Lukas 5:6
Og der de gjorde det, fangede de en stor Hob Fiske; men deres Garn sønderreves.
Og der de gjorde det, fangede de en stor Hob Fiske; men deres Garn sønderreves.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7Og de vinkede ad deres Staldbrødre, som vare i det andet Skib, at de skulde komme og hjælpe dem; og de kom og fyldte begge Skibene, saa at de vare nær ved at synke.
8Men der Simon Petrus saae det, faldt han ned for Jesu Knæ og sagde: Herre, gak ud fra mig; thi jeg er en syndig Mand.
9Thi en Rædsel var kommen paa ham og paa alle dem, som vare med ham, formedelst den Fiskedræt, som de havde fanget med hverandre,
10desligeste ogsaa (paa) Jakobus og Johannes, Zebedæi Sønner, som vare Simons Staldbrødre. Og Jesus sagde til Simon: Frygt ikke; fra nu af skal du fange Mennesker.
11Og de førte Skibene til Landet, og forlode alle Ting og fulgte ham.
6Men han sagde til dem: Kaster Garnet til den høire Side af Skibet, saa skulle I finde. Da kastede de det ud, og de kunde ikke drage det mere for Fiskenes Mangfoldighed.
7Da siger den Discipel, som Jesus elskede, til Peder: Det er Herren. Der Simon Peder da hørte, at det var Herren, bandt han Kjortelen om sig — thi han var nøgen — og kastede sig i Søen.
8Men de andre Disciple kom med Skibet, — thi de vare ikke langt fra Landet, kun henved to hundrede Alen — og de droge Garnet med Fiskene.
9Der de da traadte ud paa Landet, saae de en Kulild liggende, og Fisk liggende derpaa, og Brød.
10Jesus siger til dem: Tager hid af Fiskene, som I fangede nu.
11Simon Peder steg op og drog Garnet paa Landet, fuldt af store Fiske, hundrede og tre og halvtredsindstyve; og alligevel de vare saa mange, sønderreves Garnet ikke.
2da saae han to Skibe staae ved Søen; men Fiskerne vare udgangne af dem og toede Garnene.
3Men han traadte ind i et af Skibene, som var Simons, og bad ham at lægge lidet fra Landet; og han satte sig og lærte Folket fra Skibet.
4Men der han lod af at tale, sagde han til Simon: Far ud paa Dybet og kaster eders Garn ud til en Dræt.
5Og Simon svarede og sagde til ham: Mester, vi have arbeidet den ganske Nat og fik Intet; men paa dit Ord vil jeg udkaste Garnet.
3Simon Peder siger til dem: Jeg gaaer hen at fiske. De sige til ham: Vi komme og med dig. De gik ud og traadte strax ind i Skibet, og i den Nat fangede de Intet.
16Men der han vandrede ved den galilæiske Sø, saae han Simon og hans Broder Andreas, der kastede Garn i Søen, — thi de vare Fiskere. —
17Og Jesus sagde til dem: Følger efter mig, saa vil jeg gjøre eder til Menneske-Fiskere.
18Og de forlode strax deres Garn og fulgte ham.
19Og da han gik lidet frem derfra, saae han og Jakobus, Zebedæi (Søn), og hans Broder Johannes, der bødte deres Garn i Skibet.
20Og han kaldte strax ad dem; og de forlode deres Fader Zebedæus i Skibet med Leiesvendene og fulgte efter ham.
18Men der Jesus vandrede ved den galilæiske Sø, saae han to Brødre, Simon, som kaldes Petrus, og Andreas, hans Broder, som kastede Garn i Søen — thi de vare Fiskere. —
19Og han sagde til dem: Følger efter mig, saa vil jeg gjøre eder til Menneske-Fiskere.
20Men de forlode strax Garnene og fulgte ham.
