Markus 7:37

Original Norsk Bibel 1866

Og de forundrede sig overmaade og sagde: Han haver gjort alle Ting vel; baade gjør han, at de Døve høre, og at de Maalløse tale.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 1:31 : 31 Og Gud saae alt det, han havde gjort, og see, det var meget godt; og der blev Aften, og der blev Morgen, den sjette Dag.
  • 2 Mos 4:10-11 : 10 Og Mose sagde til Herren: (Hør) mig, Herre! jeg haver ikke hidtildags været en veltalende Mand, ei heller siden du talede til din Tjener; thi jeg haver et svart Maal og en svar Tunge. 11 Og Herren sagde til ham: Hvo haver givet Mennesket Mund? eller hvo gjør stum eller døv, eller seende eller blind? mon ikke jeg Herren?
  • Sal 139:14 : 14 Jeg vil takke dig, fordi jeg paa underfuld (Maade) er underligen bleven til; underlige ere dine Gjerninger, og min Sjæl kjender det saare (vel).
  • Mark 1:27 : 27 Og de bleve alle forfærdede, saa at de bespurgte sig med hverandre og sagde: Hvad er dette? hvad er denne for en ny Lærdom? thi han byder og de urene Aander med Magt, og de lyde ham.
  • Mark 2:12 : 12 Og han stod strax op, og tog Sengen op og gik ud for Alles Øine, saa at de bleve alle forfærdede, og prisede Gud og sagde: Vi have aldrig seet Saadant.
  • Mark 4:41 : 41 Og de frygtede saare og sagde til hverandre: Hvo er da denne, at baade Veiret og Søen ere ham lydige?
  • Mark 5:42 : 42 Og Pigen stod strax op og gik omkring, thi hun var tolv Aar gammel. Og de forfærdedes overmaade.
  • Mark 6:51 : 51 Og han traadte ind i Skibet til dem, og Vinden stilledes; og de forfærdedes overmaade meget ved sig selv og forundrede sig.
  • Luk 23:41 : 41 Og vi vel medrette; thi vi faae det, vore Gjerninger have forskyldt; men denne handlede intet Uskikkeligt.
  • Apg 2:7-9 : 7 Men de forfærdedes alle og forundre de sig, og sagde til hverandre: See, ere ikke alle disse, som tale, Galilæer? 8 Og hvorledes høre vi dem tale hver paa vort eget Tungemaal, hvorudi vi ere fødte? 9 Parther og Meder og Elamiter, og vi, som boe i Mesopotamia og Judæa og Cappadocia, Pontus og Asia, 10 Phrygia og Pamphylia, Ægypten og Libyens Egne ved Cyrene, og vi her boende Romere, 11 Jøder og Proselyter, Kreter og Araber? vi høre dem tale om Guds store Gjerninger i vore Tungemaal. 12 Men de forfærdedes alle og tvivlede, og sagde En til den Anden: Hvad monne dette være?
  • Apg 3:10-13 : 10 Og de kjendte ham, at han var den, som havde siddet for Templets skjønne Dør for (at bede om) Almisse; og de bleve fulde af Rædsel og Forfærdelse over det, som ham var vederfaret. 11 Da nu den Halte, der var helbredet, holdt sig til Petrus og Johannes, løb alt Folket sammen til dem i den Buegang, som kaldes Salomons, og var heel forfærdet. 12 Men der Petrus det saae, talede han til Folket: I israelitiske Mænd! hvi forundre I eder over dette? eller hvi see I stivt paa os, ligesom vi af egen Magt eller Gudfrygtighed havde bragt denne til at gaae? 13 Abrahams og Isaks og Jakobs Gud, vore Fædres Gud, haver herliggjort sin Søn Jesum, hvilken I have overantvordet og fornegtet for Pilatus, der han dømte, at han skulde løslades.
  • Apg 14:11 : 11 Men der Mængden saae det, som Paulus havde gjort, opløftede de deres Røst og sagde paa Lycaonisk: Guderne ere blevne Mennesker lige og ere komne ned til os.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 82%

    31 Og der han gik ud igjen fra Tyri og Sidons Egne, kom han til den galilæiske Sø, midt igjennem Decapolis Egne.

    32 Og de førte en Døv til ham, som besværlig kunde tale; og de bade ham, at han vilde lægge Haanden paa ham.

    33 Og han tog ham i Eenrum fra Folket og lagde sine Fingre i hans Øren, og spyttede og rørte ved hans Tunge,

    34 og saae op til Himmelen, sukkede og sagde til ham: Ephphata! det er, oplad dig!

    35 Og strax aabnedes hans Øren, og hans Tunges Baand løsnedes, og han talede reent.

    36 Og han bød dem, at de skulde Ingen sige det; men jo mere han bød dem, desmere kundgjorde de det.

  • 80%

    30 Og meget Folk kom til ham, som havde med sig Halte, Blinde, Stumme, Krøblinger og mange Andre; og de lagde dem for Jesu Fødder, og han helbredede dem,

    31 saa at Folket forundrede sig, der de saae, at de Stumme talede, Krøblinger vare helbredede, Halte gik og Blinde saae; og de prisede Israels Gud.

  • 80%

    22 Da blev en Besat ført til ham, som var blind og stum, og han helbredede ham, saa at den Blinde og Stumme baade talede og saae.

    23 Og alt Folket forfærdedes og sagde: Mon denne ikke er den Davids Søn?

  • 14 Og han drev en Djævel ud, og den var stum; men det skede, der Djævelen var udfaren, talede den Stumme, og Folket forundrede sig.

