Lukas 18:39
Og de, som gik foran, truede ham, at han skulde tie; men han raabte meget mere: Du Davids Søn, forbarm dig over mig!
Og de, som gik foran, truede ham, at han skulde tie; men han raabte meget mere: Du Davids Søn, forbarm dig over mig!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
35 Men det skede, der han kom nær til Jericho, sad en Blind ved Veien og tiggede.
36 Men der denne hørte Folket gaae forbi, udspurgte han, hvad dette var.
37 Men de forkyndte ham, at Jesus den Nazaræer kom forbi.
38 Og han raabte og sagde: Jesu, du Davids Søn, forbarm dig over mig!
46 Og de kom til Jericho, og der han gik ud af Jericho tilligemed sine Disciple og meget Folk, sad Timæi Søn, Bartimæus den Blinde, ved Veien og tiggede.
47 Og der han hørte, at det var Jesus, den Nazaræer, begyndte han at raabe og sige: Jesu, du Davids Søn, forbarm dig over mig!
48 Og Mange truede ham, at han skulde tie; men han raabte meget mere: Du Davids Søn, forbarm dig over mig!
49 Og Jesus stod stille og sagde, de skulde kalde ham; og de kaldte den Blinde og sagde til ham: Vær frimodig, staa op, han kalder ad dig.
50 Men han kastede sin Overkjortel, stod op og kom til Jesum.
51 Og Jesus svarede og sagde til ham: Hvad vil du, at jeg skal gjøre dig? Men den Blinde sagde til ham: Rabboni! at jeg kan vorde seende.
29 Og der de gik ud fra Jericho, fulgte ham meget Folk.
30 Og see, to Blinde sadde ved Veien, og der de hørte, at Jesus gik forbi, raabte de og sagde: Herre, Davids Søn, forbarm dig over os!
31 Men Folket truede dem, at de skulde tie; men de raabte mere og sagde: Herre, Davids Søn, forbarm dig over os!
32 Og Jesus blev staaende, og kaldte ad dem og sagde: Hvad ville I, jeg skal gjøre eder?
33 De sagde til ham: Herre! at vore Øine maatte oplades.
40 Da stod Jesus stille og bød ham føres til sig; men der han kom nær til (ham), spurgte han ham ad og sagde:
41 Hvad vil du, at jeg skal gjøre dig? Men han sagde: Herre, at jeg maa blive seende.
42 Og Jesus sagde til ham: Bliv seende! din Tro haver frelst dig.
43 Og strax blev han seende, og fulgte ham og prisede Gud; og alt Folket, som saae det, lovede Gud.
27 Og der Jesus gik derfra, fulgte ham to Blinde, som raabte og sagde: Du Davids Søn, forbarm dig over os!
22 Og see, en cananæisk Qvinde kom fra de samme Egne, raabte og sagde til ham: Herre, Davids Søn, forbarm dig over mig! min Datter plages ilde af Djævelen.
23 Men han svarede hende ikke et Ord. Da traadte hans Disciple til ham, bade ham og sagde: Skil dig af med hende, thi hun raaber efter os.
38 Og see, en Mand iblandt Folket raabte og sagde: Mester! jeg beder dig, see til min Søn; thi han er min eenbaarne.
39 Og see, en Aand griber fat paa ham, og strax raaber han, og den slider ham saa, at han fraader, og med Nød viger den fra ham, naar den haver slidt ham;
40 og jeg bad dine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke.
14 Og der de kom til Folket, gik et Menneske til ham, og faldt paa Knæ for ham og sagde:
15 Herre! forbarm dig over min Søn, thi han er maanesyg og lider meget ondt; thi han falder ofte i Ilden, og ofte i Vandet;
28 Men der han saae Jesum, raabte han, og faldt ned for ham og sagde med høi Røst: Hvad haver jeg med dig at skaffe, Jesu, den allerhøieste Guds Søn? jeg beder dig, at du ikke vil pine mig.
13 Og de opløftede Røsten og sagde: Jesu, Mester, forbarm dig over os!
7 Og han raabte med høi Røst og sagde: Hvad haver jeg med dig at gjøre, Jesu, den allerhøieste Guds Søn? Jeg besværger dig ved Gud, at du ikke piner mig.
25 Og Jesus truede ham og sagde: Ti og far ud af ham!
41 Men ogsaa Djævle fore ud af Mange, raabte og sagde: Du er Christus, den Guds Søn; og han truede dem og lod dem ikke tale, thi de vidste, at han var Christus.
8 Og Folket raabte og begyndte at bede om det, som han altid (pleiede at) gjøre dem.
16 Og han spurgte de Skriftkloge: Hvad tviste I om med hverandre?
17 Og En af Folket svarede og sagde: Mester, jeg haver ført min Søn til dig; han haver en maalløs Aand.
18 Og naarsomhelst den griber ham, slider den ham, og han fraader og skjærer med sine Tænder, og visner hen; og jeg haver talet til dine Disciple om, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke.
25 Men der Jesus saae, at Folket løb til, truede han den urene Aand og sagde til den: Du maalløse og døve Aand! jeg byder dig, far ud af ham, og at du farer ikke herefter ind i ham.
26 Da skreg den og sled ham saare og foer ud; og han blev ligesom død, saa at Mange sagde: Han er død.
13 Men de raabte atter: Korsfæst ham!
39 Og Nogle af Pharisæerne af Skaren sagde til ham: Mester! irettesæt dine Disciple.
40 Men han svarede og sagde til dem: Jeg siger eder, at dersom disse taug, da skulde Stenene raabe.
21 Men de overraabte ham og sagde: Korsfæst, korsfæst ham!
35 Og Jesus truede ham og sagde: Ti, og far ud af ham! og Djævelen kastede ham midt iblandt dem, og foer ud af ham og gjorde ham ingen Skade.
40 Da raabte de alle igjen, og sagde: Ikke denne, men Barrabas; men Barrabas var en Røver.
19 Men Jesus tilstedede ham det ikke, men sagde til ham: Gak hen i dit Huus til Dine, og forkynd dem, hvor store Ting Herren haver gjort dig, og at han haver forbarmet sig over dig.
2 Min Gud, min Gud! hvorfor haver du forladt mig? du er langt fra min Frelse, fra min Hylens Ord.
39 Men de, som gik forbi, bespottede ham, og rystede paa deres Hoveder og sagde:
35 Og Nogle af dem, som stode hos, der de det hørte, sagde de: See, han kalder ad Elias.
9 Men Folket, som gik foran og fulgte efter, raabte og sagde: Hosanna den Davids Søn! velsignet være den, som kommer i Herrens Navn! Hosanna i det Høieste!
32 Og de førte en Døv til ham, som besværlig kunde tale; og de bade ham, at han vilde lægge Haanden paa ham.