Johannes 12:10

Original Norsk Bibel 1866

Men de Ypperstepræster raadsloge om, at de vilde og slaae Lazarus ihjel;

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 4:4-9 : 4 Og Abel, ogsaa han bar frem af sin Hjords første Affødning og af deres Fedme; og Herren saae til Abel og til hans Offer. 5 Men til Cain og til hans Offer saae han ikke; da blev Cain meget vred, og hans Ansigt falmede. 6 Og Herren sagde til Cain: Hvi er du vred, og hvi er dit Ansigt falmet? 7 Er det ikke saa? at dersom du gjør Godt, da er du behagelig, og dersom du gjør ikke Godt, da er Synden den, som ligger for Døren, og dens Attraa skal være til dig, og du, du skal herske over den. 8 Og Cain talede med Abel, sin Broder; og det hændte sig, der de vare paa Marken, da opstod Cain imod Abel, sin Broder, og ihjelslog ham. 9 Og Herren sagde til Cain: Hvor er Abel, din Broder? og han sagde: Jeg veed ikke; mon jeg være min Broders Vogter? 10 Og han sagde: Hvad haver du gjort? din Broders Blods Røst raaber til mig af Jorden.
  • Matt 2:16 : 16 Der Herodes da saae, at han var skuffet af de Vise, blev han saare vred, og sendte hen og lod ihjelslaae alle Drengebørn, som vare i Bethlehem og i alle dens Egne, fra to Aar og derunder, efter den Tid, som han havde nøie udspurgt af de Vise.
  • Luk 16:31 : 31 Men han sagde til ham: Høre de ikke Moses og Propheterne, skulle de ikke heller troe, om Nogen opstod fra de Døde.
  • Joh 11:47-53 : 47 Derfor forsamlede de Ypperstepræster og Pharisæerne Raadet og sagde: Hvad gjøre vi? thi dette Menneske gjør mange Tegn. 48 Dersom vi lade ham saaledes blive ved, ville Alle troe paa ham, og Romerne skulle komme og tage baade vort Land og Folk. 49 Men En af dem, Caiphas, som var det Aars Ypperstepræst, sagde til dem: 50 I vide slet Intet, ei heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske døer for Folket, og at ikke det ganske Folk skal ødelægges. 51 — Men dette sagde han ikke af sig selv, men da han var det samme Aars Ypperstepræst, spaaede han, at Jesus skulde døe for Folket, 52 og ikke for Folket alene, men for at han og skulde samle Guds Børn, der ere adspredte, til een Hob. — 53 Derfor raadsloge de fra den Dag af om at ihjelslaae ham.
  • Joh 11:57 : 57 Men baade de Ypperstepræster og Pharisæerne havde givet en Befaling, at dersom Nogen vidste, hvor han var, skulde han give det tilkjende, for at de kunde gribe ham.
  • 2 Mos 10:3 : 3 Saa gik Mose og Aron ind til Pharao og sagde til ham: Saa siger Herren, de Ebræers Gud: Hvor længe vægrer du dig for at ydmyge dig for mit Ansigt? lad mit Folk fare, at de maae tjene mig.
  • Job 15:25-26 : 25 thi han haver udrakt sin Haand imod Gud, og har vældigen sat sig op imod den Almægtige. 26 Han løber med (en oprakt) Hals imod ham, med sine tykke (og) høie Skjolde;
  • Job 40:8-9 : 8 Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte. 9 Og da vil jeg, jeg ogsaa bekjende om dig, at din høire Haand kan frelse dig.
  • Fork 9:3 : 3 Dette er ondt iblandt alt det, som skeer under Solen, at det hændes dem alle eens, og at Menneskens Børns Hjerte er ogsaa fuldt af Ondskab, og at Galenskaber ere i deres Hjerte, (saalænge) de leve, og derefter (maae de fare) til de Døde.
  • Dan 5:21-23 : 21 Og han blev udstødt fra Menneskens Børn, og hans Hjerte blev ligesom Dyrenes, og hans Bolig var hos vilde (Dyr); man lod ham smage Urter som Øxne, og hans Legeme vædedes af Himmelens Dug, indtil han kjendte, at den høieste Gud haver Magt over Menneskenes Rige, og opreiser over det, hvem han vil. 22 Og du, Beltsazar, hans Søn, haver ikke fornedret dit Hjerte, alligevel at du vidste dette alt. 23 Men du haver ophøiet dig over Himmelens Herre, og man frembar hans Huses Kar for dig, og du og dine Vældige, dine Hustruer og dine Medhustruer drak Viin af dem, og du prisede Guder af Sølv og Guld, Kobber, Jern, Træ og Steen, som ikke see og ei høre og ei forstaae; men den Gud, i hvis Haand din Aande er, og hos hvilken al din Vei er, haver du ikke æret.
  • Matt 2:3-8 : 3 Men der Kong Herodes det hørte, blev han forfærdet, og al Jerusalem med ham. 4 Og der han havde forsamlet alle de Ypperstepræster og Skriftkloge iblandt Folket, udspurgte han af dem, hvor Christus skulde fødes. 5 Men de sagde til ham: I Bethlehem i Judæa; thi der er saa skrevet ved Propheten: 6 Og du Bethlehem i Judæ Land er ingenlunde den ringeste iblandt Judæ Fyrster; thi af dig skal udgaae en Fyrste, som skal være mit Folks Israels Hyrde. 7 Da kaldte Herodes de Vise hemmelig og udspurgte af dem nøie Tiden, naar Stjernen havde ladet sig tilsyne. 8 Og han sendte dem til Bethlehem og sagde: Gaaer hen og udspørger nøie om Barnet; men naar I have fundet det, da forkynder mig det, at jeg og kan komme og tilbede det.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 9Da fik en stor Hob af Jøderne at vide, at han var der; og de kom ikke for Jesu Skyld alene, men ogsaa for at see Lazarus, hvem han havde opreist fra de Døde.

