Apostlenes gjerninger 5:33

Original Norsk Bibel 1866

Men der de hørte det, skar det dem i Hjertet, og de beraadte sig paa at slaae dem ihjel.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Apg 2:37 : 37 Men der de det hørte, gik det dem igjennem Hjertet, og de sagde til Petrus og de andre Apostler: I Mænd, Brødre! hvad skulle vi gjøre?
  • Apg 7:54 : 54 Men der de hørte dette, skar det dem i deres Hjerter, og de bede Tænderne sammen imod ham.
  • Apg 9:23 : 23 Men mange Dage derefter holdt Jøderne Raad om at slaae ham ihjel.
  • Apg 22:22 : 22 Men de hørte ham indtil dette Ord, og de opløftede deres Røst og sagde: Tag saadan En bort af Jorden! thi det sømmer sig ikke, at han skal leve.
  • 1 Mos 4:5-8 : 5 Men til Cain og til hans Offer saae han ikke; da blev Cain meget vred, og hans Ansigt falmede. 6 Og Herren sagde til Cain: Hvi er du vred, og hvi er dit Ansigt falmet? 7 Er det ikke saa? at dersom du gjør Godt, da er du behagelig, og dersom du gjør ikke Godt, da er Synden den, som ligger for Døren, og dens Attraa skal være til dig, og du, du skal herske over den. 8 Og Cain talede med Abel, sin Broder; og det hændte sig, der de vare paa Marken, da opstod Cain imod Abel, sin Broder, og ihjelslog ham.
  • Sal 37:12-15 : 12 Den Ugudelige tænker Skalkhed imod den Retfærdige og skjærer med sine Tænder over ham. 13 Herren skal lee ad ham; thi han seer, at hans Dag kommer. 14 De Ugudelige have uddraget Sværd og spændt deres Bue at fælde en Elendig og Fattig, at slagte dem, som ere oprigtige paa Veien. 15 Deres Sværd skal komme i deres (eget) Hjerte, og deres Buer skulle sønderbrydes.
  • Sal 37:32-33 : 32 En Ugudelig lurer paa den Retfærdige og søger efter at dræbe ham. 33 Herren skal ikke forlade ham i hans Haand og ei fordømme ham som en Ugudelig, naar han bliver dømt.
  • Sal 64:2-8 : 2 Gud! hør min Røst i min Klage, bevar mit Liv fra Fjendens Frygt. 3 Skjul mig for de Ondes hemmelige Raad, for deres Forsamling, som gjøre Uret, 4 som skjærpe deres Tunge som et Sværd; de spende (Bue og skyde) deres Piil, (som er) et bittert Ord, 5 at skyde en Fuldkommen i Skjul; de skyde ham hastelig og frygte ikke. 6 De styrke sig i en ond Handel, de fortelle (hverandre, hvorledes de ville) skjule Snarer, de sige: Hvo kan see dem? 7 De randsage Uretfærdigheder, de fuldkomme det, som er nøie randsaget (af dem), ja Enhvers Inderste og dybe Hjerte. 8 Men Gud haver skudt dem; deres Plager ere en hastig Piil.
  • Matt 10:21 : 21 Men en Broder skal forraade den anden til Døden, og en Fader sit Barn, og Børn skulle sætte sig op mod Forældre og aflive dem.
  • Matt 10:25 : 25 Det er Discipelen nok, at han bliver som hans Mester, og Tjeneren som hans Herre; have de kaldet Huusbonden Beelzebul, hvor meget mere hans Huusfolk?
  • Matt 23:34-35 : 34 Derfor, see, jeg sender til eder Propheter og Vise og Skriftkloge, og Nogle af dem skulle I ihjelslaae og korsfæste, og Nogle af dem skulle I hudstryge i eders Synagoger og forfølge dem fra en Stad til en anden; 35 at alt det retfærdige Blod skal komme over eder, som er udgydt paa Jorden, fra den retfærdige Abels Blod, indtil Sacharias, Barachias Søns, Blod, hvilken I sloge ihjel imellem Templet og Alteret.
  • Matt 24:9 : 9 Da skulle de overantvorde eder til Trængsel og slaae eder ihjel, og I skulle hades af alle Folk for mit Navns Skyld.
  • Luk 4:28-29 : 28 Og Alle, som vare i Synagogen, bleve fulde af Vrede, der de hørte dette. 29 Og de stode op og stødte ham ud udenfor Staden, og førte ham op paa det Høieste af Bjerget, paa hvilket deres Stad var bygget, for at styrte ham ned.
  • Luk 6:11 : 11 Men de bleve fulde af Raseri og talede med hverandre om, hvad de vilde gjøre Jesum.
  • Luk 11:50-54 : 50 paa det at alle Propheters Blod, som er udøst, siden Verdens Grundvold blev lagt, skal kræves af denne Slægt, 51 fra Abels Blod indtil Sacharias Blod, som blev omkommet imellem Alteret og Templet; ja, jeg siger eder: Det skal kræves af denne Slægt. 52 Vee eder, I Lovkyndige! at I have taget Kundskabens Nøgel; selv komme I ikke ind, og formene dem det, som ville komme ind. 53 Men der han sagde disse Ting til dem, begyndte de Skriftkloge og Pharisæer at trænge hardt ind paa ham og at lokke Ordene af Munden paa ham om mange Ting. 54 Og de lurede paa ham og søgte, om de kunde lokke Noget ud af hans Mund, at de kunde anklage ham.
  • Luk 19:45-48 : 45 Og han gik ind i Templet og begyndte at uddrive dem, som derudi solgte og kjøbte, 46 og sagde til dem: Der er skrevet: Mit Huus er et Bedehuus; men I have gjort det til en Røverkule. 47 Og han lærte daglig i Templet. Men de Ypperstepræster og Skriftkloge og de Øverste for Folket søgte at omkomme ham. 48 Og de fandt ikke, hvad de skulde gjøre; thi alt Folket hængte ved ham og hørte ham.
  • Luk 20:19 : 19 Og de Ypperstepræster og Skriftkloge søgte at lægge Haand paa ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han havde sagt denne Lignelse mod dem.
  • Joh 15:20 : 20 Kommer det Ord ihu, som jeg sagde eder: En Tjener er ikke større end hans Herre. Have de forfulgt mig, skulle de og forfølge eder; have de holdt mit Ord, skulle de og holde eders.
  • Joh 16:2 : 2 De skulle udelukke eder af Synagogerne; ja den Tid skal komme, at hver den, som ihjelslaaer eder, skal mene, han viser Gud en Dyrkelse.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 54 Men der de hørte dette, skar det dem i deres Hjerter, og de bede Tænderne sammen imod ham.

