Matteus 22:13
Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Hænder og Fødder paa ham, og tager ham bort og kaster ham ud i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Hænder og Fødder paa ham, og tager ham bort og kaster ham ud i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
30 Og kaster den unyttige Tjener ud i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
1 Og Jesus svarede og talede atter ved Lignelser til dem, og sagde:
2 Himmeriges Rige lignes med et Menneske, en Konge, som gjorde sin Søns Bryllup.
3 Og han udsendte sine Tjenere, at kalde de Budne til Bryllup, og de vilde ikke komme.
4 Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger de Budne: See, jeg haver beredt mit Maaltid, mine Øxne og mit fede Qvæg er slagtet, og Alting er rede; kommer til Bryllup!
5 Men de foragtede det og gik hen, den Ene paa sin Ager, den Anden til sit Kjøbmandskab.
6 Men de Øvrige grebe hans Tjenere, forhaanede og ihjelsloge dem.
7 Men der Kongen det hørte, blev han vred, og skikkede sine Hære ud, og ødelagde disse Manddrabere og satte Ild paa deres Stad.
8 Da sagde han til sine Tjenere: Brylluppet er vel beredt, men de Budne vare det ikke værd.
9 Gaaer derfor ud paa Veiskjellene og byder til Bryllup saa Mange, som I finde.
10 Og Tjenerne gik ud paa Veiene og samlede alle dem, de fandt, baade Onde og Gode, saa Bryllupshuset blev fuldt af dem, som sadde tilbords.
11 Da gik Kongen ind for at besee dem, som sadde tilbords, og han saae der et Menneske, som ikke havde iført sig Bryllupsklædningen.
12 Og han sagde til ham: Ven! hvorledes er du kommen hid ind, og haver ikke Bryllupsklædningen paa? Men han taug.
12 Men Rigets Børn skulle udkastes i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
41 Menneskens Søn skal udsende sine Engle, og de skulle sanke af hans Rige alle Forargelser og dem, som gjøre Uret.
42 Og de skulle kaste dem i Ildovnen, der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
50 og kaste dem i Ildovnen; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
27 Og han skal sige: Jeg siger eder, jeg kjender eder ikke, hvorfra I ere; viger fra mig, alle I, som beflitte eder paa Uretfærdighed!
28 Der skal være Graad og Tænders Gnidsel, naar I faae at see Abraham og Isak og Jakob og alle Propheter i Guds Rige, men eder at være udstødte udenfor.
49 og begyndte at slaae Medtjenerne, men at æde og drikke med Drankerne,
50 saa skal den Tjeners Herre komme paa den Dag, som han ikke forventer, og paa den Time, som han ikke veed,
51 og skal hugge ham i to, og give ham sin Deel med Øienskalke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
14 Thi Mange ere kaldede, men Faa udvalgte.
21 Og Tjeneren kom og forkyndte sin Herre det; da blev Huusbonden vred og sagde til sin Tjener: Gak hasteligen ud paa Stadens Stræder og Gader, og før hid ind Fattige og Krøblinger og Halte og Blinde.
22 Og Tjeneren sagde: Herre! det er gjort, som du befoel, og der er endnu Rum.
23 Og Herren sagde til Tjeneren: Gak ud paa Veiene og ved Gjærderne, og nød dem at gaae ind, paa det mit Huus kan vorde fuldt.
24 Thi jeg siger eder, at Ingen af de Mænd, som vare budne, skal smage min Nadvere.
22 Men han sagde til ham: Efter din egen Mund dømmer jeg dig, du onde Tjener! du vidste, at jeg er et strengt Menneske, som tager det, jeg ikke lagde, og høster det, jeg ikke saaede;
34 Og hans Herre blev vred og overantvordede ham til dem, som pine, indtil han betalte alt det, han var ham skyldig.
23 Derfor lignes Himmeriges Rige med et Menneske, som var Konge, som vilde holde Regnskab med sine Tjenere.
24 Men der han begyndte at holde Regnskab, blev En fremført for ham, som var ti tusinde Talenter skyldig.
41 Da skal han og sige til dem ved den venstre Side: Gaaer bort fra mig, I Forbandede! i den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle.
46 da skal den samme Tjeners Herre komme paa den Dag, som han ikke tænker, og paa den Time, som han ikke veed, og skal hugge ham i to og give ham hans Deel med de Utroe.
47 Men den Tjener, som veed sin Herres Villie, og ikke bereder sig og ikke gjør efter hans Villie, skal faae mange Hug.
39 Og de toge ham, og stødte ham ud udenfor Viingaarden og sloge ham ihjel.
30 Men han vilde ikke, men gik hen og kastede ham i Fængsel, indtil han betalte det, han var skyldig.
31 Men der hans Medtjenere saae det, som var skeet, bleve de saare bedrøvede, og kom og aabenbarede for deres Herre alt det, som var skeet.
8 Og de toge og sloge ham ihjel, og kastede ham ud udenfor Viingaarden.
46 Og de skulle gaae hen, disse til den evige Pine, men de Retfærdige til det evige Liv.
22 Men Faderen sagde til sine Tjenere: Bærer frem det bedste Klædebon og ifører ham (det), og giver ham en Ring paa hans Haand og Skoe paa Fødderne;
15 Og de stødte ham udenfor Viingaarden og sloge ham ihjel. Hvad skal da Viingaardens Herre gjøre ved dem?
10 Og der Tiden kom, sendte han en Tjener til Viingaardsmændene, at de skulde give ham af Viingaardens Frugt; men Viingaardsmændene sloge ham og sendte ham tomhændet fra sig.
11 Og han blev ved og sendte en anden Tjener; men de sloge ogsaa denne og forhaanede ham, og sendte ham tomhændet fra sig.
12 Og han blev ved og sendte en tredie; men de saarede ogsaa denne og stødte ham ud.
3 Men de toge og sloge ham, og lode ham gaae tomhændet fra sig.
16 Men han sagde til ham: Der var et Menneske, som gjorde en stor Nadvere og indbød Mange.
17 Og han kaldte ad sin Dreng, som tjente ham, og sagde: Kjære, driver denne ud fra mig udenfor, og luk du Døren i Laas efter hende.
10 Men der de gik bort at kjøbe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Bryllup; og Døren blev tillukt.
26 Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster der, jeg ikke saaede, og samler der, jeg ikke spredte;
28 Tager derfor det Talent fra ham og giver det til den, som haver ti Talenter.