Lukas 16:23
Og der han opløftede sine Øine i Helvede, der han var i Pine, saae han Abraham langt borte, og Lazarus i hans Skjød.
Og der han opløftede sine Øine i Helvede, der han var i Pine, saae han Abraham langt borte, og Lazarus i hans Skjød.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
19Men der var et rigt Menneske, og han klædte sig i Purpur og kosteligt Linklæde, og levede hver Dag herligen og i Glæde.
20Men der var en Fattig, ved Navn Lazarus, som var kastet for hans Dør, fuld af Saar;
21og han ønskede at mættes af de Smuler, som faldt af den Riges Bord, men og Hundene kom og slikkede hans Saar.
22Men det begav sig, at den Fattige døde, og at han blev henbaaren af Englene i Abrahams Skjød; men den Rige døde ogsaa og blev begraven.
24Og han raabte og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig og send Lazarus, at han dypper det Yderste af sin Finger i Vand og lædsker min Tunge; thi jeg pines svarligen i denne Lue.
25Men Abraham sagde: Søn! kom ihu, at du haver annammet dit Gode i din Livstid, og Lazarus ligesaa det Onde; men nu trøstes han, og du pines.
26Og foruden alt dette er imellem os og eder et stort Svælg befæstet, saa at de, som ville fare herfra ned til eder, kunne ikke, og de kunne ikke heller fare derfra over til os.
27Men han sagde: Saa beder jeg dig, Fader! at du sender ham til min Faders Huus;
28thi jeg haver fem Brødre; paa det han kan vidne for dem, at ikke ogsaa de skulle komme i dette Pinens Sted.
29Abraham sagde til ham: De have Moses og Propheterne; lad dem høre dem.
30Men han sagde: Ak nei, Fader Abraham! men dersom Nogen af de Døde gik til dem, da omvendte de sig.
31Men han sagde til ham: Høre de ikke Moses og Propheterne, skulle de ikke heller troe, om Nogen opstod fra de Døde.
28Der skal være Graad og Tænders Gnidsel, naar I faae at see Abraham og Isak og Jakob og alle Propheter i Guds Rige, men eder at være udstødte udenfor.
29Og de skulle komme fra Østen og Vesten, og fra Norden og Sønden, og sidde tilbords i Guds Rige.
43Og der han dette havde sagt, raabte han med høi Røst: Lazarus, kom hid ud!
44Og den Døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødderne og Hænderne, og hans Ansigt var ombundet med en Svededug. Jesus sagde til dem: Løser ham og lader ham gaae.
46hvor deres Orm ikke døer, og Ilden ikke udslukkes.
47Og dersom dit Øie forarger dig, kast det fra dig; det er dig bedre, at gaae eenøiet ind i Guds Rige, end at have to Øine og blive kastet i Helvedes Ild,
48hvor deres Orm ikke døer, og Ilden ikke udslukkes.
19Den Rige lægger sig og samles ikke, han oplader sine Øine, saa er han ikke (mere at finde).
1Men idet han saae op, blev han de Rige vaer, som lagde deres Gaver i Templets Kiste.
23Men der han dette hørte, blev han heel bedrøvet; thi han var saare rig.
24Men der Jesus saae, at han var bleven heel bedrøvet, sagde han: Hvor vanskelig skulle de, som have Rigdom, komme ind i Guds Rige!
16Og han ønskede at fylde sin Bug med Mask, som Svinene aade, og Ingen gav ham (Noget).
17Men der han kom til sig selv, sagde han: Hvor mange Daglønnere hos min Fader have overflødigt Brød! men jeg omkommer af Hunger.
44hvor deres Orm ikke døer, og Ilden ikke udslukkes.
28Og han vendte sit Ansigt til Sodoma og Gomorra, og til alt Landet i den Slette; og han saae, og see, en Røg opgik af Landet, som en Røg af en Ovn.
42Og han sagde til Jesum: Herre, kom mig ihu, naar du kommer i dit Rige!
43Og Jesus sagde til ham: Sandelig siger jeg dig, idag skal du være med mig i Paradiis.
42Og de skulle kaste dem i Ildovnen, der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
1Men han sagde og til sine Disciple: Der var et rigt Menneske, som havde en Huusholder, og denne blev beført for ham som den, der ødte hans Gods.
46Og de skulle gaae hen, disse til den evige Pine, men de Retfærdige til det evige Liv.
50og kaste dem i Ildovnen; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
13Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Hænder og Fødder paa ham, og tager ham bort og kaster ham ud i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
16Men han talede (i) en Lignelse til dem og sagde: Der var et rigt Menneske, hvis Land havde baaret vel.
15Men der En af dem, som sadde med tilbords, hørte det, sagde han til ham: Salig er den, som æder Brød i Guds Rige.
41Da skal han og sige til dem ved den venstre Side: Gaaer bort fra mig, I Forbandede! i den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle.
51og skal hugge ham i to, og give ham sin Deel med Øienskalke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
21Saaledes (er det med den), som samler sig Liggendefæ og er ikke rig i Gud.
3Men den Fattige havde aldeles ikke uden et lidet Faar, som han havde kjøbt og havde født det op, og det var blevet stort hos ham og hos hans Børn tillige; det aad af hans Stykke (Brød) og drak af hans Bæger og laae i hans Skjød, og det var ham som en Datter.
22Dog hans Kjød, (saa længe det er) paa ham, maa have Smerte, og hans Sjæl, (saa længe den er) hos ham, maa sørge.
4Paa den tredie Dag, da opløftede Abraham sine Øine, og saae Stedet langt borte.
23Da sagde Jesus til sine Disciple: Sandelig siger jeg eder, at en Rig kommer vanskelig ind i Himmeriges Rige.
23Og Jesus saae sig om og sagde til sine Disciple: Hvor vanskeligen skulle de, som have Rigdom, komme ind i Guds Rige!
9Og jeg siger eder: Gjører eder Venner ved den urette Mammon, at, naar I skilles herfra, de skulle annamme eder i de evige Boliger.
11Men jeg siger eder, at Mange skulle komme fra Øster og Vester og sidde tilbords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriges Rige.
30Og kaster den unyttige Tjener ud i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
11Dette sagde han; og derefter siger han til dem: Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg gaaer hen, for at opvække ham af Søvne.
13Og Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øinene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud være mig Synder naadig!
23Og du, Capernaum, som er ophøiet indtil Himmelen! du skal stødes ned indtil Helvede; thi dersom de kraftige Gjerninger havde været gjorte i Sodoma, som ere gjorte i dig, skulde det blevet (staaende) indtil denne Dag.