Markus 7:32
Og de førte en Døv til ham, som besværlig kunde tale; og de bade ham, at han vilde lægge Haanden paa ham.
Og de førte en Døv til ham, som besværlig kunde tale; og de bade ham, at han vilde lægge Haanden paa ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
33 Og han tog ham i Eenrum fra Folket og lagde sine Fingre i hans Øren, og spyttede og rørte ved hans Tunge,
34 og saae op til Himmelen, sukkede og sagde til ham: Ephphata! det er, oplad dig!
35 Og strax aabnedes hans Øren, og hans Tunges Baand løsnedes, og han talede reent.
36 Og han bød dem, at de skulde Ingen sige det; men jo mere han bød dem, desmere kundgjorde de det.
37 Og de forundrede sig overmaade og sagde: Han haver gjort alle Ting vel; baade gjør han, at de Døve høre, og at de Maalløse tale.
22 Og han kom til Bethsaida; og de førte en Blind til ham og bade ham, at han vilde røre ved ham.
23 Og han tog den Blinde ved Haanden og ledede ham hen udenfor Byen, spyttede i hans Øine, lagde Hænderne paa ham og spurgte ham, om han saae Noget.
31 Og der han gik ud igjen fra Tyri og Sidons Egne, kom han til den galilæiske Sø, midt igjennem Decapolis Egne.
22 Da blev en Besat ført til ham, som var blind og stum, og han helbredede ham, saa at den Blinde og Stumme baade talede og saae.
30 Og meget Folk kom til ham, som havde med sig Halte, Blinde, Stumme, Krøblinger og mange Andre; og de lagde dem for Jesu Fødder, og han helbredede dem,
31 saa at Folket forundrede sig, der de saae, at de Stumme talede, Krøblinger vare helbredede, Halte gik og Blinde saae; og de prisede Israels Gud.
32 Men der disse vare udgangne, see, da førte de et stumt Menneske til ham, som var besat.
33 Og der Djævelen var uddreven, talede den Stumme; og Folket forundrede sig og sagde: Aldrig er Saadant seet i Israel.
25 Men der Jesus saae, at Folket løb til, truede han den urene Aand og sagde til den: Du maalløse og døve Aand! jeg byder dig, far ud af ham, og at du farer ikke herefter ind i ham.
16 Og han spurgte de Skriftkloge: Hvad tviste I om med hverandre?
17 Og En af Folket svarede og sagde: Mester, jeg haver ført min Søn til dig; han haver en maalløs Aand.
27 Men Jesus tog ham fat ved Haanden og reiste ham op; og han stod op.
40 Da stod Jesus stille og bød ham føres til sig; men der han kom nær til (ham), spurgte han ham ad og sagde:
14 Og der de kom til Folket, gik et Menneske til ham, og faldt paa Knæ for ham og sagde:
15 Herre! forbarm dig over min Søn, thi han er maanesyg og lider meget ondt; thi han falder ofte i Ilden, og ofte i Vandet;
16 og jeg ledte ham hen til dine Disciple, og de kunde ikke helbrede ham.
10 Og han saae omkring paa dem alle og sagde til det Menneske: Ræk din Haand ud! men han gjorde saa; da blev hans Haand karsk igjen, som den anden.
14 Og han drev en Djævel ud, og den var stum; men det skede, der Djævelen var udfaren, talede den Stumme, og Folket forundrede sig.
21 Men i den samme Time helbredede han Mange fra Sygdomme og Plager og onde Aander, og skjenkede mange Blinde Synet.
20 Og de ledte ham frem til ham; og der han saae ham, sled Aanden ham strax, og han faldt paa Jorden, væltede sig og fraadede.
10 Thi han helbredede Mange, saa at saa Mange, som havde Plager, trængte ind paa ham, at de kunde røre ved ham.
4 Men de taug. Og han tog paa ham og helbredede ham, og lod ham gaae.
40 Og der kom en Spedalsk til ham, bad ham og faldt paa Knæ for ham, og sagde til ham: Dersom du vil, kan du rense mig.
41 Men Jesus ynkedes inderligen, og udrakte Haanden og rørte ved ham og sagde til ham: Jeg vil; du vorde reen!
1 Og han gik atter ind i Synagogen; og der var et Menneske, som havde en vissen Haand.
18 Og see, nogle Mænd bare paa en Seng et Menneske, som var værkbruden, og de søgte at bringe det ind og lægge det for ham.
17 Og han gik ned med dem og stod paa en Slette; og hans Disciples Skare og en stor Hob Folk fra hele Judæa og Jerusalem, og Tyrus og Sidon, der ligge ved Havet,
3 Og Jesus udrakte Haanden, rørte ved ham og sagde: Jeg vil; bliv reen! og hans Spedalskhed blev strax renset.
40 Men der Solen gik ned førte alle de, som havde Skrøbelige af adskillige Sygdomme, disse til ham; men han lagde Hænderne paa Enhver af dem og helbredede dem.
32 Men der det var blevet Aften, der Solen var nedgangen, førte de Alle, som havde ondt, og de Besatte til ham.
35 Men det skede, der han kom nær til Jericho, sad en Blind ved Veien og tiggede.
13 Og han udrakte sin Haand, og rørte ved ham og sagde: Jeg vil; vorde reen! og strax gik Spedalskheden bort af ham.
5 Og han saae omkring paa dem med Vrede, bedrøvet over deres Hjertes Forhærdelse, og sagde til Mennesket: Ræk din Haand ud! Og han rakte den ud, og hans Haand blev karsk igjen som den anden.
40 og jeg bad dine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke.
13 Da sagde han til det Menneske: Udræk din Haand! og han rakte den ud, og den blev igjen sund som den anden.
3 Og Nogle kom til ham, som bragte en Værkbruden, der bares af Fire.
46 Og de kom til Jericho, og der han gik ud af Jericho tilligemed sine Disciple og meget Folk, sad Timæi Søn, Bartimæus den Blinde, ved Veien og tiggede.
3 Og han sagde til det Menneske, som havde den visne Haand: Staa op og træd frem!
4 Men der de kom til Jesum, bade de ham indstændigen og sagde: Han er vel værd, at du gjør ham dette;
25 Thi en Qvinde, som havde hørt om ham, (og) hvis lille Datter havde en ureen Aand, kom og faldt ned for hans Fødder.
16 Men der det var blevet Aften, førte de mange Besatte til ham; og han uddrev Aanderne med et Ord, og helbredede alle dem, som havde ondt,
10 Og see, der var et Menneske, som havde en vissen Haand, og de spurgte ham ad og sagde: Er det tilladt at helbrede om Sabbaten? for at de kunde anklage ham.
36 Men og de, som havde seet det, kundgjorde dem, hvorledes den Besatte var bleven frelst.
14 Og der gik Blinde og Halte til ham i Templet, og han helbredede dem.
42 Men der han kom til ham, rev Djævelen ham endnu, og sled ham tilmed. Men Jesus truede den urene Aand og helbredede Drengen; og han gav hans Fader ham igjen.