Johannes 11:4
Men der Jesus det hørte, sagde han: Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Ære, at Guds Søn skal æres ved den.
Men der Jesus det hørte, sagde han: Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Ære, at Guds Søn skal æres ved den.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Men der var en Syg, Lazarus af Bethania, af den By, hvor Maria og Martha, hendes Søster, vare.
2 — Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Haar; hendes Broder Lazarus var syg. —
3 Da sendte de Søstre til ham og lode ham sige: Herre! see, den du elsker, er syg.
5 Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.
6 Der han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage paa det Sted, hvor han var.
11 Dette sagde han; og derefter siger han til dem: Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg gaaer hen, for at opvække ham af Søvne.
12 Da sagde hans Disciple: Herre! sover han, da vil han blive karsk igjen.
13 Men Jesus talede om hans Død; de Derimod meente, at han talede om den naturlige Søvn.
14 Derfor sagde Jesus da til dem ligefrem: Lazarus er død;
15 og jeg er glad for eders Skyld, at jeg ikke var der, paa det at I skulle troe; men lader os gaae til ham.
29 Der hun det hørte, reiste hun sig strax og kom til ham.
30 — Men Jesus var ikke endnu kommen ind i Byen, men var paa det Sted, hvor Martha mødte ham. —
31 Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, saae, at Maria stod hastelig op og gik ud, fulgte de hende og sagde: Hun gaaer bort til Graven for at græde der.
32 Der Maria da kom derhen, hvor Jesus var, og saae ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
33 Der Jesus da saae hende græde, og saae Jøderne græde, som kom med hende, blev han heftig (rørt) i Aanden, og bevægedes inderlig og sagde:
34 Hvor have I lagt ham? De sagde til ham: Herre! kom og see.
35 Jesus græd.
36 Da sagde Jøderne: See, hvor han elskede ham!
37 Men Nogle af dem sagde: Kunde ikke den, som aabnede den Blindes Øine, have gjort, at og denne ikke var død.
38 Derfor blev Jesus atter inderligen bevæget og kom til Graven. Men det var en Hule, og en Steen laae derpaa.
39 Jesus sagde: Tager Stenen bort. Martha, den Dødes Søster, siger til ham: Herre! han stinker allerede; thi han haver ligget fire Dage.
40 Jesus sagde til hende: Sagde jeg dig ikke, at dersom du kunde troe, skulde du see Guds Herlighed?
41 Derfor toge de Stenen bort, hvor den Døde var lagt. Men Jesus opløftede sine Øine og sagde: Fader! jeg takker dig, at du haver hørt mig.
42 Men jeg vidste, at du hører mig altid; men for Folkets Skyld, som staaer omkring, sagde jeg det, at de skulle troe, at du haver udsendt mig.
43 Og der han dette havde sagt, raabte han med høi Røst: Lazarus, kom hid ud!
44 Og den Døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødderne og Hænderne, og hans Ansigt var ombundet med en Svededug. Jesus sagde til dem: Løser ham og lader ham gaae.
19 Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria, for at trøste dem over deres Broder.
20 Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham imøde; men Maria sad i Huset.
21 Da sagde Martha til Jesum: Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
22 Men ogsaa nu veed jeg, at hvad somhelst du vil bede Gud om, vil Gud give dig.
23 Jesus sagde til hende: Din Broder skal opstaae.
24 Martha siger til ham: Jeg veed, at han skal opstaae i Opstandelsen paa den yderste Dag.
25 Jesus sagde til hende: Jeg er Opstandelsen og Livet; hvo, som troer paa mig, om han end døer, skal han dog leve;
26 og hver den, som lever og troer paa mig, skal ikke døe evindeligen. Troer du dette?
17 Da Jesus kom, fandt han ham liggende allerede fire Dage i Graven.
1 Jesus kom da sex Dage før Paaske til Bethania, hvor Lazarus var, der havde været død, og hvem han havde opreist fra de Døde.
9 Da fik en stor Hob af Jøderne at vide, at han var der; og de kom ikke for Jesu Skyld alene, men ogsaa for at see Lazarus, hvem han havde opreist fra de Døde.
10 Men de Ypperstepræster raadsloge om, at de vilde og slaae Lazarus ihjel;
17 Men Folket, som var med ham, vidnede, at han havde kaldet Lazarus af Graven og opreist ham fra de Døde.
18 Derfor gik og Folket ham imøde, fordi det havde hørt, at han havde gjort dette Tegn.
46 Da kom Jesus atter til Cana i Galilæa, hvor han havde gjort Vand til Viin. Og der var en af Kongens Mænd, hvis Søn laae syg i Capernaum.
47 Der denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad ham, at han vilde komme ned og helbrede hans Søn; thi han var nær ved at døe.
49 Manden sagde til ham: Herre! kom ned, for mit Barn døer.
23 Men Jesus svarede dem og sagde: Timen er kommen, at Menneskens Søn skal herliggjøres.
19 Men dette sagde han for at betegne, med hvad Død han skulde ære Gud. Og der han havde sagt dette, siger han til ham: Følg mig.
3 Jesus svarede: Hverken denne syndede, ei heller hans Forældre; men for at Guds Gjerninger skulde blive aabenbarede paa ham.
54 Dette, det andet Tegn, gjorde atter Jesus, der han var kommen fra Judæa til Galilæa.
39 Og han gik ind og sagde til dem: Hvi larme I og græde? Barnet er ikke dødt, men sover.
28 Fader, herliggjør dit Navn! Der kom da en Røst af Himmelen: Baade haver jeg herliggjort og vil atter herliggjøre det.
32 Dersom Gud er herliggjort i ham, skal Gud og herliggjøre ham i sig selv, og han skal snart herliggjøre ham.