Lukas 17:14

Original Norsk Bibel 1866

Og der han saae dem, sagde han til dem: Gaaer hen og beteer eder for Præsterne; og det skede, der de gik bort, bleve de rensede.

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

Καὶ ἰδὼν, εἶπεν αὐτοῖς, Πορευθέντες ἐπιδείξατε ἑαυτοὺς τοῖς ἱερεῦσιν. Καὶ ἐγένετο, ἐν τῷ ὑπάγειν, αὐτούς, ἐκαθαρίσθησαν.

Translitterasjon

And idōn, eipen to them, Having poreuthentes epideixate yourselves to the hiereusin. And egeneto, in the hypagein them, they ekatharisthēsan.

Grammatikkdetaljer

• *idōn*: aorist active participle, nominative, masculine, singular - seeing/having seen
• *eipen*: aorist active indicative, 3rd singular - said
• *poreuthentes*: aorist passive participle, nominative, masculine, plural - having gone
• *epideixate*: aorist active imperative, 2nd plural - show
• *hiereusin*: dative, masculine, plural - priests
• *egeneto*: aorist middle indicative, 3rd singular - it happened
• *hypagein*: present active infinitive - going away
• *ekatharisthēsan*: aorist passive indicative, 3rd plural - they were cleansed

Ordbetydninger

• *poreuthentes*: going/journeying
• *epideixate*: show/display/present
• *hiereusin*: priests/temple officials
• *ekatharisthēsan*: were cleansed/were purified/were healed

