Lukas 7:2

Original Norsk Bibel 1866

Men en Høvedsmands Tjener, hvilken han holdt meget af, var syg og nær ved at døe.

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

Ἑκατοντάρχου δέ τινος δοῦλος, κακῶς ἔχων, ἤμελλεν τελευτᾷν, ὃς ἦν αὐτῷ ἔντιμος.

Translitterasjon

Hekatontarchou de tinos doulos, kakōs echōn, ēmellen teleutān, hos ēn autō entimos.

Grammatikkdetaljer

• *Hekatontarchou*: genitive, masculine, singular - of a centurion
• *de*: postpositive conjunction - and/but/now
• *tinos*: genitive, masculine, singular - of a certain
• *doulos*: nominative, masculine, singular - servant/slave
• *kakōs*: adverb - badly/ill
• *echōn*: present active participle, nominative, masculine, singular - having/being
• *ēmellen*: imperfect active indicative, 3rd singular - was about to
• *teleutān*: present active infinitive - to die/end
• *hos*: relative pronoun, nominative, masculine, singular - who
• *ēn*: imperfect active indicative, 3rd singular - was
• *autō*: dative, masculine, singular - to him
• *entimos*: nominative, masculine, singular - valuable/precious

Ordbetydninger

• *Hekatontarchou*: centurion/commander of hundred
• *doulos*: slave/servant/bondservant
• *kakōs echōn*: being ill/sick/having poorly
• *ēmellen*: was about to/was going to/intended to
• *teleutān*: to die/to end life
• *entimos*: valuable/precious/honored/esteemed

