Lukas 5:7
Og de vinkede ad deres Staldbrødre, som vare i det andet Skib, at de skulde komme og hjælpe dem; og de kom og fyldte begge Skibene, saa at de vare nær ved at synke.
Og de vinkede ad deres Staldbrødre, som vare i det andet Skib, at de skulde komme og hjælpe dem; og de kom og fyldte begge Skibene, saa at de vare nær ved at synke.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2da saae han to Skibe staae ved Søen; men Fiskerne vare udgangne af dem og toede Garnene.
3Men han traadte ind i et af Skibene, som var Simons, og bad ham at lægge lidet fra Landet; og han satte sig og lærte Folket fra Skibet.
4Men der han lod af at tale, sagde han til Simon: Far ud paa Dybet og kaster eders Garn ud til en Dræt.
5Og Simon svarede og sagde til ham: Mester, vi have arbeidet den ganske Nat og fik Intet; men paa dit Ord vil jeg udkaste Garnet.
6Og der de gjorde det, fangede de en stor Hob Fiske; men deres Garn sønderreves.
6Men han sagde til dem: Kaster Garnet til den høire Side af Skibet, saa skulle I finde. Da kastede de det ud, og de kunde ikke drage det mere for Fiskenes Mangfoldighed.
7Da siger den Discipel, som Jesus elskede, til Peder: Det er Herren. Der Simon Peder da hørte, at det var Herren, bandt han Kjortelen om sig — thi han var nøgen — og kastede sig i Søen.
8Men de andre Disciple kom med Skibet, — thi de vare ikke langt fra Landet, kun henved to hundrede Alen — og de droge Garnet med Fiskene.
9Der de da traadte ud paa Landet, saae de en Kulild liggende, og Fisk liggende derpaa, og Brød.
10Jesus siger til dem: Tager hid af Fiskene, som I fangede nu.
11Simon Peder steg op og drog Garnet paa Landet, fuldt af store Fiske, hundrede og tre og halvtredsindstyve; og alligevel de vare saa mange, sønderreves Garnet ikke.
8Men der Simon Petrus saae det, faldt han ned for Jesu Knæ og sagde: Herre, gak ud fra mig; thi jeg er en syndig Mand.
9Thi en Rædsel var kommen paa ham og paa alle dem, som vare med ham, formedelst den Fiskedræt, som de havde fanget med hverandre,
10desligeste ogsaa (paa) Jakobus og Johannes, Zebedæi Sønner, som vare Simons Staldbrødre. Og Jesus sagde til Simon: Frygt ikke; fra nu af skal du fange Mennesker.
11Og de førte Skibene til Landet, og forlode alle Ting og fulgte ham.
3Simon Peder siger til dem: Jeg gaaer hen at fiske. De sige til ham: Vi komme og med dig. De gik ud og traadte strax ind i Skibet, og i den Nat fangede de Intet.
35Og den samme Dag, der det var blevet Aften, sagde han til dem: Lader os fare over til hiin Side.
36Og de lode Folket gaae og toge ham med, som han var, i Skibet; men der vare og andre Skibe med ham.
37Og der kom en stærk Hvirvelvind; men den kastede Bølgerne ind i Skibet, saa at det allerede fyldtes.
22Og det begav sig paa en af de Dage, at han og hans Disciple traadte i et Skib, og han sagde til dem: Lader os fare over Søen; og de fore ud.
23Men der de seilede, sov han ind; og en Hvirvelvind kom ned paa Søen, og de fik meget Vand ind og vare i Fare.
16Men der han vandrede ved den galilæiske Sø, saae han Simon og hans Broder Andreas, der kastede Garn i Søen, — thi de vare Fiskere. —
17Og Jesus sagde til dem: Følger efter mig, saa vil jeg gjøre eder til Menneske-Fiskere.
18Og de forlode strax deres Garn og fulgte ham.
19Og da han gik lidet frem derfra, saae han og Jakobus, Zebedæi (Søn), og hans Broder Johannes, der bødte deres Garn i Skibet.
20Og han kaldte strax ad dem; og de forlode deres Fader Zebedæus i Skibet med Leiesvendene og fulgte efter ham.
18Men der Jesus vandrede ved den galilæiske Sø, saae han to Brødre, Simon, som kaldes Petrus, og Andreas, hans Broder, som kastede Garn i Søen — thi de vare Fiskere. —
29Men han sagde: Kom! Og Peder traadte ned af Skibet og vandrede paa Vandet, for at komme til Jesum.
30Men der han saae det haarde Veir, frygtede han; og da han begyndte at synke, raabte han og sagde: Herre, frels mig!
21Da vilde de tage ham ind i Skibet; og Skibet var strax ved Landet, som de fore hen til.
22Den anden Dag, da Folket, som stod paa hiin Side Søen, saae, at intet andet Skib var der, uden dette ene, som hans Disciple vare traadte ind i, og at Jesus ikke var traadt med sine Disciple ind i Skibet, men at hans Disciple alene vare farne bort,
47Og der det var blevet Aften, var Skibet midt paa Søen, og han alene paa Landet.
48Og han saae, at de lede Nød, idet de roede, thi Vinden var dem imod; og ved den fjerde Nattevagt kom han til dem vandrende paa Søen, og han vilde gaaet dem forbi.
19Der de nu havde roet ved fem og tyve eller tredive Stadier langt, saae de Jesum vandre paa Søen og komme nær til Skibet; og de frygtede.
13Og Mændene roede for at føre (Skibet) tilbage til det Tørre, men de kunde ikke; thi Havet foer frem og stormede over dem.
17Og der de havde taget den op, brugte de Hjælp og omsurrede Skibet; og saasom de frygtede, at de skulde drives ind paa en Sandbanke, lode de Seilene ned og dreve saaledes.
16Men der det var blevet Aften, gik hans Disciple ned til Søen;
17og de traadte ind i Skibet og kom paa hiin Side Søen til Capernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var ikke kommen til dem.
53Og der de vare farne over, kom de til det Land Genezareth og lagde til Land.
48Naar den er fuld, drage de den op paa Strandbredden, og sidde og sanke de gode (Fiske) tilsammen i Kar, men de raadne kaste de ud.
7Og de havde faa smaae Fiske; og han velsignede (dem) og bød, at ogsaa de skulde lægges for.
27Men paa det vi ikke skulle forarge dem, gak hen til Søen, kast en Krog og tag den første Fisk, som kommer op, og naar du aabner dens Mund, skal du finde en Stater; tag denne og giv dem den for dig og mig.
51Og han traadte ind i Skibet til dem, og Vinden stilledes; og de forfærdedes overmaade meget ved sig selv og forundrede sig.
43Og de opsamlede tolv Kurve fulde af (Brød-) Stykker, og af Fiskene.
32Og der de stege ind i Skibet, stilledes Veiret.
41Men de dreve ind paa en Grund, som havde Dyb paa begge Sider, og stødte an med Skibet; og Forstavnen borede sig fast og stod ubevægelig, men Bagstavnen sloges sønder af Bølgernes Magt.
20Men de forlode strax Garnene og fulgte ham.
24Og see, da blev en stor Storm paa Søen, saa at Skibet skjultes af Bølgerne; men han sov.
24Men Skibet var allerede midt paa Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var dem imod.
34Og da de vare farne over, kom de til Genezareths Land.