Henviste vers

• Luk 5:14 : 14 Og han bød ham, at han skulde Ingen sige det, men (sagde): Gak bort og betee dig for Præsten og offre for din Renselse, saasom Moses haver befalet, dem til Vidnesbyrd.
• Matt 3:15 : 15 Men Jesus svarede og sagde til ham: Tilsted det nu; thi saaledes bør det os at fuldkomme al Retfærdighed. Da tilstedte han ham.
• Joh 11:10 : 10 Men om Nogen vandrer om Natten, han støder sig; thi Lyset er ikke i ham.
• Matt 8:3-4 : 3 Og Jesus udrakte Haanden, rørte ved ham og sagde: Jeg vil; bliv reen! og hans Spedalskhed blev strax renset. 4 Og Jesus sagde til ham: See til, at du siger Ingen det; men gak hen, betee dig selv for Præsten og offre den Gave, som Moses haver befalet, dem til et Vidnesbyrd.
• Joh 2:5 : 5 Hans Moder sagde til Tjenerne: Hvad han siger eder, det gjører.
• Joh 4:50-53 : 50 Jesus siger til ham: Gak bort, din Søn lever. Og Mennesket troede det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort. 51 Men idet han nu gik ned, mødte hans Tjenere ham, og forkyndte og sagde: Dit Barn lever. 52 Derfor udspurgte han den Time af dem, paa hvilken det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: Igaar ved den syvende Time forlod Feberen ham. 53 Da mærkede Faderen, at det var skeet paa den samme Time, paa hvilken Jesus havde sagt ham: Din Søn lever; og han troede selv og hans ganske Huus.
• Joh 9:7 : 7 Og han sagde til ham: Gak bort, to dig i Siloams Dam, — hvilket er udlagt: en Udsendt. — Da gik han bort og toede sig og kom seende tilbage.
• 3 Mos 13:1-9 : 1 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde: 2 Naar der paa (noget) Menneskes Kjøds Hud er en Hævelse eller Skab eller skinnende Plet, og det er paa hans Kjøds Hud ligesom Spedalskheds Plage, da skal han fremføres til Aron, Præsten, eller til en af hans Sønner iblandt Præsterne. 3 Og naar Præsten beseer Plagen paa Kjødets Hud, at Haaret i Plagen er forvandlet til hvidt, og Plagen er dybere at see til end den (anden) Hud paa hans Kjød, da er det Spedalskheds Plage; naar Præsten har beseet ham, da skal han dømme ham ureen. 4 Men er der en hvid skinnende Plet paa hans Kjøds Hud, og den ikke er dybere at see til end den (anden) Hud, og Haaret derpaa ikke er forvandlet til hvidt, da skal Præsten lukke (den, som har) Plagen, inde i syv Dage. 5 Og naar Præsten beseer ham paa den syvende Dag, og see, Plagen staaer stille for hans Øine, Plagen haver ikke givet sig videre ud paa Huden, da skal Præsten anden Gang indelukke ham i syv Dage. 6 Og naar Præsten beseer ham paa den syvende Dag anden Gang, og see, Plagen er mørkagtig, og Plagen haver ikke givet sig videre ud paa Huden, da skal Præsten dømme ham reen, det er Skab, og han skal toe sine Klæder, saa er han reen 7 Men naar den Skab giver sig flux videre ud i Huden, efterat han var beseet af Præsten til sin Renselse, da skal han anden Gang besees af Præsten. 8 Og naar Præsten beseer (ham), og see, Skaben haver givet sig videre ud i Huden, da skal Præsten dømme ham ureen, det er Spedalskhed. 9 Naar Spedalskheds Plage er paa et Menneske, da skal han fremføres til Præsten. 10 Og Præsten skal besee (ham), og see, der er en hvid Hævelse paa Huden, og Haaret er forvandlet til hvidt, og der er karskt Kjød, som er karskt i Hævelsen, 11 da er det en gammel Spedalskhed i Huden paa hans Kjød, og Præsten skal dømme ham ureen; han skal ikke lukke ham inde, thi han er ureen. 12 Men om Spedalskheden blomstrer stærkt i Huden, og Spedalskhedens Plage skjuler den ganske Hud fra hans Hoved og til hans Fødder, alt det, som sees for Præstens Øine, 13 og naar Præsten beseer det, og see, Spedalskheden haver skjult alt hans Kjød, da skal han dømme (den, som har) Plagen, reen; han er ganske bleven hvid, han er reen. 14 Men paa hvilken Dag karskt Kjød sees paa ham, bliver han ureen. 15 Og naar Præsten beseer det karske Kjød, da skal han dømme ham ureen; det karske Kjød er ureent, det er Spedalskhed. 16 Eller om det karske Kjød bliver omvendt og forvandlet til hvidt, da skal han komme til Præsten. 17 Og naar Præsten beseer ham, og see, Plagen er forvandlet til hvidt, da skal Præsten dømme Plagen at være reen, han er reen. 18 Og naar der er en Byld paa (Nogens) Kjød, i Huden derpaa, og den er bleven lægt, 19 og der bliver en hvid Hævelse paa samme Bylds Sted, eller en hvid skinnende Plet, som er rødagtig, da skal han besees af Præsten. 20 Og naar Præsten beseer (ham), og see, den er dybere at see til end den (anden) Hud, og Haaret derpaa er forvandlet til hvidt, da skal Præsten dømme ham ureen, det er Spedalskheds Plage, der blomstrer i Bylden. 