Lukas 16:21

Original Norsk Bibel 1866

og han ønskede at mættes af de Smuler, som faldt af den Riges Bord, men og Hundene kom og slikkede hans Saar.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Matt 15:27 : 27 Men hun sagde: Jo, Herre! de smaae Hunde æde dog af de Smuler, som falde af deres Herrers Bord.
  • Mark 7:28 : 28 Men hun svarede og sagde til ham: Jo, Herre! thi og de smaae Hunde æde under Bordet af Børnenes Smuler.
  • Joh 6:12 : 12 Men der de vare blevne mætte, sagde han til sine Disciple: Sanker tilsammen de overblevne Stykker, at Intet forkommes.
  • 1 Kor 4:11 : 11 Indtil denne Time lide vi baade Hunger og Tørst, og ere nøgne, og faae Mundslag, og have intet vist Opholdssted,
  • 2 Kor 11:27 : 27 i Arbeide og Møie, ofte i Nattevaagen, i Hunger og Tørst, ofte i Fasten, i Kulde og Nøgenhed;

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 87%

    19 Men der var et rigt Menneske, og han klædte sig i Purpur og kosteligt Linklæde, og levede hver Dag herligen og i Glæde.

    20 Men der var en Fattig, ved Navn Lazarus, som var kastet for hans Dør, fuld af Saar;

  • 81%

    22 Men det begav sig, at den Fattige døde, og at han blev henbaaren af Englene i Abrahams Skjød; men den Rige døde ogsaa og blev begraven.

    23 Og der han opløftede sine Øine i Helvede, der han var i Pine, saae han Abraham langt borte, og Lazarus i hans Skjød.

    24 Og han raabte og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig og send Lazarus, at han dypper det Yderste af sin Finger i Vand og lædsker min Tunge; thi jeg pines svarligen i denne Lue.

    25 Men Abraham sagde: Søn! kom ihu, at du haver annammet dit Gode i din Livstid, og Lazarus ligesaa det Onde; men nu trøstes han, og du pines.

    26 Og foruden alt dette er imellem os og eder et stort Svælg befæstet, saa at de, som ville fare herfra ned til eder, kunne ikke, og de kunne ikke heller fare derfra over til os.

    27 Men han sagde: Saa beder jeg dig, Fader! at du sender ham til min Faders Huus;

  • 77%

    25 Men hun kom og tilbad ham og sagde: Herre, hjælp mig!

    26 Men han svarede og sagde: Det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de smaae Hunde.

    27 Men hun sagde: Jo, Herre! de smaae Hunde æde dog af de Smuler, som falde af deres Herrers Bord.

  • 75%

    27 Men Jesus sagde til hende: Lad først Børnene mættes, thi det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de smaae Hunde.

    28 Men hun svarede og sagde til ham: Jo, Herre! thi og de smaae Hunde æde under Bordet af Børnenes Smuler.

  • 74%

    14 Men der han havde fortæret alt (det, han havde), blev en svar Hunger i det samme Land, og han begyndte at lide Mangel.

    15 Og han gik bort og holdt sig til en af Borgerne der i Landet; og denne sendte ham paa sine Marker at røgte Sviin.

    16 Og han ønskede at fylde sin Bug med Mask, som Svinene aade, og Ingen gav ham (Noget).

    17 Men der han kom til sig selv, sagde han: Hvor mange Daglønnere hos min Fader have overflødigt Brød! men jeg omkommer af Hunger.

  • 71%

    2 Den Rige havde smaat Qvæg og stort Qvæg, saare meget.

    3 Men den Fattige havde aldeles ikke uden et lidet Faar, som han havde kjøbt og havde født det op, og det var blevet stort hos ham og hos hans Børn tillige; det aad af hans Stykke (Brød) og drak af hans Bæger og laae i hans Skjød, og det var ham som en Datter.

    4 Men der en Vandringsmand kom til den rige Mand, da sparede han at tage af sit smaae Qvæg og af sit store Qvæg for at lave (Noget) til den veifarende (Mand), som kom til ham, og han tog den fattige Mands Faar og lavede det til den Mand, som var kommen til ham.

