Johannes 4:51
Men idet han nu gik ned, mødte hans Tjenere ham, og forkyndte og sagde: Dit Barn lever.
Men idet han nu gik ned, mødte hans Tjenere ham, og forkyndte og sagde: Dit Barn lever.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
45Der han da kom til Galilæa, annammede de Galilæer ham, som havde seet alt det, som han gjorde i Jerusalem paa Høitiden; thi de vare og komne til Høitiden.
46Da kom Jesus atter til Cana i Galilæa, hvor han havde gjort Vand til Viin. Og der var en af Kongens Mænd, hvis Søn laae syg i Capernaum.
47Der denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad ham, at han vilde komme ned og helbrede hans Søn; thi han var nær ved at døe.
48Da sagde Jesus til ham: Dersom I ikke see Tegn og underlige Gjerninger, ville I ikke troe.
49Manden sagde til ham: Herre! kom ned, for mit Barn døer.
50Jesus siger til ham: Gak bort, din Søn lever. Og Mennesket troede det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort.
52Derfor udspurgte han den Time af dem, paa hvilken det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: Igaar ved den syvende Time forlod Feberen ham.
53Da mærkede Faderen, at det var skeet paa den samme Time, paa hvilken Jesus havde sagt ham: Din Søn lever; og han troede selv og hans ganske Huus.
54Dette, det andet Tegn, gjorde atter Jesus, der han var kommen fra Judæa til Galilæa.
13Og Jesus sagde til Høvedsmanden: Gak bort, og dig skee, som du troede! og hans Dreng blev helbredet i den samme Time.
10Og der de, som vare udsendte, kom tilbage til Huset, fandt de den syge Tjener karsk.
11Og det begav sig Dagen derefter, at han gik til en Stad, som hedte Nain; og der gik mange af hans Disciple med ham, og meget Folk.
23Og Elias tog Barnet og førte det ned fra Salen i Huset og gav hans Moder det; og Elias sagde: See, din Søn lever.
19Og han sagde til ham: Staa op, gak bort; din Tro haver frelst dig.
42Og Jesus sagde til ham: Bliv seende! din Tro haver frelst dig.
43Og strax blev han seende, og fulgte ham og prisede Gud; og alt Folket, som saae det, lovede Gud.
2Men en Høvedsmands Tjener, hvilken han holdt meget af, var syg og nær ved at døe.
3Men der han hørte om Jesu, sendte han (Nogle af) Jødernes Ældste til ham og bad ham, at han vilde komme og helbrede hans Tjener.
48Men han sagde til hende: Vær frimodig, Datter! din Tro haver frelst dig, gak bort med Fred!
49Der han endnu talede, kom En fra Synagoge-Forstanderens (Huus) og sagde til ham: Din Datter er død; umag ikke Mesteren.
50Men der Jesus det hørte, svarede han ham og sagde: Frygt ikke; tro ikkun, saa skal hun blive frelst.
5Men der Jesus gik ind i Capernaum, traadte en Høvedsmand hen til ham, og bad ham og sagde:
6Herre, min Dreng ligger hjemme værkbruden og pines svarligen.
7Og Jesus sagde til ham: Jeg vil komme og helbrede ham.
8Og Høvedsmanden svarede og sagde: Herre, jeg er ikke værd, at du skal gaae ind under mit Tag, men siig ikkun et Ord, saa bliver min Dreng helbredet.
18Der han talede dette til dem, see, da kom en Øverste, og faldt ned for ham og sagde: Min Datter er moxen død; men kom og læg din Haand paa hende, saa skal hun leve.
19Og Jesus stod op og fulgte ham tilligemed sine Disciple.
34Men han sagde til hende: Datter! din Tro haver frelst dig; gak bort med Fred, og vær helbredet fra din Plage!
35Der han endnu talede, kom Nogle fra Synagoge-Forstanderens (Huus) og sagde: Din Datter er død, hvi umager du Mesteren længere?
37Men det begav sig Dagen derefter, der de kom ned af Bjerget, da kom meget Folk ham imøde.
14Og der de kom til Folket, gik et Menneske til ham, og faldt paa Knæ for ham og sagde:
52Men Jesus sagde til ham: Gak bort, din Tro haver frelst dig. Og strax blev han seende og fulgte Jesum paa Veien.
23Og han bad ham meget og sagde: Min lille Datter er paa sit Yderste; o! at du vilde komme og lægge Hænderne paa hende, at hun kan frelses! da skal hun leve.
24Og han gik bort med ham, og meget Folk fulgte ham, og de trængte ham.
14Og han traadte til og rørte ved Baaren, — men de, som bare, stode stille — og han sagde: Du unge Karl! jeg siger dig: Staa op!
15Og den Døde reiste sig op og begyndte at tale; og han gav hans Moder ham.
42Men der han kom til ham, rev Djævelen ham endnu, og sled ham tilmed. Men Jesus truede den urene Aand og helbredede Drengen; og han gav hans Fader ham igjen.
25Sandelig, sandelig siger jeg eder: Den Time kommer og er nu, da de Døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som den høre, skulle leve.
35Jesus hørte, at de havde udstødt ham; og da han traf ham, sagde han til ham: Troer du paa Guds Søn?
43Men efter to Dage gik han ud derfra og drog hen til Galilæa.
15Mennesket gik bort og kundgjorde Jøderne, at det var Jesus, som havde helbredet ham.
23Da sagde Kongen: Denne siger: Denne er min Søn, den levende, og den døde er din Søn, og denne siger: Det er ikke saa, thi den døde er din Søn, men den levende er min Søn.
41Og see, der kom en Mand, som hedte Jairus, og han var Forstander for Synagogen; og han faldt ned for Jesu Fødder og bad ham, at han vilde komme ind i hans Huus.
30Og Drengens Moder sagde: (Saa vist som) Herren lever, og din Sjæl lever, jeg forlader dig ikke; da stod han op og gik efter hende.
26Og han kaldte en af Drengene til sig og udspurgte, hvad det var.
4Og Jesus svarede og sagde til dem: Gaaer hen og forkynder Johannes de Ting, som I høre og see:
8Jesus sagde til ham: Staa op, tag din Seng og gak.
27Men Jesus tog ham fat ved Haanden og reiste ham op; og han stod op.
30Da gik de ud af Staden og kom til ham.
41Og mange Flere troede for hans Tales Skyld.