1 Mosebok 19:28

Original Norsk Bibel 1866

Og han vendte sit Ansigt til Sodoma og Gomorra, og til alt Landet i den Slette; og han saae, og see, en Røg opgik af Landet, som en Røg af en Ovn.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Åp 18:9 : 9 Og Jordens Konger skulle begræde hende og hyle over hende, de, som have bolet og drevet Vellyst med hende, naar de see Røgen af hendes Brand;
  • Åp 18:18 : 18 og raabte, der de saae Røgen af hendes Brand, og sagde: Hvo var lig den store Stad?
  • Åp 19:3 : 3 Og de sagde anden Gang: Halleluja! og hendes Røg opstiger i al Evighed.
  • Åp 21:8 : 8 Men de Frygtagtige og Vantroe og Vederstyggelige og Manddrabere og Skjørlevnere og Troldkarle og Afgudsdyrkere og alle Løgnere, deres Deel skal være i Søen, som brænder med Ild og Svovel; hvilket er den anden Død.
  • Sal 107:34 : 34 et frugtbart Land til et salt (Land) for deres Ondskab, som boede deri.
  • 2 Pet 2:7 : 7 og udfriede den retfærdige Loth, som plagedes ved de Ugudeliges uteerlige Omgjængelse,
  • Jud 1:7 : 7 Ligesom Sodoma og Gomorra og de omliggende Stæder, der de i lige Maade som disse vare henfaldne til Utugt og vare gangne efter unaturlig Vellyst, ere satte til et Exempel, idet de lide en evig Ilds Straf:
  • Åp 9:2 : 2 Og den oplod Afgrundens Brønd; og en Røg steg op af Brønden, lig Røgen af en stor Ovn, og Solen og Luften blev formørket af Brøndens Røg.
  • Åp 14:10-11 : 10 han drikker og Guds Vredes Viin, som er iskjenket ublandet i hans Fortørnelses Kalk, og han skal pines med Ild og Svovel for de hellige Engles og for Lammets Aasyn. 11 Og deres Pines Røg opstiger i al Evighed; og de have ikke Hvile Dag eller Nat, de, som tilbede Dyret og dets Billede, og hvo, som annammer dets Navns Mærke.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 29Og det skede, der Gud fordærvede de Stæder i den Slette, da kom Gud Abraham ihu; og han lod lede Loth ud midt af Omkastelsen, der han omkastede de Stæder, som Loth boede udi.

  • 81%

    21Da sagde han til ham: See, jeg haver og bønhørt dig i dette Stykke, at jeg ikke vil omkaste den Stad, som du haver talet om.

    22Skynd dig, red dig der! thi jeg kan Intet gjøre, før du kommer derhen. Derfor kaldes den Stads Navn Zoar.

    23Solen var opgangen over Jorden, og Loth kom til Zoar.

    24Og Herren lod regne over Sodoma og over Gomorra Svovel og Ild fra Herren af Himmelen.

    25Og han omkastede disse Stæder og den ganske Egn, og alle Indbyggerne i Stæderne, og Jordens Grøde.

    26Da saae hans Hustru om bag sig og blev en Saltstøtte.

    27Og Abraham skyndte sig aarle op om Morgenen til Stedet, der, hvor han havde staaet for Herrens Ansigt.

  • 80%

    10Og Loth opløftede sine Øine og saae den ganske Slette hos Jordanen, at den var vandrig overalt; førend Herren fordærvede Sodoma og Gomorra, var den som en Herrens Have, som Ægypti Land, der hvor man kommer til Zoar.

    11Og Loth udvalgte sig al den Slette hos Jordanen, og Loth drog Øster paa; saa skiltes de ad, den Ene fra at være hos den Anden.

    12Abram boede i Canaans Land, og Loth boede i de Stæder i Sletten, og udslog Pauluner indtil Sodoma.

    13Og de Mænd i Sodoma vare onde og syndede saare mod Herren.

    14Og Herren sagde til Abram, efterat Loth var skilt fra ham: Kjære, opløft dine Øine og see fra det Sted, hvor du er, mod Norden og mod Sønden og mod Østen og mod Vesten.

  • 29Men paa den Dag, der Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovel af Himmelen og ødelagde dem alle.

  • 79%

    12Da sagde de Mænd til Loth: Haver du endnu her nogen Svigersøn, eller dine Sønner, eller dine Døttre, eller Nogen, som dig hører til i Staden, før (dem) ud af dette Sted.

    13Thi vi skulle fordærve dette Sted; thi deres Skrig er blevet stort for Herrens Aasyn, og Herren sendte os til at fordærve det.

    14Og Loth gik ud og talede med sine Svigersønner, som skulde tage hans Døttre, og sagde: Staaer op, gaaer ud af dette Sted, thi Herren vil fordærve Staden; men han syntes for sine Svigersønners Øine, som han gjækkede.

