Matteus 15:24
Men han svarede og sagde: Jeg er ikke udsendt, uden til de fortabte Faar af Israels Huus.
Men han svarede og sagde: Jeg er ikke udsendt, uden til de fortabte Faar af Israels Huus.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5 Disse Tolv udsendte Jesus, bød dem og sagde: Gaaer ikke hen paa Hedningernes Vei, og gaaer ikke ind i (nogen) de Samaritaners Stad.
6 Men gaaer heller hen til de fortabte Faar af Israels Huus.
22 Og see, en cananæisk Qvinde kom fra de samme Egne, raabte og sagde til ham: Herre, Davids Søn, forbarm dig over mig! min Datter plages ilde af Djævelen.
23 Men han svarede hende ikke et Ord. Da traadte hans Disciple til ham, bade ham og sagde: Skil dig af med hende, thi hun raaber efter os.
25 Men hun kom og tilbad ham og sagde: Herre, hjælp mig!
26 Men han svarede og sagde: Det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de smaae Hunde.
27 Men hun sagde: Jo, Herre! de smaae Hunde æde dog af de Smuler, som falde af deres Herrers Bord.
5 Thi du er ikke sendt til et Folk, som taler fremmed og haver et svart Tungemaal, (men) til Israels Huus;
6 (ja) ikke til store Folk, som tale fremmed og have et svart Tungemaal, hvis Ord du ikke kan forstaae; mon de ikke skulde høre dig, (naar) jeg vilde sende dig til dem?
11 Thi Menneskens Søn er kommen for at frelse det, som var fortabt.
12 Hvad tykkes eder? Om et Menneske havde hundrede Faar, og eet af dem foer vild, forlader han da ikke de ni og halvfemsindstyve, og gaaer paa Bjergene og leder efter det, som var faret vild?
13 Og hænder det sig, at han finder det, sandelig siger jeg eder, at han glæder sig over det mere end over de ni og halvfemsindstyve, som ikke fore vild.
14 Saaledes er det ikke eders Faders Villie, som er i Himlene, at een af disse Smaae skal fortabes.
3 Men han talede denne Lignelse til dem og sagde:
4 Hvilket Menneske af eder, som haver hundrede Faar og haver tabt eet af dem, forlader ei de ni og halvfemsindstyve i Ørkenen og gaaer bort efter det tabte, indtil han finder det?
5 Og naar han haver fundet det, lægger han det paa sine Skuldre med Glæde.
6 Og naar han kommer hjem, sammenkalder han Vennerne og Naboerne, og siger til dem: Glæder eder med mig; thi jeg haver fundet mit Faar, som var tabt.
27 Men Jesus sagde til hende: Lad først Børnene mættes, thi det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de smaae Hunde.
43 Men han sagde til dem: Mig bør og for andre Stæder at prædike Evangelium om Guds Rige; thi jeg er dertil Udsendt.
32 Jeg er ikke kommen for at kalde Retfærdige, men Syndere til Omvendelse.
10 thi Menneskens Søn er kommen for at søge og frelse det Fortabte.
26 Men I troe ikke; thi I ere ikke af mine Faar, som jeg sagde eder.
12 Men der Jesus det hørte, sagde han til dem: De Karske have ikke Lægen behov, men de, som have ondt.
13 Men gaaer hen, og lærer, hvad det er: "Jeg haver Behag i Miskundhed og ikke i Offer". Thi jeg er ikke kommen at kalde Retfærdige, men Syndere til Omvendelse.
23 Men der sagde En til ham: Herre! mon de ere faa, som blive salige? Da sagde han til dem:
15 Han siger til dem: Men I, hvem sige I mig at være?
38 Og han sagde til dem: Lader os gaae til de nærmeste smaae Stæder, at jeg og der maa prædike; thi jeg er dertil udgangen.
24 Thi jeg siger eder, at Ingen af de Mænd, som vare budne, skal smage min Nadvere.
25 Men meget Folk gik med ham, og han vendte sig og sagde til dem:
24 Men han sagde: Sandelig siger jeg eder, at ingen Prophet er vel antagen i sit Fædreneland.
24 Og han stod op og gik derfra til Tyri og Sidons Grændser, og gik ind i et Huus og vilde Ingen lade vide det; og det kunde dog ikke blive skjult.
16 Og jeg haver andre Faar, som ikke ere af denne Sti; dem bør det mig og at føre did, og de skulle høre min Røst, og der skal blive een Hjord, een Hyrde.
36 Men der han saae Folket, ynkedes han inderligen over dem; thi de vare forsmægtede og adspredte som Faar, der ikke have Hyrde.
26 Og han sendte ham til hans Huus og sagde: Du skal hverken gaae ind i Byen, ei heller sige Nogen det i Byen.
10 Men der Jesus det hørte, forundrede han sig og sagde til dem, som fulgte: Sandelig siger jeg eder: End ikke i Israel haver jeg fundet saa stor en Tro.
12 Men han svarede og sagde: Sandelig siger jeg eder, jeg kjender eder ikke.
17 Og der Jesus det hørte, sagde han til dem: De Karske have ikke Læge behov, men de, som have ondt. Jeg er ikke kommen at kalde Retfærdige, men Syndere til Omvendelse.
6 Da gik Jesus bort med dem; men der han nu var ikke langt fra Huset, sendte Høvedsmanden (Nogle af sine) Venner til ham og lod ham sige: Herre, umag dig ikke; thi jeg er ikke værd, at du gaaer ind under mit Tag.
29 Og Jesus gik derfra frem og kom til den galilæiske Sø; og han gik op paa Bjerget og satte sig der.
16 Sandelig, sandelig siger jeg eder: En Tjener er ikke større end hans Herre, og ei et Sendebud større end den, som sendte ham.
56 Thi Menneskens Søn er ikke kommen for at fordærve Menneskers Sjæle, men for at frelse. Og de gik til en anden By.
26 Jesus siger til hende: Jeg er (Messias), som taler med dig.
17 paa det at det skulde fuldkommes, som er talet ved Propheten Esaias, som siger:
9 Men der Jesus hørte det, forundrede han sig over ham; og han vendte sig om og sagde til Folket, som ham fulgte: Jeg siger eder, saa stor en Tro haver jeg end ikke fundet i Israel.
48 Men han svarede og sagde til den, som sagde ham det: Hvo er min Moder, og hvilke ere mine Brødre?
13 Men han svarede og sagde: Enhver Plante, som min himmelske Fader ikke haver plantet, skal med Rod oprykkes.
3 Gaaer bort; see, jeg sender eder som Lam midt iblandt Ulve.
16 Men Jesus sagde: Ere og I endnu uforstandige?
15 Men Herren sagde til ham: Gak hen; thi denne er mig et udvalgt Redskab til at bære mit Navn frem for Hedninger og Konger og Israels Børn;
19 Men Jesus tilstedede ham det ikke, men sagde til ham: Gak hen i dit Huus til Dine, og forkynd dem, hvor store Ting Herren haver gjort dig, og at han haver forbarmet sig over dig.