Lukas 18:13

Original Norsk Bibel 1866

Og Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øinene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud være mig Synder naadig!

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Esra 9:6 : 6 Og jeg sagde: Min Gud! jeg blues og skammer mig ved at opløfte mit Ansigt til dig, min Gud! thi vore Misgjerninger ere mangfoldige indtil over (vort) Hoved, og vor Skyld er stor indtil Himmelen.
  • Luk 23:48 : 48 Og alle de Folk, som vare komne sammen til dette Syn, der de saae de Ting, som skede, sloge de sig for deres Bryst og vendte tilbage.
  • Apg 2:37 : 37 Men der de det hørte, gik det dem igjennem Hjertet, og de sagde til Petrus og de andre Apostler: I Mænd, Brødre! hvad skulle vi gjøre?
  • Rom 5:8 : 8 men Gud beviser sin Kjærlighed mod os derved, at Christus er død for os, der vi endnu vare Syndere;
  • 1 Tim 1:15 : 15 Det er en troværdig Tale og aldeles værd at annammes, at Christus Jesus kom til Verden for at gjøre Syndere salige, iblandt hvilke jeg er den største.
  • Hebr 4:16 : 16 Derfor lader os træde frem med Frimodighed for Naadens Throne, paa det vi kunne faae Barmhjertighed og finde Naade til betimelig Hjælp.
  • Luk 23:40-43 : 40 Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: Frygter du ei heller for Gud, da du er under den samme Dom? 41 Og vi vel medrette; thi vi faae det, vore Gjerninger have forskyldt; men denne handlede intet Uskikkeligt. 42 Og han sagde til Jesum: Herre, kom mig ihu, naar du kommer i dit Rige! 43 Og Jesus sagde til ham: Sandelig siger jeg dig, idag skal du være med mig i Paradiis.
  • 1 Joh 1:8-9 : 8 Dersom vi sige, vi have ikke Synd, bedrage vi os selv, og Sandheden er ikke i os. 9 Dersom vi bekjende vore Synder, er han trofast og retfærdig, saa at han forlader os Synderne og renser os fra al Uretfærdighed. 10 Dersom vi sige, at vi ikke have syndet, gjøre vi ham til en Løgner, og hans Ord er ikke i os.
  • Esek 16:63 : 63 paa det du skal komme det ihu og blues, og ikke ydermere oplade din Mund for din Skams Skyld, naar jeg faaer gjort Forsoning for dig for alt det, som du haver gjort, siger den Herre Herre.
  • Jes 64:5-6 : 5 Men vi vare, vi alle, som de Urene, og alle vore Retfærdigheder som et besmittet Klædebon; og vi faldt alle af som et Blad, og vor Misgjerning førte os bort som et Veir. 6 Og der var Ingen, som kaldte paa dit Navn, som opvakte sig til at tage fat paa dig; thi du skjulte dit Ansigt for os, og smeltede os i vore Misgjerningers Vold.
  • Jer 31:18-19 : 18 Jeg haver tilfulde hørt Ephraim, som beklager sig (ynkeligen), sigende: Du haver tugtet mig, og jeg er tugtet som en Kalv, der ikke var lært; omvend mig, saa bliver jeg omvendt, thi du, Herre, er min Gud. 19 Thi efterat jeg var omvendt, angrede det mig, og siden jeg kjendte det, slog jeg paa Laaret; jeg var beskjæmmet og skammede mig ogsaa, thi jeg maatte bære min Ungdoms Forhaanelse.
  • Luk 5:8 : 8 Men der Simon Petrus saae det, faldt han ned for Jesu Knæ og sagde: Herre, gak ud fra mig; thi jeg er en syndig Mand.
  • Luk 7:6-7 : 6 Da gik Jesus bort med dem; men der han nu var ikke langt fra Huset, sendte Høvedsmanden (Nogle af sine) Venner til ham og lod ham sige: Herre, umag dig ikke; thi jeg er ikke værd, at du gaaer ind under mit Tag. 7 Derfor agtede jeg heller ikke mig selv værdig til at komme til dig; men siig det med et Ord, da bliver min Dreng helbredet.
  • Luk 15:18-21 : 18 Jeg vil staae op og gaae til min Fader og sige til ham: Fader! jeg haver syndet mod Himmelen og for dig, 19 og er ikke længere værd at kaldes din Søn; gjør mig som en af dine Daglønnere. 20 Og han stod op og kom til sin Fader. Men der han var endnu langt borte, saae hans Fader ham og ynkedes inderligen, og løb til og faldt om hans Hals og kyssede ham. 21 Men Sønnen sagde til ham: Fader! jeg haver syndet imod Himmelen og for dig, og er ikke længere værd at kaldes din Søn.
  • Luk 17:12 : 12 Og der han kom til en By, mødte ham ti spedalske Mænd, som stode langt borte.
  • Rom 5:20-21 : 20 Men Loven kom til, paa det at Faldet skulde fremtrede des overflødigere. Men hvor Synden er bleven overflødig, der er Naaden bleven end overflødigere, 21 saa at, ligesom Synden herskede ved Døden, saa skal og Naaden herske ved Retfærdighed til et evigt Liv formedelst Jesum Christum, vor Herre.
  • 2 Kor 7:11 : 11 Thi see, just dette, at I bleve bedrøvede efter Gud, hvilken Iver virkede det i eder! ja Forsvar, ja Fortørnelse, ja Frygt, ja Længsel, ja Nidkjærhed, ja Revselse! i Alt beviste I, at I vare rene i Henseende til den Gjerning.
  • Hebr 8:12 : 12 Thi jeg vil være naadig imod deres Uretfærdigheder og ikke mere ihukomme deres Synder og deres Overtrædelser.