21 Men dersom Præsten beseer den, og see, der er ikke hvidt Haar paa, og den er ikke dybere end den (anden) Hud, og er mørkagtig, da skal Præsten lukke ham inde i syv Dage, 22 Men dersom den giver sig flux videre ud i Huden, da skal Præsten dømme ham ureen, (thi) det er Plagen. 23 Men dersom den skinnende Plet staaer stille paa sit Sted, (og) ikke giver sig videre ud, da er det Arret af en Byld, og Præsten skal dømme ham reen. 24 Eller naar der er i Kjødet, i Huden derpaa, et brændt Sted af Ild, og paa det Karske af det brændte Sted en skinnende Plet, som er rødagtig-hvid eller (ganske) hvid, 25 da skal Præsten besee den, og see, er Haaret i den skinnende Plet forvandlet til hvidt, og den er dybere at see til end den (anden) Hud, da er det Spedalskhed, der haver blomstret udi det brændte Sted, og Præsten skal dømme ham ureen, det er Spedalskheds Plage. 26 Men dersom Præsten beseer den, og see, der er ikke hvidt Haar i den skinnende Plet, og den er ikke dybere end den (anden) Hud, og er mørkagtig, da skal Præsten lukke ham inde i syv Dage. 27 Og Præsten skal besee ham paa den syvende Dag; dersom den haver givet sig videre ud paa Huden, da skal Præsten dømme ham ureen, det er Spedalskheds Plage. 28 Men dersom den skinnende Plet staaer stille paa sit Sted, (og) ikke giver sig videre ud paa Huden, og den er mørkagtig, da er det en Hævelse i det brændte Sted; da skal Præsten dømme ham reen, thi det er et Ar i det brændte Sted. 29 Og naar der er en Plage paa Mand eller Qvinde, paa Hovedet eller i Skjægget, 30 da skal Præsten besee Plagen, og see, er den dybere at see til end den (anden) Hud, og Haaret paa samme Sted er guult (og) tyndt, da skal Præsten dømme ham ureen, det er Skurv, det er Spedalskhed paa Hovedet eller i Skjægget. 31 Men naar Præsten beseer den Skurvs Plage, og see, den er ikke dybere at see til end Huden, og der er ikke sort Haar paa, da skal Præsten lukke (den, som har) Skurvens Plage, inde i syv Dage 32 Og naar Præsten beseer Plagen paa den syvende Dag, og see, Skurven haver ikke givet sig videre ud, og der er ikke guult Haar paa, og Skurven er ikke dybere at see til end den (anden) Hud, 33 da skal han rage sig, dog at han ikke rager Skurven, og Præsten skal lukke atter (den, som har) Skurven, inde i syv Dage. 34 Og naar Præsten beseer Skurven paa den syvende Dag, og see, Skurven haver ikke givet sig videre ud i Huden, og den er ikke dybere at see til end den (anden) Hud, da skal Præsten dømme ham reen, og han skal toe sine Klæder, saa er han reen. 35 Men dersom Skurven giver sig flux videre ud paa Huden efter hans Renselse, 36 da skal Præsten besee ham, og see, har Skurven givet sig videre ud paa Huden, da skal Præsten ikke søge efter guult Haar, han er ureen. 37 Men staaer Skurven stille for hans Øine, og der er sort Haar opvoxet i den, da er Skurven lægt, han er reen, og Præsten skal dømme ham reen. 38 Og naar en Mand eller Qvinde haver paa deres Kjøds Hud skinnende Pletter, hvide skinnende Pletter, 39 da skal Præsten besee (dem), og see, er der i deres Kjøds Hud hvide skinnende Pletter, som ere mørkagtige, det er en Blegne, som blomstrer paa Huden, den er reen. 40 Og naar Haaret falder af nogen Mands Hoved, han er skaldet, han er reen. 41 Og dersom Haaret falder af ham for paa Hovedet, han er en Flenskaldet, han er reen. 42 Men naar paa det Skaldede eller paa det Flenskaldede er en Plages (Tegn), hvid-rødagtigt, da er det Spedalskhed, som blomstrer paa det Skaldede paa ham eller paa det Flenskaldede paa ham. 43 Og naar Præsten beseer ham, og Plagens Hævelse er hvid (og) rødagtig paa det Skaldede paa ham eller paa det Flenskaldede paa ham, som Spedalskheds Udseende (pleier at være) i Kjødets Hud, 44 den Mand er spedalsk, han er ureen; Præsten skal aldeles dømme ham ureen, hans Plage er paa hans Hoved. 45 Og den Spedalske, som Plagen er paa, hans Klæder skulle være sønderrevne, og hans Hoved skal være bart, og han skal skjule Skjægget over Munden, og han skal raabe: Ureen! Ureen! 46 Alle Dage, som den Plage er paa ham, skal han være ureen, han er ureen; han skal boe alene, hans Bolig skal være, udenfor Leiven.
