Matteus 8:10
Men der Jesus det hørte, forundrede han sig og sagde til dem, som fulgte: Sandelig siger jeg eder: End ikke i Israel haver jeg fundet saa stor en Tro.
Men der Jesus det hørte, forundrede han sig og sagde til dem, som fulgte: Sandelig siger jeg eder: End ikke i Israel haver jeg fundet saa stor en Tro.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6Da gik Jesus bort med dem; men der han nu var ikke langt fra Huset, sendte Høvedsmanden (Nogle af sine) Venner til ham og lod ham sige: Herre, umag dig ikke; thi jeg er ikke værd, at du gaaer ind under mit Tag.
7Derfor agtede jeg heller ikke mig selv værdig til at komme til dig; men siig det med et Ord, da bliver min Dreng helbredet.
8Thi jeg er et Menneske, Øvrigheden undergiven, og haver Stridsmænd under mig; og siger jeg til denne: Gak! saa gaaer han; og til den anden: Kom! saa kommer han; og til min Tjener: Gjør det! saa gjør han det.
9Men der Jesus hørte det, forundrede han sig over ham; og han vendte sig om og sagde til Folket, som ham fulgte: Jeg siger eder, saa stor en Tro haver jeg end ikke fundet i Israel.
10Og der de, som vare udsendte, kom tilbage til Huset, fandt de den syge Tjener karsk.
5Men der Jesus gik ind i Capernaum, traadte en Høvedsmand hen til ham, og bad ham og sagde:
6Herre, min Dreng ligger hjemme værkbruden og pines svarligen.
7Og Jesus sagde til ham: Jeg vil komme og helbrede ham.
8Og Høvedsmanden svarede og sagde: Herre, jeg er ikke værd, at du skal gaae ind under mit Tag, men siig ikkun et Ord, saa bliver min Dreng helbredet.
9Thi jeg er og et Menneske, som er under Øvrighed, men haver Stridsmænd under mig; og siger jeg til denne: Gak! saa gaaer han; og til den anden: Kom! saa kommer han; og til min Tjener: Gjør det! saa gjør han det.
8Men der Folket det saae, forundrede de sig og prisede Gud, som havde givet Menneskene saadan Magt.
13Og Jesus sagde til Høvedsmanden: Gak bort, og dig skee, som du troede! og hans Dreng blev helbredet i den samme Time.
11Men jeg siger eder, at Mange skulle komme fra Øster og Vester og sidde tilbords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriges Rige.
22Og Jesus svarede og sagde til dem: Haver Tro til Gud.
26Og han sagde til dem: Hvi ere I frygtagtige, I lidet troende? Da stod han op og truede Vindene og Søen, og det blev ganske blikstille.
27Men Menneskene forundrede sig og sagde: Hvad er denne for En, at baade Vindene og Havet ere ham lydige?
18Blev der ellers Ingen funden, som vendte tilbage for at give Gud Ære, uden denne Fremmede?
19Og han sagde til ham: Staa op, gak bort; din Tro haver frelst dig.
31saa at Folket forundrede sig, der de saae, at de Stumme talede, Krøblinger vare helbredede, Halte gik og Blinde saae; og de prisede Israels Gud.
25Da sagde han til dem: Hvor er eders Tro? Men de frygtede og forundrede sig, og sagde til hverandre: Hvo er dog denne? Thi han byder baade over Vind og Vand, og de ere ham lydige.
6Og han forundrede sig over deres Vantro, og gik omkring i Byerne og lærte.
28Da svarede Jesus og sagde til hende: O Qvinde, din Tro er stor; dig skee, som du vil! Og hendes Datter blev karsk fra den samme Time.
52Men Jesus sagde til ham: Gak bort, din Tro haver frelst dig. Og strax blev han seende og fulgte Jesum paa Veien.
42Og Jesus sagde til ham: Bliv seende! din Tro haver frelst dig.
20Og han gik bort og begyndte at udraabe i Decapolis, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham; og de forundrede sig alle.
40Og han sagde til dem: Hvi ere I saa frygtagtige? hvorledes have I ikke Tro?
37Men alligevel han havde gjort saa mange Tegn for deres Øine, troede de dog ikke paa ham,
38at Propheten Esaias Tale skulde fuldkommes, som han haver sagt: Herre, hvo haver troet det, han hørte af os, og for hvem er Herrens Arm aabenbaret?
20Men Jesus sagde til dem: For eders Vantroes Skyld; thi sandelig siger jeg eder: Dersom I have Tro som et Senepskorn, da maae I sige til dette Bjerg: Flyt dig herfra derhen, saa skal det flytte sig, og eder skal Intet være umuligt.
50Men der Jesus det hørte, svarede han ham og sagde: Frygt ikke; tro ikkun, saa skal hun blive frelst.
43Men de bleve alle saare forfærdede over Guds Majestæt.
8Jeg siger eder: Han skal snart skaffe dem Ret. Dog, naar Menneskens Søn kommer, mon han skal finde Troen paa Jorden?
47Men der Qvinden saae, at det var ikke skjult, kom hun bævende og faldt ned for ham, og kundgjorde ham i alt Folkets Paahør, af hvad Aarsag hun rørte ved ham, og hvorledes hun blev strax helbredet.
20Og der han saae deres Tro, sagde han til ham: Menneske! dine Synder ere dig forladte.
22Men Jesus vendte sig om, og da han saae hende, sagde han: Datter! vær frimodig, din Tro haver frelst dig; og Qvinden blev helbredet fra den samme Stund.
11Sandelig siger jeg eder: Iblandt dem, som ere fødte af Qvinder, er ingen Større opreist end Johannes den Døber; men den Mindste i Himmeriges Rige er større end han.
6Men gaaer heller hen til de fortabte Faar af Israels Huus.
48Da sagde Jesus til ham: Dersom I ikke see Tegn og underlige Gjerninger, ville I ikke troe.
26Og en stor Forfærdelse betog dem Alle, og de prisede Gud, og de bleve fulde af Frygt og sagde: Vi have idag seet utrolige Ting.
26Da forfærdedes de end meget mere og sagde til hverandre: Hvo kan da blive salig?
6Men Herren sagde: Dersom I havde Tro som et Senepskorn, da maatte I sige til dette Morbærtræ: Ryk dig op med Rod og plant dig i Havet, og det skulde være eder lydigt.
7Men hvo af eder, som haver en Tjener, der pløier eller vogter Qvæg, siger strax til ham, naar han kommer hjem af Marken: Gak hen og sæt dig tilbords?
58Og han gjorde ikke der mange kraftige Gjerninger formedelst deres Vantro.
36Men Jesus hørte strax det, som blev sagt, og han sagde til Synagoge-Forstanderen: Frygt ikke, tro ikkun.
28Men der han kom ind i Huset, gik de Blinde til ham, og Jesus siger til dem: Tro I, at jeg kan gjøre dette? De sige til ham: Ja, Herre!
1Og han sagde til dem: Sandelig siger jeg eder: Der ere Nogle af dem, som her staae, som ingenlunde skulle smage Døden, førend de see Guds Rige at være kommet med Kraft.
50Men han sagde til Qvinden: Din Tro haver frelst dig, gak bort med Fred!
1Men der han havde fuldendt alle sine Ord i Folkets Paahør, gik han ind i Capernaum.
24Men han svarede og sagde: Jeg er ikke udsendt, uden til de fortabte Faar af Israels Huus.
33Og der Djævelen var uddreven, talede den Stumme; og Folket forundrede sig og sagde: Aldrig er Saadant seet i Israel.