Johannes 4:49
Manden sagde til ham: Herre! kom ned, for mit Barn døer.
Manden sagde til ham: Herre! kom ned, for mit Barn døer.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
46 Da kom Jesus atter til Cana i Galilæa, hvor han havde gjort Vand til Viin. Og der var en af Kongens Mænd, hvis Søn laae syg i Capernaum.
47 Der denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad ham, at han vilde komme ned og helbrede hans Søn; thi han var nær ved at døe.
48 Da sagde Jesus til ham: Dersom I ikke see Tegn og underlige Gjerninger, ville I ikke troe.
50 Jesus siger til ham: Gak bort, din Søn lever. Og Mennesket troede det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort.
51 Men idet han nu gik ned, mødte hans Tjenere ham, og forkyndte og sagde: Dit Barn lever.
52 Derfor udspurgte han den Time af dem, paa hvilken det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: Igaar ved den syvende Time forlod Feberen ham.
53 Da mærkede Faderen, at det var skeet paa den samme Time, paa hvilken Jesus havde sagt ham: Din Søn lever; og han troede selv og hans ganske Huus.
54 Dette, det andet Tegn, gjorde atter Jesus, der han var kommen fra Judæa til Galilæa.
22 Og see, der kom En af Synagoge-Forstanderne, ved Navn Jairus; og der han saae ham, faldt han ned for hans Fødder.
23 Og han bad ham meget og sagde: Min lille Datter er paa sit Yderste; o! at du vilde komme og lægge Hænderne paa hende, at hun kan frelses! da skal hun leve.
5 Men der Jesus gik ind i Capernaum, traadte en Høvedsmand hen til ham, og bad ham og sagde:
6 Herre, min Dreng ligger hjemme værkbruden og pines svarligen.
7 Og Jesus sagde til ham: Jeg vil komme og helbrede ham.
8 Og Høvedsmanden svarede og sagde: Herre, jeg er ikke værd, at du skal gaae ind under mit Tag, men siig ikkun et Ord, saa bliver min Dreng helbredet.
49 Der han endnu talede, kom En fra Synagoge-Forstanderens (Huus) og sagde til ham: Din Datter er død; umag ikke Mesteren.
50 Men der Jesus det hørte, svarede han ham og sagde: Frygt ikke; tro ikkun, saa skal hun blive frelst.
51 Men der han kom ind i Huset, lod han Ingen gaae ind, uden Petrus og Jakobus og Johannes, og Pigens Fader og Moder.
18 Der han talede dette til dem, see, da kom en Øverste, og faldt ned for ham og sagde: Min Datter er moxen død; men kom og læg din Haand paa hende, saa skal hun leve.
23 Men Jesus sagde til ham: Ja, dersom du kan troe; alle Ting ere den mulige, som troer.
24 Og strax raabte Barnets Fader grædende og sagde: Jeg troer, Herre! hjælp min Vantro.
35 Der han endnu talede, kom Nogle fra Synagoge-Forstanderens (Huus) og sagde: Din Datter er død, hvi umager du Mesteren længere?
36 Men Jesus hørte strax det, som blev sagt, og han sagde til Synagoge-Forstanderen: Frygt ikke, tro ikkun.
41 Og see, der kom en Mand, som hedte Jairus, og han var Forstander for Synagogen; og han faldt ned for Jesu Fødder og bad ham, at han vilde komme ind i hans Huus.
42 Thi han havde en eenbaaren Datter, ved tolv Aar gammel, og hun var (moxen) død. Men der (Jesus) gik bort, trængte Folket ham,
14 Og der de kom til Folket, gik et Menneske til ham, og faldt paa Knæ for ham og sagde:
38 Og han kom i Synagoge-Forstanderens Huus og saae Bulder og dem, som græd og hylede meget.
39 Og han gik ind og sagde til dem: Hvi larme I og græde? Barnet er ikke dødt, men sover.
2 Men en Høvedsmands Tjener, hvilken han holdt meget af, var syg og nær ved at døe.
3 Men der han hørte om Jesu, sendte han (Nogle af) Jødernes Ældste til ham og bad ham, at han vilde komme og helbrede hans Tjener.
4 Men der de kom til Jesum, bade de ham indstændigen og sagde: Han er vel værd, at du gjør ham dette;
13 Og Jesus sagde til Høvedsmanden: Gak bort, og dig skee, som du troede! og hans Dreng blev helbredet i den samme Time.
34 Hvor have I lagt ham? De sagde til ham: Herre! kom og see.
14 Og han traadte til og rørte ved Baaren, — men de, som bare, stode stille — og han sagde: Du unge Karl! jeg siger dig: Staa op!
40 Jesus sagde til hende: Sagde jeg dig ikke, at dersom du kunde troe, skulde du see Guds Herlighed?
7 Derfor agtede jeg heller ikke mig selv værdig til at komme til dig; men siig det med et Ord, da bliver min Dreng helbredet.
27 Hun siger til ham: Ja, Herre! jeg haver troet, at du er Christus, den Guds Søn, den, som skulde komme til Verden.
7 Den Syge svarede ham: Herre! jeg haver ikke et Menneske, der kan kaste mig i Dammen, naar Vandet bliver bevæget; men naar jeg kommer, nedstiger en Anden foran mig.
4 Men der Jesus det hørte, sagde han: Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Ære, at Guds Søn skal æres ved den.
19 Og han sagde til ham: Staa op, gak bort; din Tro haver frelst dig.
51 Jesus svarede og sagde til ham: Troer du, fordi jeg sagde dig, jeg saae dig under Figentræet? du skal see større Ting end disse.
24 Viger bort! thi Pigen er ikke død, men hun sover; og de beloe ham.
25 Men der Mængden var uddrevet, gik han ind og tog hende fat ved Haanden; da stod Pigen op.
42 Men der han kom til ham, rev Djævelen ham endnu, og sled ham tilmed. Men Jesus truede den urene Aand og helbredede Drengen; og han gav hans Fader ham igjen.
43 Og der han dette havde sagt, raabte han med høi Røst: Lazarus, kom hid ud!
35 Jesus hørte, at de havde udstødt ham; og da han traf ham, sagde han til ham: Troer du paa Guds Søn?
36 Han svarede og sagde: Hvo er han, Herre! at jeg kan troe paa ham?
41 Og han tog Barnet ved Haanden og sagde til det: Talitha kumi! som oversat er: Pige, — jeg siger dig — staa op!
32 Der Maria da kom derhen, hvor Jesus var, og saae ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
13 Og Ingen farer op til Himmelen, uden den, som foer ned af Himmelen, Menneskens Søn, som er i Himmelen.
38 Og see, en Mand iblandt Folket raabte og sagde: Mester! jeg beder dig, see til min Søn; thi han er min eenbaarne.