Matteus 10:6

Original Norsk Bibel 1866

Men gaaer heller hen til de fortabte Faar af Israels Huus.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jer 50:6 : 6 Mit Folk var fortabte Faar, deres Hyrder havde forført dem, de havde afvendt dem (til at gaae) paa Bjergene; de gik fra Bjergene paa Høiene, de glemte deres Leie.
  • Sal 119:176 : 176 Jeg haver faret vild som et Lam, der omkommer; opsøg din Tjener, thi jeg haver ikke glemt dine Bud.
  • Jes 53:6 : 6 Vi, vi fore alle vild som Faarene, vi vendte os, hver til sin Vei; men Herren lod alles vores Misgjerning møde ham.
  • Apg 3:26 : 26 Til eder haver Gud, der han opreiste sin Søn Jesum, først sendt ham for at velsigne eder, idet hver (af eder) vender sig fra sin Ondskab.
  • Apg 13:46 : 46 Men Paulus og Barnabas talede frimodigen og sagde: Det var fornødent, at det Guds Ord skulde først tales for eder; men efterdi I forskyde det og agte eder selv ikke værdige til det evige Liv, see, saa vende vi os til Hedningerne;
  • Apg 28:25-28 : 25 Men der de vare usamdrægtige indbyrdes, skiltes de ad, der Paulus havde sagt det ene Ord: Retteligen haver den Hellig-Aand talet ved Propheten Esaias til vore Fædre og sagt: 26 Gak hen til dette Folk og siig: Med Hørelsen skulle I høre og ingenlunde forstaae, og seende skulle I see og ingenlunde kjende; 27 thi dette Folks Hjerte er blevet forhærdet, og de høre besværligen med Ørene og tillukke deres Øine, at de ikke skulle komme til at see med Øinene og høre med Ørene, og forstaae med Hjertet og omvende sig, at jeg maatte helbrede dem. 28 Derfor være det eder vitterligt, at Guds Frelse er sendt til Hedningerne; de skulle og høre.
  • Rom 11:11-15 : 11 Derfor siger jeg: Mon de have stødt an, paa det de skulde falde? Det være langt fra! Men ved deres Fald er Saliggjørelsen vederfaret Hedningerne, at den skulde vække hine til Nidkjærhed. 12 Men dersom deres Fald er Verdens Rigdom, og deres Mangel er Hedningernes Rigdom, hvor meget mere skal deres Fylde være det! 13 Thi til eder, Hedninger! taler jeg. Forsaavidt som jeg er Hedningernes Apostel, priser jeg mit Embede, 14 om jeg dog kunde vække min Slægt til Nidkjærhed og frelse Nogle af dem. 15 Thi dersom deres Forkastelse er Verdens Forligelse, hvad er deres Antagelse da Andet end Liv af Døde?
  • 1 Pet 2:25 : 25 Thi I vare som vildfarende Faar, men ere nu omvendte til eders Sjæles Hyrde og Tilsynsmand.
  • Esek 34:6 : 6 Mine Faar fare vild paa alle Bjergene og paa alle ophøiede Høie, ja, mine Faar ere adspredte over det ganske Land, og der er Ingen, som spørger, og Ingen, som leder efter (dem).
  • Esek 34:8 : 8 (Saa sandt) jeg lever, siger den Herre Herre, fordi mine Faar ere blevne til Rov, og mine Faar ere blevne til Spise for (alle) vilde Dyr paa Marken, fordi de have ingen Hyrde, og mine Hyrder søgte ikke mine Faar, men Hyrderne fødte sig (selv) og fødte ikke mine Faar,
  • Esek 34:16 : 16 Jeg vil lede efter det, som er tabt, og føre det Fordrevne tilbage, og forbinde det Sønderbrudte, og styrke det Syge; men det Fede og det Stærke vil jeg ødelægge, jeg vil føde det med Ret.
  • Matt 15:24-26 : 24 Men han svarede og sagde: Jeg er ikke udsendt, uden til de fortabte Faar af Israels Huus. 25 Men hun kom og tilbad ham og sagde: Herre, hjælp mig! 26 Men han svarede og sagde: Det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de smaae Hunde.
  • Matt 18:10 : 10 Seer til, at I ikke foragte een af disse Smaae; thi jeg siger eder: Deres Engle i Himlene see altid min Faders Ansigt, som er i Himlene.
  • Luk 15:3-9 : 3 Men han talede denne Lignelse til dem og sagde: 4 Hvilket Menneske af eder, som haver hundrede Faar og haver tabt eet af dem, forlader ei de ni og halvfemsindstyve i Ørkenen og gaaer bort efter det tabte, indtil han finder det? 5 Og naar han haver fundet det, lægger han det paa sine Skuldre med Glæde. 6 Og naar han kommer hjem, sammenkalder han Vennerne og Naboerne, og siger til dem: Glæder eder med mig; thi jeg haver fundet mit Faar, som var tabt. 7 Jeg siger eder: Saaledes skal der være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve Retfærdige, hvilke ikke have Omvendelse behov. 8 Eller hvilken Qvinde, som haver ti Penninge, om hun taber een Penning, tænder ikke et Lys og feier Huset og søger med Flid, indtil hun finder den? 9 Og naar hun haver fundet den, sammenkalder hun Veninderne og Naboerskerne og siger: Glæder eder med mig; thi jeg haver fundet den Penning, som jeg tabte. 10 Saaledes, siger jeg eder, skal der være Glæde for Guds Engle over een Synder, som omvender sig.
  • Luk 24:47 : 47 og at prædikes i hans Navn Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folk, hvilket skulde begynde fra Jerusalem af.
  • Jer 50:17 : 17 Israel var (som) adspredte Lam, Løver havde fordrevet ham; først aad Kongen af Assyrien ham, og denne Sidste, Nebucadnezar, Kongen af Babel, haver sønderslaget hans Been.
  • Apg 18:6 : 6 Men der de stode imod og bespottede, afrystede han sine Klæder og sagde til dem: Eders Blod (komme) over eders Hoved! jeg er reen; herefter vil jeg gaae til Hedningerne.
  • Apg 26:20 : 20 men jeg forkyndte først for dem i Damascus og (siden) i Jerusalem og i alt Judæas Land og for Hedningerne, at de skulde omvende sig og komme tilbage til Gud, og gjøre Omvendelsens værdige Gjerninger.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 5Disse Tolv udsendte Jesus, bød dem og sagde: Gaaer ikke hen paa Hedningernes Vei, og gaaer ikke ind i (nogen) de Samaritaners Stad.

