Markus 5:1
Og de kom paa hiin Side Søen til de Gadareners Egn.
Og de kom paa hiin Side Søen til de Gadareners Egn.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
26Og de seilede frem til de Gadareners Egn, hvilken er tvært over for Galilæa.
27Men der han traadte ud paa Landet, mødte en Mand ham fra Staden, som havde været besat af Djævle i lang Tid, og iførte sig ikke Klæder, og blev ikke i Huus, men i Gravene.
2Og der han traadte ud af Skibet, mødte ham strax et Menneske, (som kom) ud af de Dødes Grave, og som havde en ureen Aand.
3Han havde Bolig i Gravene, og Ingen kunde binde ham, end ikke med Lænker.
28Og der han kom paa hiin Side til de Gergeseners Land, mødte ham to Besatte, som kom ud af Gravene og vare saare grumme, saa at Ingen kunde vandre ad den Vei.
29Og see, de raabte og sagde: Jesu, du Guds Søn! hvad have vi med dig at gjøre? Er du kommen hid for at pine os før Tiden?
30Men der var langt fra dem en stor Hjord Sviin, som gik paa Græs.
34Og da de vare farne over, kom de til Genezareths Land.
35Og der Folket paa samme Sted kjendte ham, sendte de ud i det ganske Land trindt omkring og førte alle dem, som havde ondt, til ham.
31Og de bade ham, at han ikke vilde byde dem fare hen i Afgrunden.
32Men der var sammesteds en stor Hjord Sviin, som gik paa Græs paa Bjerget; og de bade ham, at han vilde tilstede dem at fare i dem; og han tilstedede dem det.
33Men Djævlene, som fore ud af Mennesket, fore ind i Svinene; og Hjorden styrtede sig hastelig af Bakken i Søen og druknede.
34Men der Hyrderne saae det, som var skeet, flyede de, og gik hen og kundgjorde det i Staden og paa Landet.
35Da gik de ud at see det, som var skeet, og kom til Jesum og fandt det Menneske, som Djævlene vare farne ud af, siddende paaklædt og ved Sands hos Jesu Fødder; og de forfærdedes.
36Men og de, som havde seet det, kundgjorde dem, hvorledes den Besatte var bleven frelst.
37Og den hele Almue i de Gadareners omliggende Land bad ham, at han vilde gaae fra dem; thi de vare betagne med stor Frygt. Men han traadte ind i Skibet og vendte tilbage igjen.
38Men Manden, som Djævlene vare farne ud af, bad ham, at han maatte være hos ham; men Jesus lod ham fare og sagde:
10Og han bad ham meget, at han ikke skulde drive dem ud af Landet.
11Men der var sammesteds ved Bjerget en stor Hjord Sviin, som der søgte Føde.
12Og alle de Djævle bade ham og sagde: Send os til Svinene, at vi maae fare ind i dem.
13Og Jesus tilstedede dem det strax. Og de urene Aander fore ud, og fore ind i Svinene; og Hjorden styrtede sig ned af Bakken i Søen, — men de vare henved to tusinde — og de druknede i Søen.
14Men Svinehyrderne flyede og kundgjorde det i Staden og paa Landet; og de gik ud at see, hvad det var, som var skeet.
15Og de kom til Jesum og saae den, som havde været besat, at han sad og var paaklædt og var ved Sands, nemlig den, som havde havt den Legion; og de forfærdedes.
16Men de, som havde seet det, fortalte dem, hvorledes det var gaaet den Besatte, og om Svinene.
17Og de begyndte at bede ham, at han vilde drage bort fra deres Egne.
18Og der han traadte ind i Skibet, bad den, som hadde været besat, ham, at han maatte være hos ham.
53Og der de vare farne over, kom de til det Land Genezareth og lagde til Land.
54Og der de traadte ud af Skibet, kjendte man ham strax,
20Og han gik bort og begyndte at udraabe i Decapolis, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham; og de forundrede sig alle.
21Og der Jesus igjen var faret i Skibet til hiin Side, forsamledes meget Folk til ham; og han var ved Søen.
32Og han sagde til dem: Farer hen! Men der de vare udfarne, fore de hen i Svinehjorden; og see, den ganske Svinehjord styrtede sig med Hast ned ad Bakken i Søen og døde i Vandet.
33Men Hyrderne flyede; og de gik hen i Staden og kundgjorde det altsammen, og hvorledes det var gaaet til med de Besatte.
34Og see, den ganske Stad gik ud at møde Jesum; og der de saae ham, bade de ham, at han vilde vige fra deres Egne.
35Og den samme Dag, der det var blevet Aften, sagde han til dem: Lader os fare over til hiin Side.
22Og det begav sig paa en af de Dage, at han og hans Disciple traadte i et Skib, og han sagde til dem: Lader os fare over Søen; og de fore ud.
1Og han traadte ind i Skibet, og foer over og kom til sin egen Stad.
23Og der var et Menneske i deres Synagoge med en ureen Aand, og han raabte høit
1Derefter foer Jesus hen over Galilæas Sø, ved Tiberias.
18Men der Jesus saae meget Folk omkring sig, befoel han at fare hen til hiin Side.
7Og han raabte med høi Røst og sagde: Hvad haver jeg med dig at gjøre, Jesu, den allerhøieste Guds Søn? Jeg besværger dig ved Gud, at du ikke piner mig.
8— Thi han sagde til ham: Far ud, du urene Aand, af dette Menneske! —
17og de traadte ind i Skibet og kom paa hiin Side Søen til Capernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var ikke kommen til dem.
31Og der han gik ud igjen fra Tyri og Sidons Egne, kom han til den galilæiske Sø, midt igjennem Decapolis Egne.
39Og der han havde ladet Folket fare, gik han i Skibet og kom til Magdalæ Grændser.
32Men der det var blevet Aften, der Solen var nedgangen, førte de Alle, som havde ondt, og de Besatte til ham.
21Da vilde de tage ham ind i Skibet; og Skibet var strax ved Landet, som de fore hen til.
25Og der fulgte ham meget Folk fra Galilæa og Decapolis og Jerusalem og Judæa og fra hiin Side Jordan.
1Men det begav sig, der Folket trængte sig ind paa ham, for at høre Guds Ord, og han stod ved den Sø Genezareth,
13Og han lod dem fare, og traadte i Skibet igjen og foer til hiin Side.
47Og der det var blevet Aften, var Skibet midt paa Søen, og han alene paa Landet.