    15Og der det begyndte at dages, da skyndte Englene paa Loth og sagde: Staa op, tag din Hustru og dine to Døttre, som ere tilstede, at du ikke og ødelægges i Stadens Misgjerning.

    16Der han tøvede, da toge Mændene ham ved Haanden, og hans Hustru ved Haanden, og hans to Døttre ved Haanden, fordi Herren vilde spare ham; og de ledede ham ud og lode ham blive udenfor Staden.

    17Og det skede, der de havde udledet dem udenfor, da sagde En: Frels dit Liv, see ikke bag dig, og bliv ikke i al denne Slette; frels dig paa Bjerget, at du ikke ødelægges.

    18Da sagde Loth til dem: Ak nei, Herre!

    19See nu, din Tjener haver fundet Naade for dine Øine, og du haver ladet din Miskundhed blive stor, som du haver beviist mig, at lade mig leve; og jeg, jeg kan ikke frie mig paa Bjerget, mig maatte komme noget Ondt til, at jeg døde.

  • 78%

    20Og Herren sagde: Efterdi det Skrig af Sodoma og Gomorra er stort, og efterdi deres Synd er meget svar,

    21(da) vil jeg nu fare ned og see, om de have gjort fuldkommeligen efter det Skrig, som er kommet for mig; eller om ikke, vil jeg vide det.

    22Og Mændene vendte deres Ansigt derfra og gik til Sodoma; men Abraham blev endnu staaende for Herrens Aasyn.

    23Og Abraham traadte frem og sagde: Vil du da ødelægge den Retfærdige med den Ugudelige?

    24Der maatte maaskee være halvtredsindstyve Retfærdige i Staden; vil du og ødelægge, og ei spare det Sted for de halvtredsindstyve Retfærdiges Skyld, som kunde (være) derinde?

  • 23at alt dets Land er brændt, Svovel og Salt, at det ikke kan tilsaaes, ei heller give Grøde, og ingen Urt kan opvoxe derudi, ligesom Sodoma og Gomorra, Adma og Zeboim ere omkastede, hvilke Herren omkastede i sin Vrede og i sin Hastighed.

  • 16Saa stode Mændene op derfra og saae hen imod Sodoma; og Abraham gik med dem, til at ledsage dem.

  • 1Og de to Engle kom til Sodoma om Aftenen; men Loth sad i Sodoma Port; og der Loth saae dem, da stod han op (og gik) dem imøde, og bøiede Ansigtet til Jorden.

  • 6og gjorde Sodomas og Gomorras Steder til Aske og fordømte dem til Ødelæggelse, saa han satte dem til et Exempel for dem, som i Fremtiden vilde leve ugudeligen,

  • 73%

    26Da sagde Herren: Dersom jeg finder halvtredsindstyve Retfærdige udi Sodoma Stad, da vil jeg spare det ganske Sted for deres Skyld.

    27Og Abraham svarede og sagde: See nu, jeg haver begyndt at tale til Herren, alligevel jeg er Støv og Aske.

    28Der maatte maaskee fattes fem i de halvtredsindstyve Retfærdige, vilde du fordærve al Staden for de Fems Skyld? og han sagde: Jeg vil ikke fordærve den, om jeg finder fem og fyrretyve der

  • 10Og Siddims Dal var fuld af Liimgrave, og Kongen af Sodoma og Gomorra flyede, og de faldt der; og de, som overbleve, flyede paa Bjerget.

  • 4Paa den tredie Dag, da opløftede Abraham sine Øine, og saae Stedet langt borte.

  • 4(Men) førend de lagde sig, da omringede Mændene af Staden, Mændene af Sodoma, Huset, baade Ung og Gammel, det ganske Folk allesteds fra.

  • 40Ligesom Gud haver omkastet Sodom og Gomorra og dens Naboer, siger Herren, (saa) skal ingen Mand boe der, og intet Menneskes Søn være fremmed i den.

  • 18Ligesom Sodom og Gomorra og dens Naboer ere omkastede, sagde Herren, (saa) skal ingen Mand boe der, og intet Menneskes Søn være fremmed i den.

  • 18Og Sinai Bjerg røg ganske for Herrens Ansigt, som foer ned over det i Ilden; og der opgik en Røg af det, som Røg af en Ovn, og alt Bjerget bævede saare.

  • 12Og de toge Loth og hans Gods, Abrams Broders Søns, og droge bort; men han boede i Sodoma.

  • 2Og han opløftede sine Øine og saae, og see, tre Mænd stode for ham; og der han saae dem, løb han mod dem fra (sit) Pauluns Dør, og bøiede sig til Jorden.