  • 24Men han svarede og sagde: Jeg er ikke udsendt, uden til de fortabte Faar af Israels Huus.

  • 7Men naar I gaae hen, da prædiker og siger, at Himmeriges Rige er kommet nær.

  • 3Gaaer bort; see, jeg sender eder som Lam midt iblandt Ulve.

  • 75%

    4Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! gak, kom hen til Israels Huus, og du skal tale mine Ord til dem.

    5Thi du er ikke sendt til et Folk, som taler fremmed og haver et svart Tungemaal, (men) til Israels Huus;

    6(ja) ikke til store Folk, som tale fremmed og have et svart Tungemaal, hvis Ord du ikke kan forstaae; mon de ikke skulde høre dig, (naar) jeg vilde sende dig til dem?

  • 74%

    11Thi Menneskens Søn er kommen for at frelse det, som var fortabt.

    12Hvad tykkes eder? Om et Menneske havde hundrede Faar, og eet af dem foer vild, forlader han da ikke de ni og halvfemsindstyve, og gaaer paa Bjergene og leder efter det, som var faret vild?

    13Og hænder det sig, at han finder det, sandelig siger jeg eder, at han glæder sig over det mere end over de ni og halvfemsindstyve, som ikke fore vild.

  • 12Og de gik ud og prædikede, at man skulde omvende sig.

  • 74%

    8Og hvor I komme ind i en Stad, og de annamme eder, da æder, hvad eder foresættes,

    9og helbreder de Skrøbelige, som der ere, og siger dem: Guds Rige er kommet nær til eder.

    10Men hvor I komme ind i en Stad, og de ikke annamme eder, da gaaer ud paa dens Gader og siger:

  • 38Og han sagde til dem: Lader os gaae til de nærmeste smaae Stæder, at jeg og der maa prædike; thi jeg er dertil udgangen.

  • 10Og han sagde til dem: Hvor I gaae ind i et Huus, bliver der, indtil I reise derfra (Stedet).

  • Luk 9:4-6
    3 vers
    73%

    4Og i hvilket Huus I gaae ind, bliver der og drager derfra ud.

    5Og dersom Nogle ikke ville annamme eder, da gaaer ud af den Stad og afryster endog Støvet af eders Fødder til et Vidnesbyrd over dem.