Henviste vers

• 1 Mos 24:2-9 : 2 Og Abraham sagde til sin ældste Svend i sit Huus, som raadede over alt hans Gods: Kjære, læg din Haand under min Lænd. 3 Og jeg vil lade dig sværge ved Herren, Himmelens Gud og Jordens Gud, at du ikke skal tage min Søn en Hustru af de Cananiters Døttre, iblandt hvilke jeg boer. 4 Men du skal gaae til mit Land og til min Slægt, og tage min Søn Isak en Hustru. 5 Og Svenden sagde til ham: Maaskee Qvinden vil ikke drage efter mig til dette Land; skal jeg da endelig føre din Søn tilbage til det Land, som du er kommen af? 6 Og Abraham sagde til ham: Forvar dig, at du ikke fører min Søn did igjen. 7 Herren, Himmelens Gud, som tog mig fra min Faders Huus og fra min Slægts Land, og som talede med mig, og som tilsvoer mig og sagde: Dette Land vil jeg give din Sæd, han skal sende sin Engel for dig, at du skal derfra tage min Søn en Hustru. 8 Men dersom Qvinden vil ikke følge dig, da skal du være fri for denne min Ed; aleneste min Søn skal du ikke føre derhen. 9 Da lagde Svenden sin Haand under Abrahams, sin Herres, Lænd, og svoer ham paa denne Handel 10 Saa tog Svenden ti Kameler af sin Herres Kameler og foer bort, og havde allehaande af sin Herres Gods med sig, og gjorde sig rede og drog til Mesopotamia, til Nachors Stad. 11 Der opbandt han Kamelerne udenfor Staden ved en Vandbrønd, mod Aftens Tid, mod den Tid, (da Qvindfolkene pleiede at) gaae ud, at drage (Vand). 12 Og han sagde: Herre, min Herres Abrahams Gud, Kjære, lad det vederfares idag for mig, og gjør Miskundhed mod min Herre Abraham. 13 See, jeg staaer ved denne Vandbrønd, og Folkenes Døttre af Staden komme ud at drage Vand. 14 Og naar det skeer, at (der kommer nu) en Pige, til hvilken jeg siger: Bøi nu din Krukke ned og lad mig drikke, og hun siger: Drik, og jeg vil endog give dine Kameler at drikke; (da lad det skee,) at hun er den, som du haver udseet til din Tjener Isak, og jeg derpaa kan kjende, at du haver gjort Miskundhed mod min Herre.
• 1 Mos 24:27 : 27 Og han sagde: Lovet være Herren, min Herres Abrahams Gud, som ikke haver forladt sin Miskundhed og sin Sandhed mod min Herre; (hvad) mig (anlanger), Herren haver ført mig paa Veien til min Herres Broders Huus.
• 1 Mos 24:35-49 : 35 Og Herren haver velsignet min Herre meget, at han er bleven mægtig; og han haver givet ham Faar og Fæ, og Sølv og Guld, og Svende og Tjenestepiger, og Kameler og Asener 36 Og Sara, min Herres Hustru, haver født min Herre en Søn, efterat hun var gammel, og ham haver han givet alt det, han eier. 37 Og min Herre haver taget en Ed af mig og sagt: Du skal ikke tage min Søn en Hustru af Cananiternes Døttre, i hvis Land jeg boer. 38 Men du skal fare hen til min Faders Huus og til min Slægt, og tage min Søn en Hustru. 39 Og jeg sagde til min Herre: Maaskee Qvinden vil ikke drage efter mig. 40 Og han sagde til mig: Herren, for hvis Ansigt jeg haver vandret, skal sende sin Engel med dig og give dig en lyksalig Reise, og du skal tage min Søn en Hustru af min Slægt og af min Faders Huus. 41 Da skal du være fri for min Ed, naar du kommer til min Slægt; og om de ikke ville give dig (hende), saa er du fri for min Ed. 42 Saa kom jeg idag til Brønden og sagde: Herre, min Herres Abrahams Gud, Kjære, mon du haver givet Lykke paa min Reise, paa hvilken jeg haver vandret? 43 See, jeg staaer ved denne Vandbrønd, og naar det skeer, der kommer en Jomfru ud, at drage (Vand), og jeg siger til hende: Giv mig nu lidet Vand at drikke af din Krukke, 44 og hun siger til mig: Baade maa du drikke, og jeg vil ogsaa drage til dine Kameler; saa være hun den Qvinde, som Herren haver udseet til min Herres Søn. 45 Førend jeg havde udtalet i mit Hjerte, see, da kom Rebekka ud, og hendes Krukke var paa hendes Axel, og hun gik ned til Brønden og drog (Vand) op; da sagde jeg til hende: Kjære, giv mig at drikke. 46 Saa skyndte hun sig og tog sin Krukke ned af sig, og sagde: Drik, og jeg vil ogsaa give dine Kameler at drikke; og jeg drak, og hun gav og Kamelerne at drikke. 47 Og jeg spurgte hende og sagde: Hvis Datter er du? og hun sagde: Jeg er en Datter af Bethuel, (hvilken er) Nachors Søn, den Milka fødte ham. Saa hængte jeg et Smykke paa hendes Ansigt, og Armbaand paa hendes Hænder. 48 Og jeg bøiede mig og tilbad for Herren, og lovede Herren, min Herres Abrahams Gud, som ledede mig paa den rette Vei, at tage min Herres Broders Datter til hans Søn. 49 Og nu, dersom (I ville) gjøre Miskundhed og Sandhed mod min Herre, siger mig det; men dersom I ikke ville, siger mig det, at jeg kan vende mig til den høire eller til den venstre Side.
• 1 Mos 35:8 : 8 Og Debora, Rebekkas Amme, døde og blev begraven nedenfor Bethel, under Egen; og han kaldte dens Navn Graads-Eeg.
• 1 Mos 39:4-6 : 4 Og Joseph fandt Naade for hans Øine og tjente ham; og han satte ham over sit Huus, og alt det, han havde, gav han i hans Haand. 5 Og det skede fra den Tid, han havde sat ham over sit Huus og over alt det, han havde, da velsignede Herren den Ægypters Huus for Josephs Skyld; og der var Herrens Velsignelse i alt det, han havde, i Huset og paa Marken 6 Og han lod Alting, som han havde, i Josephs Haand, og han agtede paa Intet med ham, uden paa Mad, som han aad. Og Joseph var deilig af Skikkelse og deilig af Udseende.
• 2 Kong 5:2-3 : 2 Men (nogle) Tropper af Syrien vare udfaldne og havde ført en liden Pige fangen af Israels Land; og hun tjente Naamans Hustru. 3 Og hun sagde til sin Frue: Ak! var min Herre for den Prophets Ansigt, som er i Samaria, da skulde han skille ham af med hans Spedalskhed.
• Job 31:5 : 5 Dersom jeg haver vandret med Forfængelighed, eller min Fod haver hastet til Svig,
• Ordsp 29:21 : 21 Naar En opføder sin Tjener kræsent fra Ungdommen, da vil han paa det Sidste være en Søn.
• Matt 27:54 : 54 Men Høvedsmanden og de, som vare med ham og holdt Vagt over Jesum, der de saae det Jordskjælv og hvad der skede, frygtede de saare og sagde: Sandelig, denne var Guds Søn!
• Luk 8:42 : 42 Thi han havde en eenbaaren Datter, ved tolv Aar gammel, og hun var (moxen) død. Men der (Jesus) gik bort, trængte Folket ham,
• Luk 23:47 : 47 Men der Høvedsmanden saae det, som skede, prisede han Gud og sagde: I Sandhed, dette Menneske var retfærdigt.
• Joh 4:46-47 : 46 Da kom Jesus atter til Cana i Galilæa, hvor han havde gjort Vand til Viin. Og der var en af Kongens Mænd, hvis Søn laae syg i Capernaum. 47 Der denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad ham, at han vilde komme ned og helbrede hans Søn; thi han var nær ved at døe.
• Joh 11:2-3 : 2 — Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Haar; hendes Broder Lazarus var syg. — 3 Da sendte de Søstre til ham og lode ham sige: Herre! see, den du elsker, er syg.
• Apg 10:1 : 1 Men der var en Mand i Cæsarea, ved Navn Cornelius, en Høvedsmand af den Rode, som kaldtes den italienske;
• Apg 10:7 : 7 Men der Engelen, som talede til Cornelius, var bortgangen, kaldte han to af sine Huussvende og en gudfrygtig Stridsmand af dem, som vare ideligen om ham,
• Apg 22:26 : 26 Men der Høvedsmanden over Hundrede hørte dette, gik han til den øverste Høvedsmand, og forkyndte ham det og sagde: See til, hvad du vil gjøre; thi dette Menneske er en Romer.
• Apg 23:17 : 17 Men Paulus kaldte en af Høvedsmændene over Hundrede til sig og sagde: Før dette unge Menneske hen til den øverste Høvedsmand; thi han haver Noget at forkynde ham.
• Apg 27:1 : 1 Men der det var besluttet, at vi skulde seile derfra til Italien, overantvordede de baade Paulus og nogle andre Fanger til en Høvedsmand over Hundrede, ved Navn Julius, (der stod) ved Keiserens Rode.
• Apg 27:3 : 3 Og anden Dagen anløb vi Sidon. Og Julius behandlede Paulus mildt og tilstedede ham at gaae til Venner og nyde Pleie.
• Apg 27:43 : 43 Men Høvedsmanden over Hundrede, som vilde frelse Paulus, forhindrede dem i dette Anslag og bød, at de, som kunde svømme, skulde først kaste sig ud, for at undkomme til Landet,
• Kol 3:22-4:1 : 22 I Tjenere! værer eders timelige Herrer lydige i alle Ting, ikke med Øientjeneste, som de, der ville tækkes Menneskene, men i Hjertets Eenfoldighed, frygtende Gud; 23 og Alt, hvad I foretage eder, det gjører af Hjertet, som for Herren og ikke som for Menneskene, 24 vidende, at I skulle faae Arvedelen til Vederlag af Herren; thi I tjene den Herre Christo. 25 Men hvo, som gjør Uret, skal faae (Vederlag) for det, hvori han gjorde Uret; og der er ikke Persons Anseelse. 1 I Herrer! beviser Tjenerne, hvad ret og billigt er, vidende, at I og have en Herre i Himlene.