Johannes 6:21
Da vilde de tage ham ind i Skibet; og Skibet var strax ved Landet, som de fore hen til.
Da vilde de tage ham ind i Skibet; og Skibet var strax ved Landet, som de fore hen til.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
22Den anden Dag, da Folket, som stod paa hiin Side Søen, saae, at intet andet Skib var der, uden dette ene, som hans Disciple vare traadte ind i, og at Jesus ikke var traadt med sine Disciple ind i Skibet, men at hans Disciple alene vare farne bort,
23— men der kom andre Skibe fra Tiberias nær Stedet, hvor de aade Brødet, efterat Herren havde gjort Taksigelse —
24der Folket nu saae, at Jesus ikke var der, ei heller hans Disciple, traadte og de ind i Skibene, og kom til Capernaum og søgte efter Jesum.
53Og der de vare farne over, kom de til det Land Genezareth og lagde til Land.
54Og der de traadte ud af Skibet, kjendte man ham strax,
16Men der det var blevet Aften, gik hans Disciple ned til Søen;
17og de traadte ind i Skibet og kom paa hiin Side Søen til Capernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var ikke kommen til dem.
18Og Søen reiste sig, da der blæste en stærk Vind.
19Der de nu havde roet ved fem og tyve eller tredive Stadier langt, saae de Jesum vandre paa Søen og komme nær til Skibet; og de frygtede.
20Men han sagde til dem: Det er mig; frygter ikke!
47Og der det var blevet Aften, var Skibet midt paa Søen, og han alene paa Landet.
48Og han saae, at de lede Nød, idet de roede, thi Vinden var dem imod; og ved den fjerde Nattevagt kom han til dem vandrende paa Søen, og han vilde gaaet dem forbi.
49Men der de saae ham vandre paa Søen, meente de, at det var et Spøgelse, og de raabte.
50— Thi de saae ham alle og bleve forskrækkede. — Og han talede strax med dem og sagde til dem: Værer frimodige! det er mig, frygter ikke.
51Og han traadte ind i Skibet til dem, og Vinden stilledes; og de forfærdedes overmaade meget ved sig selv og forundrede sig.
35Og den samme Dag, der det var blevet Aften, sagde han til dem: Lader os fare over til hiin Side.
36Og de lode Folket gaae og toge ham med, som han var, i Skibet; men der vare og andre Skibe med ham.
37Og der kom en stærk Hvirvelvind; men den kastede Bølgerne ind i Skibet, saa at det allerede fyldtes.
32Og der de stege ind i Skibet, stilledes Veiret.
33Men de, som vare i Skibet, kom og faldt ned for ham og sagde: Du er sandelig Guds Søn.
34Og da de vare farne over, kom de til Genezareths Land.
22Og det begav sig paa en af de Dage, at han og hans Disciple traadte i et Skib, og han sagde til dem: Lader os fare over Søen; og de fore ud.
23Men der de seilede, sov han ind; og en Hvirvelvind kom ned paa Søen, og de fik meget Vand ind og vare i Fare.
23Og han gik i Skibet, og hans Disciple fulgte ham.
22Og strax nødte Jesus sine Disciple til at gaae ind i Skibet og fare over før ham til hiin Side, indtil han fik ladet Folket fare.
10Og strax traadte han i Skibet med sine Disciple og kom til Dalmanuthæ Egne.
32Og de fore bort til et øde Sted i et Skib for dem selv.
45Og han nødte sine Disciple strax til at gaae ind i Skibet og fare forud hen til hiin Side til Bethsaida, imedens han lod Folket fare.
13Og han lod dem fare, og traadte i Skibet igjen og foer til hiin Side.
6Men han sagde til dem: Kaster Garnet til den høire Side af Skibet, saa skulle I finde. Da kastede de det ud, og de kunde ikke drage det mere for Fiskenes Mangfoldighed.
8Men de andre Disciple kom med Skibet, — thi de vare ikke langt fra Landet, kun henved to hundrede Alen — og de droge Garnet med Fiskene.
9Der de da traadte ud paa Landet, saae de en Kulild liggende, og Fisk liggende derpaa, og Brød.
24Men Skibet var allerede midt paa Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var dem imod.
25Men i den fjerde Nattevagt kom Jesus til dem, vandrende paa Søen.
26Og der Disciplene saae ham vandre paa Søen, bleve de forskrækkede og sagde: Det er et Spøgelse; og de raabte af Frygt.
7Og de vinkede ad deres Staldbrødre, som vare i det andet Skib, at de skulde komme og hjælpe dem; og de kom og fyldte begge Skibene, saa at de vare nær ved at synke.
11Og de førte Skibene til Landet, og forlode alle Ting og fulgte ham.
3Men han traadte ind i et af Skibene, som var Simons, og bad ham at lægge lidet fra Landet; og han satte sig og lærte Folket fra Skibet.
20Og han kaldte strax ad dem; og de forlode deres Fader Zebedæus i Skibet med Leiesvendene og fulgte efter ham.
22Men de forlode strax Skibet og deres Fader, og fulgte ham.
3Simon Peder siger til dem: Jeg gaaer hen at fiske. De sige til ham: Vi komme og med dig. De gik ud og traadte strax ind i Skibet, og i den Nat fangede de Intet.
13Og Mændene roede for at føre (Skibet) tilbage til det Tørre, men de kunde ikke; thi Havet foer frem og stormede over dem.
13Da kom Jesus, og tog Brødet og gav dem, og desligeste Fiskene.
21Og der Jesus igjen var faret i Skibet til hiin Side, forsamledes meget Folk til ham; og han var ved Søen.
39Men der det blev Dag, kjendte de ikke Landet; men de bleve en Vig vaer, som havde en Strandbred, paa hvilken de besluttede at sætte Skibet, om muligt.
2Og meget Folk forsamledes til ham, saa at han steg i Skibet og satte sig; og alt Folket stod paa Strandbredden.
29Men han sagde: Kom! Og Peder traadte ned af Skibet og vandrede paa Vandet, for at komme til Jesum.
1Derefter foer Jesus hen over Galilæas Sø, ved Tiberias.
18Og der han traadte ind i Skibet, bad den, som hadde været besat, ham, at han maatte være hos ham.
6Og der vi havde taget Afsked fra hverandre, traadte vi ind i Skibet; men de vendte tilbage til deres eget (Hjem).