    6Men de gik ud og droge frem igjennem Byerne, prædikede Evangelium og helbredede allevegne.

  • 73%

    3Men han talede denne Lignelse til dem og sagde:

    4Hvilket Menneske af eder, som haver hundrede Faar og haver tabt eet af dem, forlader ei de ni og halvfemsindstyve i Ørkenen og gaaer bort efter det tabte, indtil han finder det?

  • 15Og han sagde til dem: Gaaer bort i al Verden og prædiker Evangelium for al Skabningen.

  • 6Giver ikke Hundene det Hellige; kaster ikke heller eders Perler for Svinene, at de ikke skulle nedtræde dem med deres Fødder, og vende sig og sønderrive eder.

  • 10Og Evangelium bør først at prædikes for alle Folk.

  • 16See, jeg sender eder som Faar midt iblandt Ulve; vorder derfor snilde som Slanger og eenfoldige som Duer.

  • 2og sendte dem ud at prædike Guds Rige og at helbrede de Syge.

  • 9Og han sagde: Gak hen, og du skal sige til dette Folk: Hører flitteligen og forstaaer ikke, og seer flitteligen og fornemmer ikke.

  • 43Men han sagde til dem: Mig bør og for andre Stæder at prædike Evangelium om Guds Rige; thi jeg er dertil Udsendt.

  • 10thi Menneskens Søn er kommen for at søge og frelse det Fortabte.

  • 23Men naar de forfølge eder i een Stad, da flyer til en anden; thi sandelig siger jeg eder: I skulle ikke komme til Ende med Israels Stæder, indtil Menneskens Søn kommer.

  • 60Men Jesus sagde til ham: Lad de Døde begrave deres Døde; men gak du hen og forkynd Guds Rige.

  • 10Da sagde Jesus til dem: Frygter ikke! gaaer hen, bebuder mine Brødre, at de gaae hen til Galilæa, og der skulle de see mig.

  • 56Thi Menneskens Søn er ikke kommen for at fordærve Menneskers Sjæle, men for at frelse. Og de gik til en anden By.

  • 6Og naar han kommer hjem, sammenkalder han Vennerne og Naboerne, og siger til dem: Glæder eder med mig; thi jeg haver fundet mit Faar, som var tabt.

  • 26Og han sendte ham til hans Huus og sagde: Du skal hverken gaae ind i Byen, ei heller sige Nogen det i Byen.

  • 16Og jeg haver andre Faar, som ikke ere af denne Sti; dem bør det mig og at føre did, og de skulle høre min Røst, og der skal blive een Hjord, een Hyrde.

  • 7Men gaaer bort, siger hans Disciple og Peder, at han gaaer hen i Forveien for eder til Galilea; der skulle I see ham, saasom han haver sagt eder.

  • 17Og Jesus drog op til Jerusalem, og tog de tolv Disciple tilside paa Veien og sagde til dem:

  • 36Men der han saae Folket, ynkedes han inderligen over dem; thi de vare forsmægtede og adspredte som Faar, der ikke have Hyrde.

  • 1Israels Huus! hører det Ord, som Herren taler om eder.

  • 14Og dersom Nogen ikke vil annamme eder og ei høre eders Taler, gaaer ud af det Huus eller den Stad og afryster Støvet af eders Fødder.

  • 11Og det begav sig, der han reiste til Jerusalem, da drog han midt igjennem Samaria og Galilæa.

  • 67Derfor sagde Jesus til de Tolv: Monne og I ville gaae bort?

  • 1Og han gik ud derfra og kom til sit Fædreneland; og hans Disciple fulgte ham.

  • 11Men hvilken Stad eller By I komme ind udi, udspørger, hvem der er i den, som er det værd; og bliver der, indtil I drage bort.

  • 6Og dersom en Fredens Søn er der, skal eders Fred hvile paa ham; men er der ikke, da skal den vende til eder igjen.

  • 27Men Jesus sagde til hende: Lad først Børnene mættes, thi det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de smaae Hunde.

  • 10Hører, I Hedninger! Herrens Ord, og kundgjører det paa Øerne langt fra, og siger: Den, som adspredte Israel, skal samle ham og bevare ham, som en Hyrde sin Hjord.

  • 6Og han forundrede sig over deres Vantro, og gik omkring i Byerne og lærte.

  • 26Men han svarede og sagde: Det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de smaae Hunde.