21Og der han gik frem derfra, saae han to andre Brødre, Jakobus, Zebedæi (Søn), og Johannes, hans Broder, i Skibet med deres Fader Zebedæus, at de bødte deres Garn; og han kaldte dem.
43Og de opsamlede tolv Kurve fulde af (Brød-) Stykker, og af Fiskene.
7Og de havde faa smaae Fiske; og han velsignede (dem) og bød, at ogsaa de skulde lægges for.
16Men der det var blevet Aften, gik hans Disciple ned til Søen;
17og de traadte ind i Skibet og kom paa hiin Side Søen til Capernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var ikke kommen til dem.
47Atter ligner Himmeriges Rige en Vod, som kastes i Havet, og som samler af alle Slags.
48Naar den er fuld, drage de den op paa Strandbredden, og sidde og sanke de gode (Fiske) tilsammen i Kar, men de raadne kaste de ud.
53Og der de vare farne over, kom de til det Land Genezareth og lagde til Land.
54Og der de traadte ud af Skibet, kjendte man ham strax,
15Han drager dem op allesammen med en Krog, samler dem i sit Vod og sanker dem i sit Garn; derfor skal han glæde og fryde sig.
13Og Mændene roede for at føre (Skibet) tilbage til det Tørre, men de kunde ikke; thi Havet foer frem og stormede over dem.
38Men han sagde til dem: Hvor mange Brød have I? gaaer bort og seer. Og der de havde efterseet det, sagde de: Fem, og to Fiske.
19Der de nu havde roet ved fem og tyve eller tredive Stadier langt, saae de Jesum vandre paa Søen og komme nær til Skibet; og de frygtede.
22Og det begav sig paa en af de Dage, at han og hans Disciple traadte i et Skib, og han sagde til dem: Lader os fare over Søen; og de fore ud.
23Men der de seilede, sov han ind; og en Hvirvelvind kom ned paa Søen, og de fik meget Vand ind og vare i Fare.
48Og han saae, at de lede Nød, idet de roede, thi Vinden var dem imod; og ved den fjerde Nattevagt kom han til dem vandrende paa Søen, og han vilde gaaet dem forbi.
41Og han tog de fem Brød og de to Fiske, saae op til Himmelen og velsignede (dem); og han brød Brødene og gav sine Disciple dem, at de skulde lægge (dem) for Folket; og de to Fiske skiftede han iblandt dem alle.
11Men Jesus tog Brødene, og takkede (Gud), og uddelede dem til Disciplene, men Disciplene til dem, som havde sat sig ned; desligeste ogsaa af de smaae Fiske, saameget de vilde.
12Men der de vare blevne mætte, sagde han til sine Disciple: Sanker tilsammen de overblevne Stykker, at Intet forkommes.
37Og der kom en stærk Hvirvelvind; men den kastede Bølgerne ind i Skibet, saa at det allerede fyldtes.
21Da vilde de tage ham ind i Skibet; og Skibet var strax ved Landet, som de fore hen til.
22Den anden Dag, da Folket, som stod paa hiin Side Søen, saae, at intet andet Skib var der, uden dette ene, som hans Disciple vare traadte ind i, og at Jesus ikke var traadt med sine Disciple ind i Skibet, men at hans Disciple alene vare farne bort,
27Men paa det vi ikke skulle forarge dem, gak hen til Søen, kast en Krog og tag den første Fisk, som kommer op, og naar du aabner dens Mund, skal du finde en Stater; tag denne og giv dem den for dig og mig.
16Men han tog de fem Brød og de to Fiske, og saae op til Himmelen og velsignede dem; og han brød (dem) og gav Disciplene (dem) at lægge for Folket.
13Da kom Jesus, og tog Brødet og gav dem, og desligeste Fiskene.
13Men han sagde til dem: Giver I dem at æde; men de sagde: Vi have ikke mere end fem Brød og to Fiske, uden saa er, at vi skulle gaae bort og kjøbe Mad til alt dette Folk;