Lukas 5:2
da saae han to Skibe staae ved Søen; men Fiskerne vare udgangne af dem og toede Garnene.
da saae han to Skibe staae ved Søen; men Fiskerne vare udgangne af dem og toede Garnene.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3Men han traadte ind i et af Skibene, som var Simons, og bad ham at lægge lidet fra Landet; og han satte sig og lærte Folket fra Skibet.
4Men der han lod af at tale, sagde han til Simon: Far ud paa Dybet og kaster eders Garn ud til en Dræt.
5Og Simon svarede og sagde til ham: Mester, vi have arbeidet den ganske Nat og fik Intet; men paa dit Ord vil jeg udkaste Garnet.
6Og der de gjorde det, fangede de en stor Hob Fiske; men deres Garn sønderreves.
7Og de vinkede ad deres Staldbrødre, som vare i det andet Skib, at de skulde komme og hjælpe dem; og de kom og fyldte begge Skibene, saa at de vare nær ved at synke.
8Men der Simon Petrus saae det, faldt han ned for Jesu Knæ og sagde: Herre, gak ud fra mig; thi jeg er en syndig Mand.
9Thi en Rædsel var kommen paa ham og paa alle dem, som vare med ham, formedelst den Fiskedræt, som de havde fanget med hverandre,
10desligeste ogsaa (paa) Jakobus og Johannes, Zebedæi Sønner, som vare Simons Staldbrødre. Og Jesus sagde til Simon: Frygt ikke; fra nu af skal du fange Mennesker.
11Og de førte Skibene til Landet, og forlode alle Ting og fulgte ham.
1Men det begav sig, der Folket trængte sig ind paa ham, for at høre Guds Ord, og han stod ved den Sø Genezareth,
16Men der han vandrede ved den galilæiske Sø, saae han Simon og hans Broder Andreas, der kastede Garn i Søen, — thi de vare Fiskere. —
17Og Jesus sagde til dem: Følger efter mig, saa vil jeg gjøre eder til Menneske-Fiskere.
18Og de forlode strax deres Garn og fulgte ham.
19Og da han gik lidet frem derfra, saae han og Jakobus, Zebedæi (Søn), og hans Broder Johannes, der bødte deres Garn i Skibet.
20Og han kaldte strax ad dem; og de forlode deres Fader Zebedæus i Skibet med Leiesvendene og fulgte efter ham.
18Men der Jesus vandrede ved den galilæiske Sø, saae han to Brødre, Simon, som kaldes Petrus, og Andreas, hans Broder, som kastede Garn i Søen — thi de vare Fiskere. —
19Og han sagde til dem: Følger efter mig, saa vil jeg gjøre eder til Menneske-Fiskere.
20Men de forlode strax Garnene og fulgte ham.
21Og der han gik frem derfra, saae han to andre Brødre, Jakobus, Zebedæi (Søn), og Johannes, hans Broder, i Skibet med deres Fader Zebedæus, at de bødte deres Garn; og han kaldte dem.
22Men de forlode strax Skibet og deres Fader, og fulgte ham.
1Men den samme Dag gik Jesus ud af Huset og satte sig ved Søen.
2Og meget Folk forsamledes til ham, saa at han steg i Skibet og satte sig; og alt Folket stod paa Strandbredden.
22Og det begav sig paa en af de Dage, at han og hans Disciple traadte i et Skib, og han sagde til dem: Lader os fare over Søen; og de fore ud.
6Men han sagde til dem: Kaster Garnet til den høire Side af Skibet, saa skulle I finde. Da kastede de det ud, og de kunde ikke drage det mere for Fiskenes Mangfoldighed.
21Da vilde de tage ham ind i Skibet; og Skibet var strax ved Landet, som de fore hen til.
22Den anden Dag, da Folket, som stod paa hiin Side Søen, saae, at intet andet Skib var der, uden dette ene, som hans Disciple vare traadte ind i, og at Jesus ikke var traadt med sine Disciple ind i Skibet, men at hans Disciple alene vare farne bort,
8Men de andre Disciple kom med Skibet, — thi de vare ikke langt fra Landet, kun henved to hundrede Alen — og de droge Garnet med Fiskene.
3Simon Peder siger til dem: Jeg gaaer hen at fiske. De sige til ham: Vi komme og med dig. De gik ud og traadte strax ind i Skibet, og i den Nat fangede de Intet.
35Og den samme Dag, der det var blevet Aften, sagde han til dem: Lader os fare over til hiin Side.
36Og de lode Folket gaae og toge ham med, som han var, i Skibet; men der vare og andre Skibe med ham.
13Og han gik ud igjen til Søen; og alt Folket kom til ham, og han lærte dem.
1Og han begyndte atter at lære ved Søen, og meget Folk forsamledes til ham, saa at han maatte træde ind i Skibet og sidde paa Søen; og alt Folket var paa Landet ved Søen.
16Men der det var blevet Aften, gik hans Disciple ned til Søen;
17og de traadte ind i Skibet og kom paa hiin Side Søen til Capernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var ikke kommen til dem.
47Og der det var blevet Aften, var Skibet midt paa Søen, og han alene paa Landet.
48Og han saae, at de lede Nød, idet de roede, thi Vinden var dem imod; og ved den fjerde Nattevagt kom han til dem vandrende paa Søen, og han vilde gaaet dem forbi.
53Og der de vare farne over, kom de til det Land Genezareth og lagde til Land.
54Og der de traadte ud af Skibet, kjendte man ham strax,
1Derefter foer Jesus hen over Galilæas Sø, ved Tiberias.
10Jesus siger til dem: Tager hid af Fiskene, som I fangede nu.
11Simon Peder steg op og drog Garnet paa Landet, fuldt af store Fiske, hundrede og tre og halvtredsindstyve; og alligevel de vare saa mange, sønderreves Garnet ikke.
24Men Skibet var allerede midt paa Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var dem imod.
24der Folket nu saae, at Jesus ikke var der, ei heller hans Disciple, traadte og de ind i Skibene, og kom til Capernaum og søgte efter Jesum.
21Og der Jesus igjen var faret i Skibet til hiin Side, forsamledes meget Folk til ham; og han var ved Søen.
45Og han nødte sine Disciple strax til at gaae ind i Skibet og fare forud hen til hiin Side til Bethsaida, imedens han lod Folket fare.
32Og de fore bort til et øde Sted i et Skib for dem selv.
13Og han lod dem fare, og traadte i Skibet igjen og foer til hiin Side.
19Der de nu havde roet ved fem og tyve eller tredive Stadier langt, saae de Jesum vandre paa Søen og komme nær til Skibet; og de frygtede.
22Og strax nødte Jesus sine Disciple til at gaae ind i Skibet og fare over før ham til hiin Side, indtil han fik ladet Folket fare.
9Og han sagde til sine Disciple, at et lidet Skib skulde være tilrede til ham formedelst Mængden, at de ikke skulde trænge ham.