  • 2Og de Ypperstepræster og Skriftkloge søgte, hvorledes de kunde ihjelslaae ham; thi de frygtede for Folket.

  • 53Derfor raadsloge de fra den Dag af om at ihjelslaae ham.

  • 75%

    3Da forsamledes de Ypperstepræster og Skriftkloge og Folkets Ældste i Paladset hos den Ypperstepræst, som hedte Caiphas.

    4Og de holdt Raad, at de kunde gribe Jesum med List og ihjelslaae ham.

    5Men de sagde: Ikke paa Høitiden, at der ikke skal blive et Opløb iblandt Folket.

  • 11thi for hans Skyld gik Mange af Jøderne hen og troede paa Jesum.

  • 74%

    17Men Folket, som var med ham, vidnede, at han havde kaldet Lazarus af Graven og opreist ham fra de Døde.

    18Derfor gik og Folket ham imøde, fordi det havde hørt, at han havde gjort dette Tegn.

  • 1Men der det var blevet Morgen, holdt alle de Ypperstepræster og Folkets Ældste Raad imod Jesum, at de kunde aflive ham.

  • 57Men baade de Ypperstepræster og Pharisæerne havde givet en Befaling, at dersom Nogen vidste, hvor han var, skulde han give det tilkjende, for at de kunde gribe ham.

  • 74%

    11Dette sagde han; og derefter siger han til dem: Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg gaaer hen, for at opvække ham af Søvne.

    12Da sagde hans Disciple: Herre! sover han, da vil han blive karsk igjen.

    13Men Jesus talede om hans Død; de Derimod meente, at han talede om den naturlige Søvn.

    14Derfor sagde Jesus da til dem ligefrem: Lazarus er død;

  • 73%

    1Jesus kom da sex Dage før Paaske til Bethania, hvor Lazarus var, der havde været død, og hvem han havde opreist fra de Døde.

    2Da beredte de ham der en Nadvere, og Martha opvartede; men Lazarus var En af dem, som sadde tilbords med ham.

  • 14Men Pharisæerne gik ud og holdt Raad imod ham, hvorledes de kunde omkomme ham.

  • 73%

    10Thi han vidste, at de Ypperstepræster havde overantvordet ham af Avind.

    11Men de Ypperstepræster tilskyndte Folket (at bede), at han skulde heller give dem Barrabas løs.

  • 73%

    1Men det var Paaske og de usyrede Brøds (Høitid) to Dage derefter. Og de Ypperstepræster og de Skriftkloge søgte, hvorledes de kunde med List gribe og ihjelslaae ham.

