Johannes 11:14
Derfor sagde Jesus da til dem ligefrem: Lazarus er død;
Derfor sagde Jesus da til dem ligefrem: Lazarus er død;
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
30— Men Jesus var ikke endnu kommen ind i Byen, men var paa det Sted, hvor Martha mødte ham. —
31Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, saae, at Maria stod hastelig op og gik ud, fulgte de hende og sagde: Hun gaaer bort til Graven for at græde der.
32Der Maria da kom derhen, hvor Jesus var, og saae ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
33Der Jesus da saae hende græde, og saae Jøderne græde, som kom med hende, blev han heftig (rørt) i Aanden, og bevægedes inderlig og sagde:
34Hvor have I lagt ham? De sagde til ham: Herre! kom og see.
35Jesus græd.
36Da sagde Jøderne: See, hvor han elskede ham!
37Men Nogle af dem sagde: Kunde ikke den, som aabnede den Blindes Øine, have gjort, at og denne ikke var død.
38Derfor blev Jesus atter inderligen bevæget og kom til Graven. Men det var en Hule, og en Steen laae derpaa.
39Jesus sagde: Tager Stenen bort. Martha, den Dødes Søster, siger til ham: Herre! han stinker allerede; thi han haver ligget fire Dage.
40Jesus sagde til hende: Sagde jeg dig ikke, at dersom du kunde troe, skulde du see Guds Herlighed?
41Derfor toge de Stenen bort, hvor den Døde var lagt. Men Jesus opløftede sine Øine og sagde: Fader! jeg takker dig, at du haver hørt mig.
42Men jeg vidste, at du hører mig altid; men for Folkets Skyld, som staaer omkring, sagde jeg det, at de skulle troe, at du haver udsendt mig.
43Og der han dette havde sagt, raabte han med høi Røst: Lazarus, kom hid ud!
44Og den Døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødderne og Hænderne, og hans Ansigt var ombundet med en Svededug. Jesus sagde til dem: Løser ham og lader ham gaae.
11Dette sagde han; og derefter siger han til dem: Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg gaaer hen, for at opvække ham af Søvne.
12Da sagde hans Disciple: Herre! sover han, da vil han blive karsk igjen.
13Men Jesus talede om hans Død; de Derimod meente, at han talede om den naturlige Søvn.
15og jeg er glad for eders Skyld, at jeg ikke var der, paa det at I skulle troe; men lader os gaae til ham.
16Da sagde Thomas — hvilket (Navn) betyder Tvilling — til sine Meddisciple: Lader os ogsaa gaae, at vi kunne døe med ham.
17Da Jesus kom, fandt han ham liggende allerede fire Dage i Graven.
18— Men Bethania var nær Jerusalem, henved femten Stadier derfra. —
19Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria, for at trøste dem over deres Broder.
20Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham imøde; men Maria sad i Huset.
21Da sagde Martha til Jesum: Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
1Men der var en Syg, Lazarus af Bethania, af den By, hvor Maria og Martha, hendes Søster, vare.
2— Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Haar; hendes Broder Lazarus var syg. —
3Da sendte de Søstre til ham og lode ham sige: Herre! see, den du elsker, er syg.
4Men der Jesus det hørte, sagde han: Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Ære, at Guds Søn skal æres ved den.
5Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.
6Der han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage paa det Sted, hvor han var.
7Sidenefter sagde han til Disciplene: Lader os drage til Judæa igjen.
1Jesus kom da sex Dage før Paaske til Bethania, hvor Lazarus var, der havde været død, og hvem han havde opreist fra de Døde.
2Da beredte de ham der en Nadvere, og Martha opvartede; men Lazarus var En af dem, som sadde tilbords med ham.
23Jesus sagde til hende: Din Broder skal opstaae.
24Martha siger til ham: Jeg veed, at han skal opstaae i Opstandelsen paa den yderste Dag.
25Jesus sagde til hende: Jeg er Opstandelsen og Livet; hvo, som troer paa mig, om han end døer, skal han dog leve;
26og hver den, som lever og troer paa mig, skal ikke døe evindeligen. Troer du dette?
17Men Folket, som var med ham, vidnede, at han havde kaldet Lazarus af Graven og opreist ham fra de Døde.
9Da fik en stor Hob af Jøderne at vide, at han var der; og de kom ikke for Jesu Skyld alene, men ogsaa for at see Lazarus, hvem han havde opreist fra de Døde.
10Men de Ypperstepræster raadsloge om, at de vilde og slaae Lazarus ihjel;
52Men de græd alle og holdt Veeklage over hende; men han sagde: Græder ikke; hun er ikke død, men hun sover.
53Og de beloe ham; thi de vidste, at hun var død.
14Og han traadte til og rørte ved Baaren, — men de, som bare, stode stille — og han sagde: Du unge Karl! jeg siger dig: Staa op!
15Og den Døde reiste sig op og begyndte at tale; og han gav hans Moder ham.
39Og han gik ind og sagde til dem: Hvi larme I og græde? Barnet er ikke dødt, men sover.
29Hans Disciple sige til ham: See, nu taler du frit ud og siger ingen Lignelse.
12Da kom hans Disciple, og toge Legemet og jordede det; og de kom og forkyndte Jesu det.
24Viger bort! thi Pigen er ikke død, men hun sover; og de beloe ham.
22Men Jesus sagde til ham: Følg mig, og lad de Døde begrave deres Døde.