  • 2 Krøn 33:12-13 : 12 Og der han var i Angest, bad han ydmygeligen for Herrens sin Guds Ansigt og ydmygede sig saare for sine Fædres Guds Ansigt. 13 Ja han bad til ham, og han bønhørte ham og hørte hans Bøn, og førte ham tilbage til Jerusalem, til hans Rige; da kjendte Manasse, at Herren han var Gud.
  • 2 Krøn 33:19 : 19 Og hans Bøn, og at han blev bønhørt, og al hans Synd og Forgribelse, og de Stæder, paa hvilke han byggede Høie og satte Lunde og udskaarne Billeder, førend han blev ydmyget, see, de Ting ere skrevne iblandt Seernes Handeler.
  • 2 Krøn 33:23 : 23 Men han ydmygede sig ikke for Herrens Ansigt, som hans Fader Manasse ydmygede sig; thi denne Amon han gjorde Skylden mangfoldig.
  • Dan 9:5 : 5 Vi have syndet og handlet ilde, og have handlet ugudeligen og været gjenstridige, og vi ere vegne fra dine Bud og fra dine Rette.
  • Dan 9:7-9 : 7 Herre! dig hører Retfærdighed til, men os (vort) Ansigts Blusel, som (det er) paa denne Dag, (nemlig) hver i Juda, og dem, som boe i Jerusalem, og al Israel, de, som ere nær, og de langt borte, i alle Landene, der hvor du haver fordrevet dem hen for deres Forgribelses Skyld, med hvilken de have forgrebet sig imod dig. 8 Herre! os hører (vort) Ansigts Blusel til, vore Konger, vore Fyrster og vore Fædre, fordi vi have syndet imod dig. 9 Hos Herren vor Gud ere Barmhjertigheder og Forladelser, endskjøndt vi have været gjenstridige imod ham, 10 og vi have ikke hørt paa Herrens vor Guds Røst, til at vandre i hans Love, som han lod give for vort Ansigt formedelst sine Tjenere, Propheterne. 11 Men al Israel, de have overtraadt din Lov, og de vege af, saa de ikke hørte din Røst; derfor er udøst over os den Forbandelse og den Ed, som er skreven i Mose, den Guds Tjeners, Lov, fordi vi have syndet imod ham.
  • Dan 9:18-19 : 18 Bøi dit Øre, min Gud! og hør, oplad dine Øine og see vore Ødelæggelser og Staden, som er kaldet efter dit Navn; thi vi lade vore (ydmyge) Begjæringer falde for dit Ansigt ikke for vore Retfærdigheders Skyld, men for dine store Barmhjertigheders Skyld. 19 Herre, hør! Herre, forlad! Herre, giv Agt paa og gjør det, tøv ikke, for din (egen) Skyld, min Gud! fordi din Stad og dit Folk ere kaldte efter dit Navn.
  • Matt 9:13 : 13 Men gaaer hen, og lærer, hvad det er: "Jeg haver Behag i Miskundhed og ikke i Offer". Thi jeg er ikke kommen at kalde Retfærdige, men Syndere til Omvendelse.
  • Job 42:6 : 6 Derfor foragter jeg (mig nu selv) og angrer det i Støv og Aske.
  • Sal 25:7 : 7 Kom ikke mine Ungdoms Synder eller mine Overtrædelser ihu; (men) kom du mig ihu efter din Miskundhed for din Godheds Skyld, Herre!
  • Sal 25:11 : 11 For dit Navns Skyld, Herre! forlad (mig) dog min Misgjerning, thi den er stor.
  • Sal 40:12 : 12 Du, Herre! hold ikke din Barmhjertighed tilbage fra mig; lad din Miskundhed og din Sandhed bevare mig altid.
  • Sal 41:4 : 4 Herren skal opholde ham paa (hans) Sygeseng; du omvender alt hans Leie i hans Sygdom.
  • Sal 51:1-3 : 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme; 2 der Nathan, den Prophet, var kommen til ham, efterat han var indgangen til Bathseba. 3 Gud! vær mig naadig efter din Miskundhed; udslet mine Overtrædelser efter dine store Barmhjertigheder.
  • Sal 86:15-16 : 15 Men du, Herre! er en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og af megen Miskundhed og Sandhed. 16 Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; giv din Tjener din Styrke og frels din Tjenesteqvindes Søn.
  • Sal 106:6 : 6 Vi have syndet med vore Fædre, vi have handlet ilde (og) gjort Ugudelighed.
  • Sal 119:41 : 41 Og, Herre! lad din megen Miskundhed komme over mig, din Frelse efter dit Ord.
  • Sal 130:3-4 : 3 Herre! dersom du vil tage vare paa Misgjerninger, Herre! hvo kan (da) bestaae? 4 Men hos dig er Forladelse, paa det du maa frygtes.
  • Sal 130:7 : 7 Israel! haab paa Herren, thi hos Herren er Miskundhed, og megen Forløsning er hos ham.
  • Jes 1:18 : 18 Kommer dog og lader os gaae irette (med hverandre), siger Herren; dersom eders Synder (end) vare som Purpuret, da skulle de blive hvide som Sneen, om de (end) vare røde som Skarlagenets (Farve, da) skulle de (dog) blive som den (hvide) Uld.
  • Jes 6:5 : 5 Da sagde jeg: Vee mig! thi jeg maa (visseligen) udryddes, thi jeg haver urene Læber og boer midt iblandt et Folk, som haver urene Læber; thi mine Øine have seet Kongen, den Herre Zebaoth.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    9Men han sagde og til Nogle, som stolede paa sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede Andre, denne Lignelse:

    10Der gik to Mennesker op til Templet for at bede; den Ene var en Pharisæer, og den Anden en Tolder.

    11Pharisæeren blev staaende for sig selv og bad saaledes: Jeg takker dig, Gud! at jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, Uretfærdige, Horkarle, eller og som denne Tolder.

    12Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af alt det, jeg eier.

  • 14Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort ned i sit Huus fremfor den Anden; thi hvo sig selv ophøier, skal fornedres, men hvo sig selv fornedrer, skal ophøies.

  • 74%

    17Men der han kom til sig selv, sagde han: Hvor mange Daglønnere hos min Fader have overflødigt Brød! men jeg omkommer af Hunger.

    18Jeg vil staae op og gaae til min Fader og sige til ham: Fader! jeg haver syndet mod Himmelen og for dig,

    19og er ikke længere værd at kaldes din Søn; gjør mig som en af dine Daglønnere.

    20Og han stod op og kom til sin Fader. Men der han var endnu langt borte, saae hans Fader ham og ynkedes inderligen, og løb til og faldt om hans Hals og kyssede ham.

    21Men Sønnen sagde til ham: Fader! jeg haver syndet imod Himmelen og for dig, og er ikke længere værd at kaldes din Søn.

  • 1Men alle Toldere og Syndere holdt sig nær til ham for at høre ham.

  • 13Og de opløftede Røsten og sagde: Jesu, Mester, forbarm dig over os!

  • 8Men der Simon Petrus saae det, faldt han ned for Jesu Knæ og sagde: Herre, gak ud fra mig; thi jeg er en syndig Mand.

  • 70%

    2Og see, der var en Mand, som hedte Zachæus, og han var Toldernes Øverste og var rig.

    3Og han søgte efter at see Jesum, hvo han var, og kunde ikke for Folket, fordi han var liden af Væxt.

  • 12Men og Toldere kom for at døbes, og de sagde til ham: Mester, hvad skulle vi gjøre?

  • 18Blev der ellers Ingen funden, som vendte tilbage for at give Gud Ære, uden denne Fremmede?

  • 13Men gaaer hen, og lærer, hvad det er: "Jeg haver Behag i Miskundhed og ikke i Offer". Thi jeg er ikke kommen at kalde Retfærdige, men Syndere til Omvendelse.

  • 69%

    38Og han raabte og sagde: Jesu, du Davids Søn, forbarm dig over mig!

    39Og de, som gik foran, truede ham, at han skulde tie; men han raabte meget mere: Du Davids Søn, forbarm dig over mig!

    40Da stod Jesus stille og bød ham føres til sig; men der han kom nær til (ham), spurgte han ham ad og sagde:

  • 69%

    31Hvilken af de To gjorde Faderens Villie? De sagde til ham: Den første. Jesus sagde til dem: Sandelig siger jeg eder, at Toldere og Skjøger gaae før eder i Guds Rige.

    32Thi Johannes kom til eder paa Retfærdigheds Vei, og I troede ham ikke, men Toldere og Skjøger troede ham; men enddog I det saae, angrede det eder alligevel ikke derefter, saa at I kunde have troet ham.

  • 17Men hører han dem ikke, da siig Menigheden det; men hører han ikke Menigheden, da skal han være for dig ligesom en Hedning og Tolder.

  • 69%

    7Og de, som det saae, knurrede alle og sagde: Han drager ind til Herberge hos en syndig Mand.

    8Men Zachæus blev staaende og sagde til Herren: See, Herre! Halvdelen af mit Gods giver jeg de Fattige, og dersom jeg haver gjort Nogen Uret med Underfundighed, da giver jeg det firefoldigen igjen.

  • 16Og han faldt paa sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og han var en Samaritan.

  • 2Og han sagde: Der var en Dommer i en Stad, som ikke frygtede Gud og undsaae sig ikke for noget Menneske.

  • 26Derfor kastede Tjeneren sig ned paa sit Ansigt for ham og sagde: Herre! vær langmodig med mig, og jeg vil betale dig det altsammen.

  • 27Og derefter gik han ud, og saae en Tolder, som hedte Levi, siddende i Toldboden, og sagde til ham: Følg mig.

  • 68%

    16Og der de Skriftkloge og Pharisæerne saae, at han aad med Toldere og Syndere, sagde de til hans Disciple: Hvad (er dette), at han æder og drikker med Toldere og Syndere?

    17Og der Jesus det hørte, sagde han til dem: De Karske have ikke Læge behov, men de, som have ondt. Jeg er ikke kommen at kalde Retfærdige, men Syndere til Omvendelse.

  • 47Og dersom I hilse eders Brødre alene, hvad synderligt gjøre I da? gjøre ikke Toldere ligesaa?

  • 13Den, som skjuler sine Overtrædelser, skal ikke have Lykke, men den, som bekjender, og som forlader (dem), skal faae Barmhjertighed.

  • 32Jeg er ikke kommen for at kalde Retfærdige, men Syndere til Omvendelse.

  • 29Da faldt hans Medtjener ned for hans Fødder, og bad ham og sagde: Vær langmodig med mig, og jeg vil betale dig det altsammen.

  • 39Men der Pharisæeren, som havde budet ham, saae det, talede han ved sig selv og sagde: Dersom denne var en Prophet, vidste han jo, hvo og hvordan en Qvinde denne er, som rører ved ham; thi hun er en Synderinde.

  • 22Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Gud, om maaskee dit Hjertes Tanker maatte forlades dig.

  • 68%

    29Men han vilde gjøre sig selv retfærdig og sagde til Jesum: Hvo er da min Næste?

    30Men Jesus svarede og sagde: Et Menneske gik ned fra Jerusalem til Jericho og faldt iblandt Røvere, hvilke baade klædte ham af og sloge ham, og gik bort og lode ham ligge halvdød.

    31Men ved en Hændelse drog en Præst den samme Vei ned, og der han saae ham, gik han forbi.

  • 33Burde dig ikke og at forbarme dig over din Medtjener, ligesom jeg og haver forbarmet mig over dig?

  • 1Men idet han saae op, blev han de Rige vaer, som lagde deres Gaver i Templets Kiste.

  • 5Og naar du beder, skal du ikke være som Øienskalkene; thi de staae gjerne og bede i Synagogerne og paa Gadernes Hjørner, paa det de kunne ansees af Menneskene; sandelig siger jeg eder, at de have alt faaet deres Løn.

  • 40Og der kom en Spedalsk til ham, bad ham og faldt paa Knæ for ham, og sagde til ham: Dersom du vil, kan du rense mig.

  • 24Men der han begyndte at holde Regnskab, blev En fremført for ham, som var ti tusinde Talenter skyldig.

  • 48Og Mange truede ham, at han skulde tie; men han raabte meget mere: Du Davids Søn, forbarm dig over mig!

  • 15Og han sagde til dem: I ere de, som retfærdiggjøre eder selv for Menneskene, men Gud kjender eders Hjerter; thi hvad som er høit iblandt Mennesker, er en Vederstyggelighed for Gud.

  • 3Men han talede denne Lignelse til dem og sagde:

  • 37Men han sagde: Den, som gjorde Barmhjertighed imod ham. Derfor sagde Jesus til ham: Gak bort, og gjør du ligesaa.