Lukas 17:15
Men Een af dem, der han saae, at han var helbredet, vendte tilbage og prisede Gud med høi Røst.
Men Een af dem, der han saae, at han var helbredet, vendte tilbage og prisede Gud med høi Røst.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16Og han faldt paa sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og han var en Samaritan.
17Da svarede Jesus og sagde: Bleve ikke de Ti rensede? men hvor ere de Ni?
18Blev der ellers Ingen funden, som vendte tilbage for at give Gud Ære, uden denne Fremmede?
19Og han sagde til ham: Staa op, gak bort; din Tro haver frelst dig.
11Og det begav sig, der han reiste til Jerusalem, da drog han midt igjennem Samaria og Galilæa.
12Og der han kom til en By, mødte ham ti spedalske Mænd, som stode langt borte.
13Og de opløftede Røsten og sagde: Jesu, Mester, forbarm dig over os!
14Og der han saae dem, sagde han til dem: Gaaer hen og beteer eder for Præsterne; og det skede, der de gik bort, bleve de rensede.
43Og strax blev han seende, og fulgte ham og prisede Gud; og alt Folket, som saae det, lovede Gud.
25Og han stod strax op for deres Øine og tog op det, som han laae paa, og gik hen til sit Huus og prisede Gud.
26Og en stor Forfærdelse betog dem Alle, og de prisede Gud, og de bleve fulde af Frygt og sagde: Vi have idag seet utrolige Ting.
30Og meget Folk kom til ham, som havde med sig Halte, Blinde, Stumme, Krøblinger og mange Andre; og de lagde dem for Jesu Fødder, og han helbredede dem,
31saa at Folket forundrede sig, der de saae, at de Stumme talede, Krøblinger vare helbredede, Halte gik og Blinde saae; og de prisede Israels Gud.
13Men den, som var bleven helbredet, vidste ikke, hvo han var; thi Jesus unddrog sig, saasom der var meget Folk paa Stedet.
14Derefter fandt Jesus ham i Templet og sagde til ham: See, du er bleven sund; synd ikke mere, at ikke noget Værre skal vederfares dig.
15Mennesket gik bort og kundgjorde Jøderne, at det var Jesus, som havde helbredet ham.
12Og det begav sig, der han var i en af Stæderne, see, da var der en Mand, fuld af Spedalskhed; og der han saae Jesum, faldt han paa sit Ansigt, bad ham og sagde: Herre, om du vil, kan du rense mig.
13Og han udrakte sin Haand, og rørte ved ham og sagde: Jeg vil; vorde reen! og strax gik Spedalskheden bort af ham.
14Og han bød ham, at han skulde Ingen sige det, men (sagde): Gak bort og betee dig for Præsten og offre for din Renselse, saasom Moses haver befalet, dem til Vidnesbyrd.
15Men Talen om ham kom mere og mere ud, og meget Folk kom tilsammen, for at høre og at helbredes af ham af deres Skrøbeligheder.
39Vend tilbage til dit Huus og fortæl, hvor store Ting Gud haver gjort dig. Og han gik bort og forkyndte igjennem den ganske Stad, hvor store Ting Jesus havde gjort mod ham.
40Men det begav sig, der Jesus kom tilbage, tog Folket imod ham; thi de forventede ham alle.
40Og der kom en Spedalsk til ham, bad ham og faldt paa Knæ for ham, og sagde til ham: Dersom du vil, kan du rense mig.
41Men Jesus ynkedes inderligen, og udrakte Haanden og rørte ved ham og sagde til ham: Jeg vil; du vorde reen!
42Og da han det sagde, gik Spedalskheden strax af ham, og han blev renset.
10Og der de, som vare udsendte, kom tilbage til Huset, fandt de den syge Tjener karsk.
44og sagde til ham: See til, at du siger Ingen Noget herom, men gak hen, betee dig for Præsten og offre for din Renselse det, som Moses haver befalet, dem til et Vidnesbyrd.
45Men der (den Spedalske) kom ud, begyndte han at prædike meget og udsprede Rygtet om denne Sag, saa at (Jesus) kunde ikke mere gaae aabenbart ind i Staden; men han var udenfor paa øde Steder, og allevegne fra kom de til ham.
2Og see, en Spedalsk kom, tilbad ham og sagde: Herre, om du vil, saa kan du rense mig.
3Og Jesus udrakte Haanden, rørte ved ham og sagde: Jeg vil; bliv reen! og hans Spedalskhed blev strax renset.
4Og Jesus sagde til ham: See til, at du siger Ingen det; men gak hen, betee dig selv for Præsten og offre den Gave, som Moses haver befalet, dem til et Vidnesbyrd.
8Men strax bleve hans Fødder og Ankler stærke, og han sprang op, stod og gik omkring, og gik ind med dem i Templet, gik omkring og sprang, og lovede Gud.
9Og alt Folket saae ham gaae og love Gud.
8Men der Folket det saae, forundrede de sig og prisede Gud, som havde givet Menneskene saadan Magt.
37Men der han nu kom nær hen til Nedgangen af Oliebjerget, begyndte hans Disciples hele Hob gladelig at love Gud med høi Røst for alle de kraftige Gjerninger, som de havde seet, og sagde:
20Og han gik bort og begyndte at udraabe i Decapolis, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham; og de forundrede sig alle.
20Og Hyrderne vendte tilbage, prisede og lovede Gud for alt det, som de havde hørt og seet, saasom der var sagt til dem.
47Men der Qvinden saae, at det var ikke skjult, kom hun bævende og faldt ned for ham, og kundgjorde ham i alt Folkets Paahør, af hvad Aarsag hun rørte ved ham, og hvorledes hun blev strax helbredet.
11Men der Folket fik det at vide, fulgte de efter ham; og han tog imod dem og talede til dem om Guds Rige, og lægede dem, som havde Lægedom behov.
10Og han saae omkring paa dem alle og sagde til det Menneske: Ræk din Haand ud! men han gjorde saa; da blev hans Haand karsk igjen, som den anden.
13Og han lagde Hænderne paa hende; og strax rettede hun sig op og prisede Gud.
3Og Præsten skal gaae ud, udenfor Leiren; og Præsten skal besee (ham), og see, dersom den Spedalskheds Plage er lægt paa den Spedalske,
15Og strax, der alt Folket saae ham, betoges de af Frygt, og de løb til og hilsede ham.
52Men Jesus sagde til ham: Gak bort, din Tro haver frelst dig. Og strax blev han seende og fulgte Jesum paa Veien.
36Men og de, som havde seet det, kundgjorde dem, hvorledes den Besatte var bleven frelst.
21Men i den samme Time helbredede han Mange fra Sygdomme og Plager og onde Aander, og skjenkede mange Blinde Synet.
12Og han stod strax op, og tog Sengen op og gik ud for Alles Øine, saa at de bleve alle forfærdede, og prisede Gud og sagde: Vi have aldrig seet Saadant.
32Og han saae sig om, for at see hende, som havde gjort dette.
7Men naar den Skab giver sig flux videre ud i Huden, efterat han var beseet af Præsten til sin Renselse, da skal han anden Gang besees af Præsten.
4Men de taug. Og han tog paa ham og helbredede ham, og lod ham gaae.