med stor Røst og foer ud af ham.

    27 Og de bleve alle forfærdede, saa at de bespurgte sig med hverandre og sagde: Hvad er dette? hvad er denne for en ny Lærdom? thi han byder og de urene Aander med Magt, og de lyde ham.

  • 80%

    28 Og der han kom paa hiin Side til de Gergeseners Land, mødte ham to Besatte, som kom ud af Gravene og vare saare grumme, saa at Ingen kunde vandre ad den Vei.

    29 Og see, de raabte og sagde: Jesu, du Guds Søn! hvad have vi med dig at gjøre? Er du kommen hid for at pine os før Tiden?

    30 Men der var langt fra dem en stor Hjord Sviin, som gik paa Græs.

    31 Men Djævlene bade ham og sagde: Dersom du uddriver os, da tilsted os at fare hen i Svinehjorden.

  • 79%

    15 Og de kom til Jesum og saae den, som havde været besat, at han sad og var paaklædt og var ved Sands, nemlig den, som havde havt den Legion; og de forfærdedes.

    16 Men de, som havde seet det, fortalte dem, hvorledes det var gaaet den Besatte, og om Svinene.

    17 Og de begyndte at bede ham, at han vilde drage bort fra deres Egne.

    18 Og der han traadte ind i Skibet, bad den, som hadde været besat, ham, at han maatte være hos ham.

    19 Men Jesus tilstedede ham det ikke, men sagde til ham: Gak hen i dit Huus til Dine, og forkynd dem, hvor store Ting Herren haver gjort dig, og at han haver forbarmet sig over dig.

  • 79%

    33 Og der var et Menneske i Synagogen, som havde en ureen Djævels Aand, og raabte med høi Røst

    34 og sagde: Eja! hvad have vi med dig at skaffe, Jesu af Nazareth? er du kommen for at fordærve os? jeg kjender dig, hvo du er, den Guds Hellige.

    35 Og Jesus truede ham og sagde: Ti, og far ud af ham! og Djævelen kastede ham midt iblandt dem, og foer ud af ham og gjorde ham ingen Skade.

  • 75%

    35 Da gik de ud at see det, som var skeet, og kom til Jesum og fandt det Menneske, som Djævlene vare farne ud af, siddende paaklædt og ved Sands hos Jesu Fødder; og de forfærdedes.

    36 Men og de, som havde seet det, kundgjorde dem, hvorledes den Besatte var bleven frelst.

  • 39 Og see, en Aand griber fat paa ham, og strax raaber han, og den slider ham saa, at han fraader, og med Nød viger den fra ham, naar den haver slidt ham;

  • 20 Og de ledte ham frem til ham; og der han saae ham, sled Aanden ham strax, og han faldt paa Jorden, væltede sig og fraadede.

  • 11 Og naar de urene Aander saae ham, faldt de ned for ham, og raabte og sagde: Du er den Guds Søn.

  • 38 Men Manden, som Djævlene vare farne ud af, bad ham, at han maatte være hos ham; men Jesus lod ham fare og sagde:

  • 34 Og han helbredede Mange, som havde ondt af adskillige Sygdomme, og uddrev mange Djævle og lod Djævlene ikke tale; thi de kjendte ham.

  • 16 Og det Menneske, i hvem den onde Aand var, sprang ind paa dem, og fik Magt over dem og overvældede dem, saa at de undflyede nøgne og saarede af samme Huus.

  • 27 Der kan jo Ingen gaae ind i den Stærkes Huus og røve hans Redskaber, uden han tilforn binder den Stærke, og da skal han plyndre hans Huus.

  • 24 Naar den urene Aand udfarer af Mennesket, vandrer han igjennem tørre Steder og søger Hvile; og naar han ikke finder den, da siger han: Jeg vil vende om til mit Huus, som jeg gik ud af.

  • 73%

    25 Men der Jesus saae, at Folket løb til, truede han den urene Aand og sagde til den: Du maalløse og døve Aand! jeg byder dig, far ud af ham, og at du farer ikke herefter ind i ham.

    26 Da skreg den og sled ham saare og foer ud; og han blev ligesom død, saa at Mange sagde: Han er død.

  • 18 Og naarsomhelst den griber ham, slider den ham, og han fraader og skjærer med sine Tænder, og visner hen; og jeg haver talet til dine Disciple om, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke.