Lukas 13:17
Og der han dette sagde, bleve Alle beskjæmmede, som vare ham imod; og alt Folket glædede sig over alle de herlige Gjerninger, som skede af ham.
Og der han dette sagde, bleve Alle beskjæmmede, som vare ham imod; og alt Folket glædede sig over alle de herlige Gjerninger, som skede af ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16Men burde ikke denne, som er en Arahams Datter, hvilken Satanas havde bundet, tænk, i atten Aar, løses af dette Baand paa Sabbatsdagen?
30Og meget Folk kom til ham, som havde med sig Halte, Blinde, Stumme, Krøblinger og mange Andre; og de lagde dem for Jesu Fødder, og han helbredede dem,
31saa at Folket forundrede sig, der de saae, at de Stumme talede, Krøblinger vare helbredede, Halte gik og Blinde saae; og de prisede Israels Gud.
12Men der Jesus saae hende, kaldte han ad hende og sagde til hende: Qvinde! du er løst fra din Skrøbelighed.
13Og han lagde Hænderne paa hende; og strax rettede hun sig op og prisede Gud.
14Da svarede Synagoge-Forstanderen — fordi han var vred for, at Jesus helbredede om Sabbaten —og sagde til Folket: Der ere sex Dage, paa hvilke man bør arbeide; kommer derfor paa dem og lader eder helbrede, og ikke paa Sabbatsdagen.
43Men de bleve alle saare forfærdede over Guds Majestæt.
43Og strax blev han seende, og fulgte ham og prisede Gud; og alt Folket, som saae det, lovede Gud.
22Da blev en Besat ført til ham, som var blind og stum, og han helbredede ham, saa at den Blinde og Stumme baade talede og saae.
23Og alt Folket forfærdedes og sagde: Mon denne ikke er den Davids Søn?
15Og strax, der alt Folket saae ham, betoges de af Frygt, og de løb til og hilsede ham.
15Og han lærte i deres Synagoger og blev priset af Alle.
37Og de forundrede sig overmaade og sagde: Han haver gjort alle Ting vel; baade gjør han, at de Døve høre, og at de Maalløse tale.
37Men der han nu kom nær hen til Nedgangen af Oliebjerget, begyndte hans Disciples hele Hob gladelig at love Gud med høi Røst for alle de kraftige Gjerninger, som de havde seet, og sagde:
21Men i den samme Time helbredede han Mange fra Sygdomme og Plager og onde Aander, og skjenkede mange Blinde Synet.
40Men det begav sig, der Jesus kom tilbage, tog Folket imod ham; thi de forventede ham alle.
16Men dette forstode hans Disciple i Begyndelsen ikke; men der Jesus var forklaret, da kom de ihu, at dette var skrevet om ham, og at de havde gjort dette for ham.
17Men Folket, som var med ham, vidnede, at han havde kaldet Lazarus af Graven og opreist ham fra de Døde.
18Derfor gik og Folket ham imøde, fordi det havde hørt, at han havde gjort dette Tegn.
19Da sagde Pharisæerne til hverandre: I see, at I udrette Intet; see, (al) Verden er gaaet efter ham.
8Men der Folket det saae, forundrede de sig og prisede Gud, som havde givet Menneskene saadan Magt.
21Men de truede dem fremdeles og lode dem løs, der de ikke fandt, hvorledes de skulde straffe dem, for Folkets Skyld; thi Alle lovede Gud for det, som var skeet.
41Dette sagde Esaias, der han saae hans Herlighed og talede om ham.
10Og han saae omkring paa dem alle og sagde til det Menneske: Ræk din Haand ud! men han gjorde saa; da blev hans Haand karsk igjen, som den anden.
18Men han sagde: Hvem er Guds Rige ligt? og med hvad skal jeg ligne det?
47Men der Qvinden saae, at det var ikke skjult, kom hun bævende og faldt ned for ham, og kundgjorde ham i alt Folkets Paahør, af hvad Aarsag hun rørte ved ham, og hvorledes hun blev strax helbredet.
25Og han stod strax op for deres Øine og tog op det, som han laae paa, og gik hen til sit Huus og prisede Gud.
26Og en stor Forfærdelse betog dem Alle, og de prisede Gud, og de bleve fulde af Frygt og sagde: Vi have idag seet utrolige Ting.
19Og alt Folket begjærede at røre ved ham; thi en Kraft gik ud fra ham og helbredede Alle.
37Og Rygtet om ham udspredtes alle vegne i det omkringliggende Land.
17Og det begav sig paa en af Dagene, at han lærte, og der sadde Pharisæer og Lovlærere, som vare komne fra alle Byer i Galilea og Judæa, og fra Jerusalem; og Herrens Kraft var (virksom) til at læge dem.
26Og dette Rygte kom ud i det hele Land.
10Men han lærte i en af Synagogerne om Sabbaten.
20Og han lukkede Bogen sammen, og gav Tjeneren den igjen og satte sig; og Alles Øine i Synagogen stirrede paa ham.
15Men Talen om ham kom mere og mere ud, og meget Folk kom tilsammen, for at høre og at helbredes af ham af deres Skrøbeligheder.
4Men de taug. Og han tog paa ham og helbredede ham, og lod ham gaae.
20Og han gik bort og begyndte at udraabe i Decapolis, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham; og de forundrede sig alle.
36Men og de, som havde seet det, kundgjorde dem, hvorledes den Besatte var bleven frelst.
11Men der Folket fik det at vide, fulgte de efter ham; og han tog imod dem og talede til dem om Guds Rige, og lægede dem, som havde Lægedom behov.
18Og de Skriftkloge og Ypperstepræster hørte det og søgte, hvorledes de kunde omkomme ham; thi de frygtede for ham, eftersom alt Folket forundrede sig saare over hans Lærdom.
2Og meget Folk fulgte ham, og han helbredede dem sammesteds.
32Men der det var blevet Aften, der Solen var nedgangen, førte de Alle, som havde ondt, og de Besatte til ham.
33Og den ganske Stad var forsamlet for Døren.
16Men der det var blevet Aften, førte de mange Besatte til ham; og han uddrev Aanderne med et Ord, og helbredede alle dem, som havde ondt,
28Og Alle, som vare i Synagogen, bleve fulde af Vrede, der de hørte dette.
32Og han saae sig om, for at see hende, som havde gjort dette.
45Men der alt Folket hørte det, sagde han til sine Disciple:
15Men der Jesus mærkede det, veg han bort derfra; og meget Folk fulgte ham, og han helbredede dem alle.
22Og de gave ham alle Berømmelse, og forundrede sig over de livsalige Ord, som udgik af hans Mund, og sagde: Er ikke denne Josephs Søn?
38angaaende Jesum af Nazareth, hvorledes Gud salvede ham med den Hellig-Aand og Kraft; han, som drog omkring og gjorde vel og helbredede Alle, som vare overvældede af Djævelen, thi Gud var med ham;