Matteus 15:26
Men han svarede og sagde: Det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de smaae Hunde.
Men han svarede og sagde: Det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de smaae Hunde.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
25 Thi en Qvinde, som havde hørt om ham, (og) hvis lille Datter havde en ureen Aand, kom og faldt ned for hans Fødder.
26 — Men hun var en græsk Qvinde, af Slægt Syrophønicisk, — og hun bad ham, at han vilde uddrive Djævelen af hendes Datter.
27 Men Jesus sagde til hende: Lad først Børnene mættes, thi det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de smaae Hunde.
28 Men hun svarede og sagde til ham: Jo, Herre! thi og de smaae Hunde æde under Bordet af Børnenes Smuler.
29 Og han sagde til hende: For dette Ords Skyld gak bort; Djævelen er udfaren af din Datter.
27 Men hun sagde: Jo, Herre! de smaae Hunde æde dog af de Smuler, som falde af deres Herrers Bord.
28 Da svarede Jesus og sagde til hende: O Qvinde, din Tro er stor; dig skee, som du vil! Og hendes Datter blev karsk fra den samme Time.
29 Og Jesus gik derfra frem og kom til den galilæiske Sø; og han gik op paa Bjerget og satte sig der.
22 Og see, en cananæisk Qvinde kom fra de samme Egne, raabte og sagde til ham: Herre, Davids Søn, forbarm dig over mig! min Datter plages ilde af Djævelen.
23 Men han svarede hende ikke et Ord. Da traadte hans Disciple til ham, bade ham og sagde: Skil dig af med hende, thi hun raaber efter os.
24 Men han svarede og sagde: Jeg er ikke udsendt, uden til de fortabte Faar af Israels Huus.
25 Men hun kom og tilbad ham og sagde: Herre, hjælp mig!
6 Giver ikke Hundene det Hellige; kaster ikke heller eders Perler for Svinene, at de ikke skulle nedtræde dem med deres Fødder, og vende sig og sønderrive eder.
21 og han ønskede at mættes af de Smuler, som faldt af den Riges Bord, men og Hundene kom og slikkede hans Saar.
6 Men gaaer heller hen til de fortabte Faar af Israels Huus.
36 Lad dem fare, at de kunne gaae hen i de omliggende Gaarde og Landsbyer, at kjøbe sig selv Brød, thi de have Intet at æde.
37 Men han svarede og sagde til dem: Giver I dem at æde. Og de sagde til ham: Skulle vi gaae bort og kjøbe Brød for to hundrede Penninge og give dem at æde?
13 Men han sagde til dem: Giver I dem at æde; men de sagde: Vi have ikke mere end fem Brød og to Fiske, uden saa er, at vi skulle gaae bort og kjøbe Mad til alt dette Folk;
16 Men Jesus sagde: Ere og I endnu uforstandige?
16 Men Jesus sagde til dem: De have ikke behov at gaae bort; giver I dem at æde.
33 Og hans Disciple sagde til ham: Hvorfra skulle vi faae saa mange Brød i Ørken, at vi kunne mætte saa meget Folk?
10 Og han kaldte Folket til sig og sagde til dem: Hører til og forstaaer!
4 Og hans Disciple svarede ham: Hvorfra skulde Nogen kunne mætte disse med Brød her i Ørken?
14 Og der de kom til Folket, gik et Menneske til ham, og faldt paa Knæ for ham og sagde:
35 Og han bød Folket sætte sig ned paa Jorden.
36 Og han tog de syv Brød og Fiskene, takkede (Gud), brød dem og gav sine Disciple dem, men Disciplene Folket.
3 Og Jesus svarede og sagde til dem: Have I da ikke læst det, som David gjorde, der han hungrede, og de, som vare med Ham?
16 Og han ønskede at fylde sin Bug med Mask, som Svinene aade, og Ingen gav ham (Noget).
18 Og naarsomhelst den griber ham, slider den ham, og han fraader og skjærer med sine Tænder, og visner hen; og jeg haver talet til dine Disciple om, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke.
39 Og de, som gik foran, truede ham, at han skulde tie; men han raabte meget mere: Du Davids Søn, forbarm dig over mig!
40 Da stod Jesus stille og bød ham føres til sig; men der han kom nær til (ham), spurgte han ham ad og sagde:
5 Jesus siger da til dem: Børnlille! have I Noget at spise? De svarede ham: Nei.
36 Men han sagde til dem: Hvad ville I, at jeg skal gjøre eder?
25 Men meget Folk gik med ham, og han vendte sig og sagde til dem:
10 Ikke heller de syv Brød iblandt de fire tusinde, og hvormange Kurve I da samlede op?
11 Hvorledes forstaae I da ikke, at jeg ikke taler til eder om Brød, (naar jeg siger,) at I skulle tage eder vare for Pharisæernes og Sadducæernes Suurdeig?
26 Peder siger til ham: Af Fremmede. Jesus sagde til ham: Saa ere jo Børnene frie.
40 og jeg bad dine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke.
6 Og han bød Folket sætte sig ned paa Jorden, og tog de syv Brød, takkede, brød dem og gav sine Disciple dem, at de skulde lægge dem for dem; og de lagde dem for Folket.
12 Men Rigets Børn skulle udkastes i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
19 Og han bød Folket sætte sig ned paa Græsset, og tog de fem Brød og de to Fiske, saae op til Himmelen og velsignede (dem); og han brød dem og gav sine Disciple Brødene, men Disciplene gave Folket dem.
16 og jeg ledte ham hen til dine Disciple, og de kunde ikke helbrede ham.
17 Men Jesus svarede og sagde: O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder? hvor længe skal jeg taale eder? leder mig ham hid.
31 Men imidlertid bade Disciplene ham og sagde: Mester, æd!
3 Men han sagde til dem: Have I ikke læst, hvad David gjorde, der han hungrede, og de, som vare med ham?
1 I de samme Dage, da der var saare meget Folk, og de havde Intet at æde, kaldte Jesus sine Disciple til sig og sagde til dem:
21 Men han sagde til hende: Hvad vil du? Hun sagde til ham: Siig, at disse mine to Sønner skulle sidde i dit Rige, den ene ved din høire, og den anden ved din venstre Side.
26 Hvorledes han gik ind i Guds Huus, da Abjathar var Ypperstepræst, og aad Skuebrødene, som det ikke er tilladt Nogen at æde uden Præsterne, og gav ogsaa dem, som vare med ham?
13 Da bleve smaae Børn førte til ham, at han skulde lægge Hænderne paa dem og bede; men Disciplene truede dem.
31 Men Folket truede dem, at de skulde tie; men de raabte mere og sagde: Herre, Davids Søn, forbarm dig over os!