  • 77%

    31 Men der de gik ud, udspredte de hans Rygte i hele det samme Land.

    32 Men der disse vare udgangne, see, da førte de et stumt Menneske til ham, som var besat.

    33 Og der Djævelen var uddreven, talede den Stumme; og Folket forundrede sig og sagde: Aldrig er Saadant seet i Israel.

  • 75%

    21 Men i den samme Time helbredede han Mange fra Sygdomme og Plager og onde Aander, og skjenkede mange Blinde Synet.

    22 Og Jesus svarede og sagde til dem: Gaaer bort og forkynder Johannes, hvad I have seet og hørt: Blinde see, Halte gaae, Spedalske renses, Døve høre, Døde staae op, Evangelium prædikes for de Fattige,

  • 20 Og han gik bort og begyndte at udraabe i Decapolis, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham; og de forundrede sig alle.

  • 8 Men der Folket det saae, forundrede de sig og prisede Gud, som havde givet Menneskene saadan Magt.

  • 7 Men de forfærdedes alle og forundre de sig, og sagde til hverandre: See, ere ikke alle disse, som tale, Galilæer?

  • 43 Men de bleve alle saare forfærdede over Guds Majestæt.

  • 74%

    27 Og de bleve alle forfærdede, saa at de bespurgte sig med hverandre og sagde: Hvad er dette? hvad er denne for en ny Lærdom? thi han byder og de urene Aander med Magt, og de lyde ham.

    28 Men hans Rygte udkom strax i alt det omkringliggende Land i Galilæa.

  • 25 Men der Jesus saae, at Folket løb til, truede han den urene Aand og sagde til den: Du maalløse og døve Aand! jeg byder dig, far ud af ham, og at du farer ikke herefter ind i ham.

  • 36 Men og de, som havde seet det, kundgjorde dem, hvorledes den Besatte var bleven frelst.

  • 73%

    36 Og der kom en Rædsel over Alle, og de talede med hverandre og sagde: Hvad er dog dette, at han byder de urene Aander med Myndighed og Magt, og de fare ud?

    37 Og Rygtet om ham udspredtes alle vegne i det omkringliggende Land.

  • 5 Blinde see og Halte gaae, Spedalske renses og Døve høre, Døde staae op og Evangelium prædikes for Fattige.

  • 26 Og en stor Forfærdelse betog dem Alle, og de prisede Gud, og de bleve fulde af Frygt og sagde: Vi have idag seet utrolige Ting.

  • 12 Og han stod strax op, og tog Sengen op og gik ud for Alles Øine, saa at de bleve alle forfærdede, og prisede Gud og sagde: Vi have aldrig seet Saadant.

  • 32 Og de forundrede sig saare over hans Lærdom; thi hans Tale var med Myndighed.

  • 56 Og hendes Forældre bleve saare forfærdede; men han bød dem, at de ikke skulde sige Nogen det, som var skeet.

  • 17 Og En af Folket svarede og sagde: Mester, jeg haver ført min Søn til dig; han haver en maalløs Aand.

  • 27 Men Menneskene forundrede sig og sagde: Hvad er denne for En, at baade Vindene og Havet ere ham lydige?

  • 28 Og det begav sig, der Jesus havde fuldendt disse Ord, forundrede Folket sig saare over hans Lærdom.

  • 47 Men Alle, som hørte ham, forundrede sig saare paa hans Forstand og Gjensvar.

  • 34 Og han helbredede Mange, som havde ondt af adskillige Sygdomme, og uddrev mange Djævle og lod Djævlene ikke tale; thi de kjendte ham.

  • 1 Men der han havde fuldendt alle sine Ord i Folkets Paahør, gik han ind i Capernaum.

  • 15 Og strax, der alt Folket saae ham, betoges de af Frygt, og de løb til og hilsede ham.

  • 10 Og han saae omkring paa dem alle og sagde til det Menneske: Ræk din Haand ud! men han gjorde saa; da blev hans Haand karsk igjen, som den anden.

  • 15 Men Talen om ham kom mere og mere ud, og meget Folk kom tilsammen, for at høre og at helbredes af ham af deres Skrøbeligheder.

  • 2 Og der Sabbaten kom, begyndte han at lære i Synagogen; og Mange, som hørte det, forundrede sig saare og sagde: Hvorfra haver denne Saadant? og hvad er det for en Viisdom, som ham er given, at ogsaa saadanne kraftige Gjerninger skee ved hans Hænder?

  • 43 Og strax blev han seende, og fulgte ham og prisede Gud; og alt Folket, som saae det, lovede Gud.

  • 16 Dersom Nogen haver Øren at høre med, han høre!

  • 23 Og han tog den Blinde ved Haanden og ledede ham hen udenfor Byen, spyttede i hans Øine, lagde Hænderne paa ham og spurgte ham, om han saae Noget.

  • 4 Men de taug. Og han tog paa ham og helbredede ham, og lod ham gaae.

  • 70%

    9 Men der Jesus hørte det, forundrede han sig over ham; og han vendte sig om og sagde til Folket, som ham fulgte: Jeg siger eder, saa stor en Tro haver jeg end ikke fundet i Israel.

    10 Og der de, som vare udsendte, kom tilbage til Huset, fandt de den syge Tjener karsk.

  • 16 Men der det var blevet Aften, førte de mange Besatte til ham; og han uddrev Aanderne med et Ord, og helbredede alle dem, som havde ondt,

  • 12 Men de forfærdedes alle og tvivlede, og sagde En til den Anden: Hvad monne dette være?

  • 17 Og der han dette sagde, bleve Alle beskjæmmede, som vare ham imod; og alt Folket glædede sig over alle de herlige Gjerninger, som skede af ham.