• 3 Mos 14:1-9 : 1 Og Herren talede til Mose og sagde: 2 Denne skal være Loven for den Spedalske paa hans Renselses Dag: At han skal fremføres til Præsten. 3 Og Præsten skal gaae ud, udenfor Leiren; og Præsten skal besee (ham), og see, dersom den Spedalskheds Plage er lægt paa den Spedalske, 4 da skal Præsten befale, at man skal tage for den, som renser sig, to levende rene Spurve, og Cedertræ og Skarlagen og Isop 5 Og Præsten skal befale, at man slagter den ene Spurv over et Leerkar, over rindende Vand. 6 Han skal tage den levende Spurv, og Cedertræet og Skarlagenet og Isopen; og han skal dyppe dem og den levende Spurv i den slagtede Spurvs Blod, over rindende Vand. 7 Og han skal stænke over den, som renser sig af Spedalskheden, syv Gange, og han skal rense ham, og lade den levende Spurv (flyve) ud paa Marken. 8 Men den, som renser sig, skal toe sine Klæder, og rage alt sit Haar af, og bade sig i Vand, saa er han reen, og siden maa han komme i Leiren; dog skal han boe udenfor sit Paulun i syv Dage. 9 Og det skal skee paa den syvende Dag, da skal han afrage alt sit Haar, sit Hovedhaar og sit Skjæg og sine Øienbryn, ja alt sit Haar skal han afrage, og han skal toe sine Klæder og bade sit Kjød i Vand, saa er han reen. 10 Og paa den ottende Dag skal han tage to Væderlam uden Lyde, og et aargammelt Gimmerlam uden Lyde, og tre Tiendeparter Meel til Madoffer, blandet med Olie, og en Log Olie. 11 Og Præsten, som renser, skal stille den Mand, som renser sig, og disse Ting for Herrens Ansigt, for Forsamlingens Pauluns Dør. 12 Og Præsten skal tage det ene Lam og offre det til et Skyldoffer, og den Log Olie; og han skal bevæge dem med en Bevægelse for Herrens Ansigt. 13 Og han skal slagte Lammet paa det Sted, hvor man skal slagte Syndofferet og Brændofferet, paa det hellige Sted; thi ligesom Syndofferet, saa hører Skyldofferet Præsten til, det er en særdeles hellig Ting. 14 Og Præsten skal tage af Skyldofferets Blod, og Præsten skal komme (deraf) paa dens høire Ørelæp, som renser sig, og paa hans høire Tommelfinger og paa hans høire Tommeltaa. 15 Og Præsten skal tage af den Log Olie og øse i Præstens venstre Haand. 16 Og Præsten skal dyppe sin høire Finger i Olien, som er i hans venstre Haand, og han skal stænke af Olien med sin Finger syv Gange for Herrens Ansigt. 17 Men af den Olie, som er tilovers i hans Haand, skal Præsten komme paa dens høire Ørelæp, som renser sig, og paa hans høire Tommelfinger og paa hans høire Tommeltaa, ovenpaa Skyldofferets Blod. 18 Men det, som er blevet tilovers af Olien, som er i Præstens Haand, skal han komme paa dens Hoved, som renses, og Præsten skal gjøre Forligelse for ham, for Herrens Ansigt. 19 Og Præsten skal lave Syndofferet og gjøre Forligelse for den, som renser sig af sin Ureenhed, og siden skal han slagte Brændofferet 20 Og Præsten skal offre Brændofferet og Madofferet paa Alteret, og Præsten skal gjøre Forligelse for ham, saa er han reen. 21 Men er han ringe, og hans Haand ikke formaaer (saa meget), da skal han tage eet Lam til et Skyldoffer, til Bevægelsen, til at gjøre Forligelse for ham, og een Tiendepart Meel, blandet med Olie, til Madoffer, og en Log Olie, 22 og to Turtelduer, eller to Dueunger, som hans Haand formaaer, og den ene skal være et Syndoffer, og den anden et Brændoffer. 23 Og han skal bære dem frem paa den ottende Dag til sin Renselse, til Præsten, til Forsamlingens Pauluns Dør, for Herrens Ansigt. 24 Og Præsten skal tage Skyldofferets Lam og den Log Olie, og Præsten skal bevæge dem med en Bevægelse for Herrens Ansigt. 25 Og han skal slagte Skyldofferets Lam, og Præsten skal tage af Skyldofferets Blod og komme paa dens høire Ørelæp, som renser sig, og paa hans høire Tommelfinger og paa hans høire Tommeltaa. 26 Og Præsten skal øse af Olien i Præstens venstre Haand. 27 Og Præsten skal stænke med sin høire Finger af Olien, som er i hans venstre Haand, syv Gange for Herrens Ansigt. 28 Og Præsten skal komme af Olien, som er i hans Haand, paa dens høire Ørelæp, som renses, og paa hans høire Tommelfinger og paa hans høire Tommeltaa, over Skyldofferets Blods Sted. 29 Men det, som er blevet til overs af Olien, som er i Præstens Haand, skal han komme paa dens Hoved, som renser sig, til at gjøre Forligelse for ham, for Herrens Ansigt. 30 Og han skal lave den ene af de Turtelduer eller af de Dueunger, af dem, hans Haand har formaaet; 31 (ja) dem, som hans Haand har formaaet, (skal han lave,) den ene til Syndoffer, og den anden til Brændoffer, tilligemed Madofferet; og Præsten skal gjøre Forligelse for den, som renser sig, for Herrens Ansigt. 32 Denne er Loven for den, som Spedalskheds Plage er paa, hvis Haand ikke formaaer (meget), i hans Renselse.
• 2 Kong 5:14 : 14 Da gik han ned og dyppede sig i Jordanen syv Gange efter den Guds Mands Ord; og hans Kjød kom igjen, ligesom en liden Drengs Kjød, og han blev reen.
• Jes 65:24 : 24 Og det skeer, førend de raabe, da vil jeg, jeg svare; naar de, de endnu tale, da vil jeg, jeg høre.