Johannes 11:43
Og der han dette havde sagt, raabte han med høi Røst: Lazarus, kom hid ud!
Og der han dette havde sagt, raabte han med høi Røst: Lazarus, kom hid ud!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
44 Og den Døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødderne og Hænderne, og hans Ansigt var ombundet med en Svededug. Jesus sagde til dem: Løser ham og lader ham gaae.
45 Derfor troede Mange af de Jøder paa ham, som vare komne til Maria og havde seet de Ting, som Jesus havde gjort.
11 Dette sagde han; og derefter siger han til dem: Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg gaaer hen, for at opvække ham af Søvne.
12 Da sagde hans Disciple: Herre! sover han, da vil han blive karsk igjen.
13 Men Jesus talede om hans Død; de Derimod meente, at han talede om den naturlige Søvn.
14 Derfor sagde Jesus da til dem ligefrem: Lazarus er død;
15 og jeg er glad for eders Skyld, at jeg ikke var der, paa det at I skulle troe; men lader os gaae til ham.
28 Og der hun dette havde sagt, gik hun bort, og kaldte sin Søster Maria hemmeligen og sagde: Mesteren er her og kalder ad dig.
29 Der hun det hørte, reiste hun sig strax og kom til ham.
30 — Men Jesus var ikke endnu kommen ind i Byen, men var paa det Sted, hvor Martha mødte ham. —
31 Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, saae, at Maria stod hastelig op og gik ud, fulgte de hende og sagde: Hun gaaer bort til Graven for at græde der.
32 Der Maria da kom derhen, hvor Jesus var, og saae ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
33 Der Jesus da saae hende græde, og saae Jøderne græde, som kom med hende, blev han heftig (rørt) i Aanden, og bevægedes inderlig og sagde:
34 Hvor have I lagt ham? De sagde til ham: Herre! kom og see.
35 Jesus græd.
23 Jesus sagde til hende: Din Broder skal opstaae.
24 Martha siger til ham: Jeg veed, at han skal opstaae i Opstandelsen paa den yderste Dag.
25 Jesus sagde til hende: Jeg er Opstandelsen og Livet; hvo, som troer paa mig, om han end døer, skal han dog leve;
17 Men Folket, som var med ham, vidnede, at han havde kaldet Lazarus af Graven og opreist ham fra de Døde.
14 Og han traadte til og rørte ved Baaren, — men de, som bare, stode stille — og han sagde: Du unge Karl! jeg siger dig: Staa op!
15 Og den Døde reiste sig op og begyndte at tale; og han gav hans Moder ham.
37 Men Nogle af dem sagde: Kunde ikke den, som aabnede den Blindes Øine, have gjort, at og denne ikke var død.
38 Derfor blev Jesus atter inderligen bevæget og kom til Graven. Men det var en Hule, og en Steen laae derpaa.
39 Jesus sagde: Tager Stenen bort. Martha, den Dødes Søster, siger til ham: Herre! han stinker allerede; thi han haver ligget fire Dage.
40 Jesus sagde til hende: Sagde jeg dig ikke, at dersom du kunde troe, skulde du see Guds Herlighed?
41 Derfor toge de Stenen bort, hvor den Døde var lagt. Men Jesus opløftede sine Øine og sagde: Fader! jeg takker dig, at du haver hørt mig.
42 Men jeg vidste, at du hører mig altid; men for Folkets Skyld, som staaer omkring, sagde jeg det, at de skulle troe, at du haver udsendt mig.
17 Da Jesus kom, fandt han ham liggende allerede fire Dage i Graven.
1 Men der var en Syg, Lazarus af Bethania, af den By, hvor Maria og Martha, hendes Søster, vare.
1 Jesus kom da sex Dage før Paaske til Bethania, hvor Lazarus var, der havde været død, og hvem han havde opreist fra de Døde.
52 Men de græd alle og holdt Veeklage over hende; men han sagde: Græder ikke; hun er ikke død, men hun sover.
53 Og de beloe ham; thi de vidste, at hun var død.
54 Men han drev dem alle ud udenfor, og tog fat paa hendes Haand, og raabte og sagde: Pige, staa op!
3 Da sendte de Søstre til ham og lode ham sige: Herre! see, den du elsker, er syg.
4 Men der Jesus det hørte, sagde han: Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Ære, at Guds Søn skal æres ved den.
5 Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.
6 Der han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage paa det Sted, hvor han var.
9 Da fik en stor Hob af Jøderne at vide, at han var der; og de kom ikke for Jesu Skyld alene, men ogsaa for at see Lazarus, hvem han havde opreist fra de Døde.
20 Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham imøde; men Maria sad i Huset.
21 Da sagde Martha til Jesum: Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
28 Forundrer eder ikke herover; thi den Time kommer, paa hvilken alle de i Gravene skulle høre hans Røst;
38 Og han kom i Synagoge-Forstanderens Huus og saae Bulder og dem, som græd og hylede meget.
39 Og han gik ind og sagde til dem: Hvi larme I og græde? Barnet er ikke dødt, men sover.
25 Sandelig, sandelig siger jeg eder: Den Time kommer og er nu, da de Døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som den høre, skulle leve.
41 Og han tog Barnet ved Haanden og sagde til det: Talitha kumi! som oversat er: Pige, — jeg siger dig — staa op!
8 — Thi han sagde til ham: Far ud, du urene Aand, af dette Menneske! —
25 Men der Mængden var uddrevet, gik han ind og tog hende fat ved Haanden; da stod Pigen op.
49 Og Jesus stod stille og sagde, de skulde kalde ham; og de kaldte den Blinde og sagde til ham: Vær frimodig, staa op, han kalder ad dig.
23 Og der han opløftede sine Øine i Helvede, der han var i Pine, saae han Abraham langt borte, og Lazarus i hans Skjød.
40 Da stod Jesus stille og bød ham føres til sig; men der han kom nær til (ham), spurgte han ham ad og sagde: