Lukas 7:10
Og der de, som vare udsendte, kom tilbage til Huset, fandt de den syge Tjener karsk.
Og der de, som vare udsendte, kom tilbage til Huset, fandt de den syge Tjener karsk.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6Da gik Jesus bort med dem; men der han nu var ikke langt fra Huset, sendte Høvedsmanden (Nogle af sine) Venner til ham og lod ham sige: Herre, umag dig ikke; thi jeg er ikke værd, at du gaaer ind under mit Tag.
7Derfor agtede jeg heller ikke mig selv værdig til at komme til dig; men siig det med et Ord, da bliver min Dreng helbredet.
8Thi jeg er et Menneske, Øvrigheden undergiven, og haver Stridsmænd under mig; og siger jeg til denne: Gak! saa gaaer han; og til den anden: Kom! saa kommer han; og til min Tjener: Gjør det! saa gjør han det.
9Men der Jesus hørte det, forundrede han sig over ham; og han vendte sig om og sagde til Folket, som ham fulgte: Jeg siger eder, saa stor en Tro haver jeg end ikke fundet i Israel.
1Men der han havde fuldendt alle sine Ord i Folkets Paahør, gik han ind i Capernaum.
2Men en Høvedsmands Tjener, hvilken han holdt meget af, var syg og nær ved at døe.
3Men der han hørte om Jesu, sendte han (Nogle af) Jødernes Ældste til ham og bad ham, at han vilde komme og helbrede hans Tjener.
5Men der Jesus gik ind i Capernaum, traadte en Høvedsmand hen til ham, og bad ham og sagde:
6Herre, min Dreng ligger hjemme værkbruden og pines svarligen.
7Og Jesus sagde til ham: Jeg vil komme og helbrede ham.
8Og Høvedsmanden svarede og sagde: Herre, jeg er ikke værd, at du skal gaae ind under mit Tag, men siig ikkun et Ord, saa bliver min Dreng helbredet.
13Og Jesus sagde til Høvedsmanden: Gak bort, og dig skee, som du troede! og hans Dreng blev helbredet i den samme Time.
17Da svarede Jesus og sagde: Bleve ikke de Ti rensede? men hvor ere de Ni?
18Blev der ellers Ingen funden, som vendte tilbage for at give Gud Ære, uden denne Fremmede?
19Og han sagde til ham: Staa op, gak bort; din Tro haver frelst dig.
10Men der Jesus det hørte, forundrede han sig og sagde til dem, som fulgte: Sandelig siger jeg eder: End ikke i Israel haver jeg fundet saa stor en Tro.
50Jesus siger til ham: Gak bort, din Søn lever. Og Mennesket troede det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort.
51Men idet han nu gik ned, mødte hans Tjenere ham, og forkyndte og sagde: Dit Barn lever.
52Derfor udspurgte han den Time af dem, paa hvilken det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: Igaar ved den syvende Time forlod Feberen ham.
21Men i den samme Time helbredede han Mange fra Sygdomme og Plager og onde Aander, og skjenkede mange Blinde Synet.
22Og Jesus svarede og sagde til dem: Gaaer bort og forkynder Johannes, hvad I have seet og hørt: Blinde see, Halte gaae, Spedalske renses, Døve høre, Døde staae op, Evangelium prædikes for de Fattige,
32Men de Udsendte gik hen og fandt (det), ligesom han havde sagt dem.
11Og det begav sig Dagen derefter, at han gik til en Stad, som hedte Nain; og der gik mange af hans Disciple med ham, og meget Folk.
39Vend tilbage til dit Huus og fortæl, hvor store Ting Gud haver gjort dig. Og han gik bort og forkyndte igjennem den ganske Stad, hvor store Ting Jesus havde gjort mod ham.
40Men det begav sig, der Jesus kom tilbage, tog Folket imod ham; thi de forventede ham alle.
14Og der han saae dem, sagde han til dem: Gaaer hen og beteer eder for Præsterne; og det skede, der de gik bort, bleve de rensede.
15Men Een af dem, der han saae, at han var helbredet, vendte tilbage og prisede Gud med høi Røst.
35Og der Folket paa samme Sted kjendte ham, sendte de ud i det ganske Land trindt omkring og førte alle dem, som havde ondt, til ham.
11Og det begav sig, der han reiste til Jerusalem, da drog han midt igjennem Samaria og Galilæa.
12Og der han kom til en By, mødte ham ti spedalske Mænd, som stode langt borte.
36Men og de, som havde seet det, kundgjorde dem, hvorledes den Besatte var bleven frelst.
11Men der Folket fik det at vide, fulgte de efter ham; og han tog imod dem og talede til dem om Guds Rige, og lægede dem, som havde Lægedom behov.
37Og de forundrede sig overmaade og sagde: Han haver gjort alle Ting vel; baade gjør han, at de Døve høre, og at de Maalløse tale.
15Mennesket gik bort og kundgjorde Jøderne, at det var Jesus, som havde helbredet ham.
7Og han stod op og gik bort til sit Huus.
8Men der Folket det saae, forundrede de sig og prisede Gud, som havde givet Menneskene saadan Magt.
52Men Jesus sagde til ham: Gak bort, din Tro haver frelst dig. Og strax blev han seende og fulgte Jesum paa Veien.
15Og han rørte ved hendes Haand, og Feberen forlod hende; og hun stod op og tjente dem.
16Men der det var blevet Aften, førte de mange Besatte til ham; og han uddrev Aanderne med et Ord, og helbredede alle dem, som havde ondt,
2og sendte dem ud at prædike Guds Rige og at helbrede de Syge.
31saa at Folket forundrede sig, der de saae, at de Stumme talede, Krøblinger vare helbredede, Halte gik og Blinde saae; og de prisede Israels Gud.
40Men der Solen gik ned førte alle de, som havde Skrøbelige af adskillige Sygdomme, disse til ham; men han lagde Hænderne paa Enhver af dem og helbredede dem.
22Men Jesus vendte sig om, og da han saae hende, sagde han: Datter! vær frimodig, din Tro haver frelst dig; og Qvinden blev helbredet fra den samme Stund.
21Og Tjeneren kom og forkyndte sin Herre det; da blev Huusbonden vred og sagde til sin Tjener: Gak hasteligen ud paa Stadens Stræder og Gader, og før hid ind Fattige og Krøblinger og Halte og Blinde.
32Men der det var blevet Aften, der Solen var nedgangen, førte de Alle, som havde ondt, og de Besatte til ham.
25Og han stod strax op for deres Øine og tog op det, som han laae paa, og gik hen til sit Huus og prisede Gud.
10Og han saae omkring paa dem alle og sagde til det Menneske: Ræk din Haand ud! men han gjorde saa; da blev hans Haand karsk igjen, som den anden.
7Men hvo af eder, som haver en Tjener, der pløier eller vogter Qvæg, siger strax til ham, naar han kommer hjem af Marken: Gak hen og sæt dig tilbords?
55og løb om i den ganske omliggende Egn og begyndte at føre dem, som havde ondt, omkring paa Sengene (derhen), hvor de hørte, at han var.
4Men de taug. Og han tog paa ham og helbredede ham, og lod ham gaae.