Lukas 16:22
Men det begav sig, at den Fattige døde, og at han blev henbaaren af Englene i Abrahams Skjød; men den Rige døde ogsaa og blev begraven.
Men det begav sig, at den Fattige døde, og at han blev henbaaren af Englene i Abrahams Skjød; men den Rige døde ogsaa og blev begraven.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
23Og der han opløftede sine Øine i Helvede, der han var i Pine, saae han Abraham langt borte, og Lazarus i hans Skjød.
24Og han raabte og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig og send Lazarus, at han dypper det Yderste af sin Finger i Vand og lædsker min Tunge; thi jeg pines svarligen i denne Lue.
25Men Abraham sagde: Søn! kom ihu, at du haver annammet dit Gode i din Livstid, og Lazarus ligesaa det Onde; men nu trøstes han, og du pines.
26Og foruden alt dette er imellem os og eder et stort Svælg befæstet, saa at de, som ville fare herfra ned til eder, kunne ikke, og de kunne ikke heller fare derfra over til os.
27Men han sagde: Saa beder jeg dig, Fader! at du sender ham til min Faders Huus;
28thi jeg haver fem Brødre; paa det han kan vidne for dem, at ikke ogsaa de skulle komme i dette Pinens Sted.
29Abraham sagde til ham: De have Moses og Propheterne; lad dem høre dem.
30Men han sagde: Ak nei, Fader Abraham! men dersom Nogen af de Døde gik til dem, da omvendte de sig.
19Men der var et rigt Menneske, og han klædte sig i Purpur og kosteligt Linklæde, og levede hver Dag herligen og i Glæde.
20Men der var en Fattig, ved Navn Lazarus, som var kastet for hans Dør, fuld af Saar;
21og han ønskede at mættes af de Smuler, som faldt af den Riges Bord, men og Hundene kom og slikkede hans Saar.
19Den Rige lægger sig og samles ikke, han oplader sine Øine, saa er han ikke (mere at finde).
16Men han talede (i) en Lignelse til dem og sagde: Der var et rigt Menneske, hvis Land havde baaret vel.
1Men han sagde og til sine Disciple: Der var et rigt Menneske, som havde en Huusholder, og denne blev beført for ham som den, der ødte hans Gods.
2Den Rige havde smaat Qvæg og stort Qvæg, saare meget.
3Men den Fattige havde aldeles ikke uden et lidet Faar, som han havde kjøbt og havde født det op, og det var blevet stort hos ham og hos hans Børn tillige; det aad af hans Stykke (Brød) og drak af hans Bæger og laae i hans Skjød, og det var ham som en Datter.
4Men der en Vandringsmand kom til den rige Mand, da sparede han at tage af sit smaae Qvæg og af sit store Qvæg for at lave (Noget) til den veifarende (Mand), som kom til ham, og han tog den fattige Mands Faar og lavede det til den Mand, som var kommen til ham.
22Men der Jesus det hørte, sagde han til ham: Endnu fattes dig Eet; sælg alt det, du haver, og giv Fattige det, saa skal du have et Liggendefæ i Himmelen; og kom, følg mig.
23Men der han dette hørte, blev han heel bedrøvet; thi han var saare rig.
24Men der Jesus saae, at han var bleven heel bedrøvet, sagde han: Hvor vanskelig skulle de, som have Rigdom, komme ind i Guds Rige!
25Thi det er lettere, at en Kameel gaaer igjennem et Naaleøie, end at en Rig kommer ind i Guds Rige.
26Men de, som det hørte, sagde: Hvo kan da blive salig?
43Og der han dette havde sagt, raabte han med høi Røst: Lazarus, kom hid ud!
44Og den Døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødderne og Hænderne, og hans Ansigt var ombundet med en Svededug. Jesus sagde til dem: Løser ham og lader ham gaae.
22Men der den unge Karl hørte det Ord, gik han bedrøvet bort, thi han havde meget Gods.
23Da sagde Jesus til sine Disciple: Sandelig siger jeg eder, at en Rig kommer vanskelig ind i Himmeriges Rige.
24Atter siger jeg eder: Det er lettere, at en Kameel gaaer igjennem et Naaleøie, end at en Rig kommer ind i Guds Rige.
20Men Gud sagde til ham: Du Daare! i denne Nat kræve de din Sjæl af dig; men hvem skal det tilhøre, som du haver beredt?
21Saaledes (er det med den), som samler sig Liggendefæ og er ikke rig i Gud.
8Og Abraham opgav Aanden og døde i en god Alderdom, gammel og mæt, og blev samlet til sine Folk.
15Men der En af dem, som sadde med tilbords, hørte det, sagde han til ham: Salig er den, som æder Brød i Guds Rige.
1Men idet han saae op, blev han de Rige vaer, som lagde deres Gaver i Templets Kiste.
25Det er lettere, at en Kameel gaaer igjennem et Naaleøie, end at en Rig kommer ind i Guds Rige.
46Og de skulle gaae hen, disse til den evige Pine, men de Retfærdige til det evige Liv.
16Og han ønskede at fylde sin Bug med Mask, som Svinene aade, og Ingen gav ham (Noget).
14Derfor sagde Jesus da til dem ligefrem: Lazarus er død;
1Men der var en Syg, Lazarus af Bethania, af den By, hvor Maria og Martha, hendes Søster, vare.
21Og Tjeneren kom og forkyndte sin Herre det; da blev Huusbonden vred og sagde til sin Tjener: Gak hasteligen ud paa Stadens Stræder og Gader, og før hid ind Fattige og Krøblinger og Halte og Blinde.
30Men Jesus svarede og sagde: Et Menneske gik ned fra Jerusalem til Jericho og faldt iblandt Røvere, hvilke baade klædte ham af og sloge ham, og gik bort og lode ham ligge halvdød.
24Men vee eder, I Rige! thi I have eders Trøst borte.
16Hvo, som fortrykker en Ringe for at formere Sit, (og) hvo, som giver en Rig, (den skal) visseligen (komme) til Mangel.
22Men han blev ilde tilfreds over den Tale og gik bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.
23Og Jesus saae sig om og sagde til sine Disciple: Hvor vanskeligen skulle de, som have Rigdom, komme ind i Guds Rige!
35Men det skede, der han kom nær til Jericho, sad en Blind ved Veien og tiggede.
37Saa døde Kongen og blev ført til Samaria, og de begrove Kongen i Samaria.
32Dog han, han skal (ogsaa) henføres til Gravene, og blive varagtig ved Høien.
9Og jeg siger eder: Gjører eder Venner ved den urette Mammon, at, naar I skilles herfra, de skulle annamme eder i de evige Boliger.
1Velan nu, I Rige, græder og hyler over de Elendigheder, som komme over eder!
30Og han lagde hans Legeme i sin Grav, og de begræd ham (og sagde): Ak, min Broder!
10Men de Ypperstepræster raadsloge om, at de vilde og slaae Lazarus ihjel;