  • 67%

    15 Men der En af dem, som sadde med tilbords, hørte det, sagde han til ham: Salig er den, som æder Brød i Guds Rige.

    16 Men han sagde til ham: Der var et Menneske, som gjorde en stor Nadvere og indbød Mange.

  • 21 Og Tjeneren kom og forkyndte sin Herre det; da blev Huusbonden vred og sagde til sin Tjener: Gak hasteligen ud paa Stadens Stræder og Gader, og før hid ind Fattige og Krøblinger og Halte og Blinde.

  • 11 Og disse Hunde, som ere graadige, kjende ikke Mættelse; og de ere Hyrder, som ikke kjende Forstand; de vendte sig, hver til sin Vei, hver til sin Vinding, (hver) fra sin Ende.

  • 1 Men han sagde og til sine Disciple: Der var et rigt Menneske, som havde en Huusholder, og denne blev beført for ham som den, der ødte hans Gods.

  • 30 Og meget Folk kom til ham, som havde med sig Halte, Blinde, Stumme, Krøblinger og mange Andre; og de lagde dem for Jesu Fødder, og han helbredede dem,

  • 2 Da beredte de ham der en Nadvere, og Martha opvartede; men Lazarus var En af dem, som sadde tilbords med ham.

  • 11 Da gik hun at hente; og han kaldte ad hende og sagde: Kjære, tag mig et Stykke Brød med i din Haand.

  • 13 Men naar du gjør et Gjæstebud, da indbyd Fattige, Krøblinger, Halte, Blinde;

  • 40 Og der kom en Spedalsk til ham, bad ham og faldt paa Knæ for ham, og sagde til ham: Dersom du vil, kan du rense mig.

  • 20 Og han løftede sine Øine op over sine Disciple og sagde: Salige ere I Fattige! thi Guds Rige er eders.

  • 16 Min Kraft er tørret som et Skaar, og min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig i Dødens Støv.

  • 1 Men idet han saae op, blev han de Rige vaer, som lagde deres Gaver i Templets Kiste.

  • 23 Men han svarede hende ikke et Ord. Da traadte hans Disciple til ham, bade ham og sagde: Skil dig af med hende, thi hun raaber efter os.

  • 12 Og det begav sig, der han var i en af Stæderne, see, da var der en Mand, fuld af Spedalskhed; og der han saae Jesum, faldt han paa sit Ansigt, bad ham og sagde: Herre, om du vil, kan du rense mig.

  • 20 saa at hans Liv væmmes ved Brød, og hans Sjæl ved nydelig Mad.

  • 3 Der han saae Petrus og Johannes, der de vilde gaae ind i Templet, bad han, at han maatte faae en Almisse.

  • 16 Men han talede (i) en Lignelse til dem og sagde: Der var et rigt Menneske, hvis Land havde baaret vel.

  • 35 Men det skede, der han kom nær til Jericho, sad en Blind ved Veien og tiggede.

  • 6 Giver ikke Hundene det Hellige; kaster ikke heller eders Perler for Svinene, at de ikke skulle nedtræde dem med deres Fødder, og vende sig og sønderrive eder.

  • 30 Men Jesus svarede og sagde: Et Menneske gik ned fra Jerusalem til Jericho og faldt iblandt Røvere, hvilke baade klædte ham af og sloge ham, og gik bort og lode ham ligge halvdød.

  • 2 Og see, der var et vattersottigt Menneske for ham.

  • 39 Og de, som gik foran, truede ham, at han skulde tie; men han raabte meget mere: Du Davids Søn, forbarm dig over mig!

  • 21 Og han førte ham ind i sit Huus og gav Asenerne Foder; og de toede deres Fødder, og de aade og drak.

  • 36 Lad dem fare, at de kunne gaae hen i de omliggende Gaarde og Landsbyer, at kjøbe sig selv Brød, thi de have Intet at æde.

  • 2 En Mand, som Gud giver Rigdom og Gods og Ære, og (ham) fattes Intet for sin Sjæl af alt det, som han vil begjære, og Gud giver ham ikke Magt til at æde deraf, men en fremmed Mand skal æde det: dette er (og) Forfængelighed, og det er en ond Syge.

  • 23 En Arm taler med (ydmyge) Begjæringer, men en Rig svarer haarde (Ord).

  • 6 Men der Jesus var i Bethania, udi Simon den Spedalskes Huus,