    2Men de sagde: Ikke paa Høitiden, at der ikke skal blive Opløb iblandt Folket.

  • 72%

    47Derfor forsamlede de Ypperstepræster og Pharisæerne Raadet og sagde: Hvad gjøre vi? thi dette Menneske gjør mange Tegn.

    48Dersom vi lade ham saaledes blive ved, ville Alle troe paa ham, og Romerne skulle komme og tage baade vort Land og Folk.

  • 1Men der var en Syg, Lazarus af Bethania, af den By, hvor Maria og Martha, hendes Søster, vare.

  • 71%

    43Og der han dette havde sagt, raabte han med høi Røst: Lazarus, kom hid ud!

    44Og den Døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødderne og Hænderne, og hans Ansigt var ombundet med en Svededug. Jesus sagde til dem: Løser ham og lader ham gaae.

  • 20Men de Ypperstepræster og de Ældste overtalede Folket, at de skulde begjære Barrabas, men omkomme Jesum.

  • 37Men Nogle af dem sagde: Kunde ikke den, som aabnede den Blindes Øine, have gjort, at og denne ikke var død.

  • 42Dog alligevel troede Mange, endog af de Øverste, paa ham; men for Pharisæernes Skyld bekjendte de det ikke, at de ikke skulde blive udelukkede af Synagogen.

  • 10Og Judas Ischarioth, En af de Tolv, gik bort til de Ypperstepræster, for at forraade ham til dem.

  • 70%

    4Men der Jesus det hørte, sagde han: Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Ære, at Guds Søn skal æres ved den.

    5Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.

  • 18Og de Skriftkloge og Ypperstepræster hørte det og søgte, hvorledes de kunde omkomme ham; thi de frygtede for ham, eftersom alt Folket forundrede sig saare over hans Lærdom.

  • 27Og de kom atter til Jerusalem, og der han gik i Templet, kom de Ypperstepræster og Skriftkloge og de Ældste til ham.

  • 20og hvorledes de Ypperstepræster og vore Øverster have overantvordet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.

  • 28og alligevel de fandt ingen Dødsskyld hos ham, bade de dog Pilatus, at han maatte ihjelslaaes.

  • 8Og de toge og sloge ham ihjel, og kastede ham ud udenfor Viingaarden.

  • 62Men den anden Dag, hvilken er (Dagen) efter Beredelsens Dag, forsamledes de Ypperstepræster og Pharisæer til Pilatus,

  • 1Og strax om Morgenen, der de Ypperstepræster med de Ældste og Skriftkloge og den ganske Raadsforsamling havde holdt Raad, bandt de Jesum, og førte ham bort og overantvordede Pilatus ham.

  • 59Men de Ypperstepræster og de Ældste og det ganske Raad søgte falskt Vidnesbyrd mod Jesum, paa det de kunde aflive ham, og fandt Intet.

  • 55Men de Ypperstepræster og det ganske Raad søgte Vidnesbyrd mod Jesum, paa det de kunde aflive ham; og de fandt Intet.

  • 32Pharisæerne hørte, at Folket mumlede Saadant om ham; og Pharisæerne og de Ypperstepræster sendte Tjenere ud, at de skulde gribe ham.

  • 19Og de Ypperstepræster og Skriftkloge søgte at lægge Haand paa ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han havde sagt denne Lignelse mod dem.

  • 4Og han gik hen og talede med de Ypperstepræster og Høvedsmændene, hvorledes han vilde forraade ham til dem.

  • 14Da gik En bort af de Tolv, som hedte Judas Ischarioth, til de Ypperstepræster,

  • 12Og de oprørte Folket og de Ældste og Skriftkloge, og de overfaldt ham og reve ham med (sig), og førte ham for Raadet.

  • 17Da Jesus kom, fandt han ham liggende allerede fire Dage i Graven.

  • 53Og de førte Jesum hen til den Ypperstepræst; og alle de Ypperstepræster og Ældste og Skriftkloge kom tilsammen hos ham.

  • 39Jesus sagde: Tager Stenen bort. Martha, den Dødes Søster, siger til ham: Herre! han stinker allerede; thi han haver ligget fire Dage.