Johannes 12:10
Men de Ypperstepræster raadsloge om, at de vilde og slaae Lazarus ihjel;
Men de Ypperstepræster raadsloge om, at de vilde og slaae Lazarus ihjel;
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9Da fik en stor Hob af Jøderne at vide, at han var der; og de kom ikke for Jesu Skyld alene, men ogsaa for at see Lazarus, hvem han havde opreist fra de Døde.
2Og de Ypperstepræster og Skriftkloge søgte, hvorledes de kunde ihjelslaae ham; thi de frygtede for Folket.
53Derfor raadsloge de fra den Dag af om at ihjelslaae ham.
3Da forsamledes de Ypperstepræster og Skriftkloge og Folkets Ældste i Paladset hos den Ypperstepræst, som hedte Caiphas.
4Og de holdt Raad, at de kunde gribe Jesum med List og ihjelslaae ham.
5Men de sagde: Ikke paa Høitiden, at der ikke skal blive et Opløb iblandt Folket.
11thi for hans Skyld gik Mange af Jøderne hen og troede paa Jesum.
17Men Folket, som var med ham, vidnede, at han havde kaldet Lazarus af Graven og opreist ham fra de Døde.
18Derfor gik og Folket ham imøde, fordi det havde hørt, at han havde gjort dette Tegn.
1Men der det var blevet Morgen, holdt alle de Ypperstepræster og Folkets Ældste Raad imod Jesum, at de kunde aflive ham.
57Men baade de Ypperstepræster og Pharisæerne havde givet en Befaling, at dersom Nogen vidste, hvor han var, skulde han give det tilkjende, for at de kunde gribe ham.
11Dette sagde han; og derefter siger han til dem: Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg gaaer hen, for at opvække ham af Søvne.
12Da sagde hans Disciple: Herre! sover han, da vil han blive karsk igjen.
13Men Jesus talede om hans Død; de Derimod meente, at han talede om den naturlige Søvn.
14Derfor sagde Jesus da til dem ligefrem: Lazarus er død;
1Jesus kom da sex Dage før Paaske til Bethania, hvor Lazarus var, der havde været død, og hvem han havde opreist fra de Døde.
2Da beredte de ham der en Nadvere, og Martha opvartede; men Lazarus var En af dem, som sadde tilbords med ham.
14Men Pharisæerne gik ud og holdt Raad imod ham, hvorledes de kunde omkomme ham.
10Thi han vidste, at de Ypperstepræster havde overantvordet ham af Avind.
11Men de Ypperstepræster tilskyndte Folket (at bede), at han skulde heller give dem Barrabas løs.
1Men det var Paaske og de usyrede Brøds (Høitid) to Dage derefter. Og de Ypperstepræster og de Skriftkloge søgte, hvorledes de kunde med List gribe og ihjelslaae ham.
2Men de sagde: Ikke paa Høitiden, at der ikke skal blive Opløb iblandt Folket.
47Derfor forsamlede de Ypperstepræster og Pharisæerne Raadet og sagde: Hvad gjøre vi? thi dette Menneske gjør mange Tegn.
48Dersom vi lade ham saaledes blive ved, ville Alle troe paa ham, og Romerne skulle komme og tage baade vort Land og Folk.
1Men der var en Syg, Lazarus af Bethania, af den By, hvor Maria og Martha, hendes Søster, vare.
43Og der han dette havde sagt, raabte han med høi Røst: Lazarus, kom hid ud!
44Og den Døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødderne og Hænderne, og hans Ansigt var ombundet med en Svededug. Jesus sagde til dem: Løser ham og lader ham gaae.
20Men de Ypperstepræster og de Ældste overtalede Folket, at de skulde begjære Barrabas, men omkomme Jesum.
37Men Nogle af dem sagde: Kunde ikke den, som aabnede den Blindes Øine, have gjort, at og denne ikke var død.
42Dog alligevel troede Mange, endog af de Øverste, paa ham; men for Pharisæernes Skyld bekjendte de det ikke, at de ikke skulde blive udelukkede af Synagogen.
10Og Judas Ischarioth, En af de Tolv, gik bort til de Ypperstepræster, for at forraade ham til dem.
4Men der Jesus det hørte, sagde han: Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Ære, at Guds Søn skal æres ved den.
5Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.
18Og de Skriftkloge og Ypperstepræster hørte det og søgte, hvorledes de kunde omkomme ham; thi de frygtede for ham, eftersom alt Folket forundrede sig saare over hans Lærdom.
27Og de kom atter til Jerusalem, og der han gik i Templet, kom de Ypperstepræster og Skriftkloge og de Ældste til ham.
20og hvorledes de Ypperstepræster og vore Øverster have overantvordet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.
28og alligevel de fandt ingen Dødsskyld hos ham, bade de dog Pilatus, at han maatte ihjelslaaes.
8Og de toge og sloge ham ihjel, og kastede ham ud udenfor Viingaarden.
62Men den anden Dag, hvilken er (Dagen) efter Beredelsens Dag, forsamledes de Ypperstepræster og Pharisæer til Pilatus,
1Og strax om Morgenen, der de Ypperstepræster med de Ældste og Skriftkloge og den ganske Raadsforsamling havde holdt Raad, bandt de Jesum, og førte ham bort og overantvordede Pilatus ham.
59Men de Ypperstepræster og de Ældste og det ganske Raad søgte falskt Vidnesbyrd mod Jesum, paa det de kunde aflive ham, og fandt Intet.
55Men de Ypperstepræster og det ganske Raad søgte Vidnesbyrd mod Jesum, paa det de kunde aflive ham; og de fandt Intet.
32Pharisæerne hørte, at Folket mumlede Saadant om ham; og Pharisæerne og de Ypperstepræster sendte Tjenere ud, at de skulde gribe ham.
19Og de Ypperstepræster og Skriftkloge søgte at lægge Haand paa ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han havde sagt denne Lignelse mod dem.
4Og han gik hen og talede med de Ypperstepræster og Høvedsmændene, hvorledes han vilde forraade ham til dem.
14Da gik En bort af de Tolv, som hedte Judas Ischarioth, til de Ypperstepræster,
12Og de oprørte Folket og de Ældste og Skriftkloge, og de overfaldt ham og reve ham med (sig), og førte ham for Raadet.
17Da Jesus kom, fandt han ham liggende allerede fire Dage i Graven.
53Og de førte Jesum hen til den Ypperstepræst; og alle de Ypperstepræster og Ældste og Skriftkloge kom tilsammen hos ham.
39Jesus sagde: Tager Stenen bort. Martha, den Dødes Søster, siger til ham: Herre! han stinker allerede; thi han haver ligget fire Dage.