Lukas 4:28
Og Alle, som vare i Synagogen, bleve fulde af Vrede, der de hørte dette.
Og Alle, som vare i Synagogen, bleve fulde af Vrede, der de hørte dette.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
29Og de stode op og stødte ham ud udenfor Staden, og førte ham op paa det Høieste af Bjerget, paa hvilket deres Stad var bygget, for at styrte ham ned.
30Men han kom igjennem midt imellem dem og gik bort.
54Men der de hørte dette, skar det dem i deres Hjerter, og de bede Tænderne sammen imod ham.
17Men den Ypperstepræst opstod, og alle de, (som holdt) med ham, —nemlig Sadducæernes Sect — og de bleve fulde af Nidkjærhed;
11Men de bleve fulde af Raseri og talede med hverandre om, hvad de vilde gjøre Jesum.
28Men der de hørte dette og vare blevne fulde af Vrede, raabte de og sagde: Stor er de Ephesers Diana!
20Og han lukkede Bogen sammen, og gav Tjeneren den igjen og satte sig; og Alles Øine i Synagogen stirrede paa ham.
21Men han begyndte at sige til dem: Idag er denne Skrift gaaet i Opfyldelse for eders Øren.
12Og de oprørte Folket og de Ældste og Skriftkloge, og de overfaldt ham og reve ham med (sig), og førte ham for Raadet.
57Men de raabte med høi Røst og holdt for deres Øren, og stormede samdrægtigen ind paa ham.
45Men der Jøderne saae den Mængde, bleve de fulde af Nidkjærhed, og imodsagde det, som blev sagt af Paulus, ja imodsagde og bespottede.
23Og der var et Menneske i deres Synagoge med en ureen Aand, og han raabte høit
26Og en stor Forfærdelse betog dem Alle, og de prisede Gud, og de bleve fulde af Frygt og sagde: Vi have idag seet utrolige Ting.
32Og de forundrede sig saare over hans Lærdom; thi hans Tale var med Myndighed.
33Og der var et Menneske i Synagogen, som havde en ureen Djævels Aand, og raabte med høi Røst
5Men de vantroe Jøder bleve nidkjære og toge nogle onde Mænd til sig af Dagdrivere, og gjorde et Opløb og oprørte Staden; og de stormede mod Jasons Huus og søgte at føre dem for Folket.
33Men der de hørte det, skar det dem i Hjertet, og de beraadte sig paa at slaae dem ihjel.
16og formene os at tale til Hedningerne, for at de maatte frelses, saa at de altid opfylde deres Synders Maal. Men Vreden kommer over dem til Undergang.
18Og de Skriftkloge og Ypperstepræster hørte det og søgte, hvorledes de kunde omkomme ham; thi de frygtede for ham, eftersom alt Folket forundrede sig saare over hans Lærdom.
15Men der de Ypperstepræster og Skriftkloge saae de Undergjerninger, som han gjorde, og Børnene, som raabte i Templet og sagde: Hosanna den Davids Søn! bleve de vrede og sagde til ham:
15Og han lærte i deres Synagoger og blev priset af Alle.
36Og der kom en Rædsel over Alle, og de talede med hverandre og sagde: Hvad er dog dette, at han byder de urene Aander med Myndighed og Magt, og de fare ud?
37Og Rygtet om ham udspredtes alle vegne i det omkringliggende Land.
8Men de forvirrede Folket og Stadens Øvrighed, som hørte dette.
28Men hans Rygte udkom strax i alt det omkringliggende Land i Galilæa.
29Og de gik strax ud af Synagogen og kom i Simons og Andreæ Huus med Jakobus og Johannes.
14Da svarede Synagoge-Forstanderen — fordi han var vred for, at Jesus helbredede om Sabbaten —og sagde til Folket: Der ere sex Dage, paa hvilke man bør arbeide; kommer derfor paa dem og lader eder helbrede, og ikke paa Sabbatsdagen.
2Men de vantroe Jøder ophidsede og satte Ondt i Hedningernes Sjæle imod Brødrene.
59Der Gud det hørte, da blev han fortørnet, og han foragtede Israel saare.
54Og han kom til sit Fædreneland og lærte dem i deres Synagoge, saa at de forundrede sig saare og sagde: Hvorfra haver denne saadan Viisdom og de kraftige Gjerninger?
2Og der Sabbaten kom, begyndte han at lære i Synagogen; og Mange, som hørte det, forundrede sig saare og sagde: Hvorfra haver denne Saadant? og hvad er det for en Viisdom, som ham er given, at ogsaa saadanne kraftige Gjerninger skee ved hans Hænder?
41Og der de Ti hørte det, begyndte de at blive vrede paa Jakobus og Johannes.
5Og han saae omkring paa dem med Vrede, bedrøvet over deres Hjertes Forhærdelse, og sagde til Mennesket: Ræk din Haand ud! Og han rakte den ud, og hans Haand blev karsk igjen som den anden.
33Og den ganske Stad var forsamlet for Døren.
9Og han gik der fra og kom i deres Synagoge.
34Og see, den ganske Stad gik ud at møde Jesum; og der de saae ham, bade de ham, at han vilde vige fra deres Egne.
8De sagde i deres Hjerte: Lader os berøve dem tilhobe; de opbrændte alle Guds Forsamlingshuse i Landet.
17Da gave de ham Propheten Esaiæ Bog; og der han slog Bogen op, fandt han det Sted, hvor der var skrevet:
7Og det skede, der Saneballat og Tobia og de Araber og de Ammoniter og de Asdoditer hørte, at Forbedringen havde taget til paa Murene i Jerusalem, og Rifterne begyndte at lukkes til, da optændtes deres (Vrede) saare.
4Men der vare Nogle, som bleve vrede ved sig selv og sagde: Hvortil blev denne Salve spildt?
7Men de forfærdedes alle og forundre de sig, og sagde til hverandre: See, ere ikke alle disse, som tale, Galilæer?
43Men de bleve alle saare forfærdede over Guds Majestæt.
28Og Herren haver oprykket dem af deres Land i Vrede og i Hastighed og stor Fortørnelse, og bortkastet dem til et andet Land, som det sees paa denne Dag.
27Thi de have i Sandhed forsamlet sig mod dit hellige Barn Jesum, hvilken du haver salvet, baade Herodes og Pontius Pilatus med Hedningerne og Israels Folk,
27Og de kom atter til Jerusalem, og der han gik i Templet, kom de Ypperstepræster og Skriftkloge og de Ældste til ham.
24Og der de Ti hørte det, bleve de vrede paa de to Brødre.
4Hastighed er Grumhed, og Vrede er et Vandskyl; dog hvo kan staae for Avind?
31Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Bespottelse blive langt fra Eder tilligemed al Ondskab.
1Da gjorde det Jonas ganske meget ondt, og hans (Vrede) optændtes.
18som vare komne for at høre ham og helbredes fra deres Sygdomme, og Saadanne, som bleve forstyrrede af de urene Aander; og de bleve helbredede.