  • 37 Men der de det hørte, gik det dem igjennem Hjertet, og de sagde til Petrus og de andre Apostler: I Mænd, Brødre! hvad skulle vi gjøre?

  • 78%

    34 Men der opstod en Pharisæer i Raadet, ved Navn Gamaliel, en Lovlærer, som var høit agtet af alt Folket, og bød, at de skulde lade Apostlerne træde lidet ud.

    35 Og han sagde til dem: I israelitiske Mænd! tager eder selv vare med disse Mennesker, hvad I ville gjøre.

  • 77%

    26 Da gik Høvedsmanden hen med Tjenerne og bragte dem, dog ikke med Magt; thi de frygtede for Folket, at de skulde blive stenede.

    27 Men der de havde bragt dem frem, stillede de dem for Raadet; og den Ypperstepræst spurgte dem og sagde:

    28 Bøde vi eder ikke alvorligen, at I ikke skulde lære i dette Navn? og see, I have fyldt Jerusalem med eders Lære og ville føre dette Menneskes Blod over os.

    29 Men Petrus og Apostlerne svarede og sagde: Man bør adlyde Gud mere end Menneskene.

  • 76%

    14 Men der de saae det Menneske, som var helbredet, staae hos dem, havde de Intet at sige derimod.

    15 Men de bøde dem gaae ud fra Raadet, og raadførte sig med hverandre og sagde:

    16 Hvad skulle vi gjøre disse Mennesker? thi et vitterligt Tegn er skeet ved dem, som er aabenbart for alle dem, som boe i Jerusalem, og vi kunne ikke negte det.

    17 Men for at det ikke skal komme videre ud iblandt Folket, da lader os alvorligen true dem, at de herefter ikke tale til noget Menneske i dette Navn.

    18 Og de kaldte dem og bøde dem, at de aldeles ikke skulde tale, ei heller lære i Jesu Navn.

    19 Men Petrus og Johannes svarede og sagde til dem: Dømmer, om det er ret for Gud, at lyde eder mere end Gud;

  • 74%

    10 Og de kunde ikke imodstaae den Viisdom og den Aand, af hvilken han talede.

    11 Da beskikkede de hemmeligen Mænd, som sagde: Vi have hørt ham tale bespottelige Ord imod Moses og Gud.

    12 Og de oprørte Folket og de Ældste og Skriftkloge, og de overfaldt ham og reve ham med (sig), og førte ham for Raadet.

  • 57 Men de raabte med høi Røst og holdt for deres Øren, og stormede samdrægtigen ind paa ham.

  • 74%

    40 Da adløde de ham; og de fremkaldte Apostlerne og lode dem hudstryge, og bøde dem ikke at tale i Jesu Navn, og de lode dem fare.

    41 Saa gik de da glade fra Raadets Aasyn, fordi de havde været agtede værdige til at forhaanes for hans Navns Skyld.

  • 73%

    17 Men den Ypperstepræst opstod, og alle de, (som holdt) med ham, —nemlig Sadducæernes Sect — og de bleve fulde af Nidkjærhed;

    18 og de lagde Haand paa Apostlerne og kastede dem i et offentligt Fængsel.

  • 73%

    4 Men Mængden i Staden blev splidagtig, og Nogle holdt med Jøderne, men Nogle med Apostlerne.

    5 Men som der blev et Opløb baade af Hedninger og Jøder med deres Øverster, for at forhaane og stene dem,

  • 21 Men der de havde hørt (dette), gik de aarle ind i Templet og lærte. Men der den Ypperstepræst kom, og de, (som holdt) med ham, sammenkaldte de Raadet og alle Israels Børns Ældste, og sendte hen til Fængslet at føre dem frem.

  • 22 Men de hørte ham indtil dette Ord, og de opløftede deres Røst og sagde: Tag saadan En bort af Jorden! thi det sømmer sig ikke, at han skal leve.

  • 2 — Men der de hørte, at han talede til dem i det ebraiske Sprog, holdt de sig end mere stille. — Og han sagde:

  • Apg 4:7-8
    2 vers
    71%

    7 Og de stillede dem frem og spurgte: Af hvad Magt, eller i hvilket Navn gjorde I dette?

    8 Da sagde Petrus, fyldt af den Hellig-Aand, til dem: I Folkets Øverster og Israels Ældste!

  • 22 Ogsaa Mængden opstod imod dem, og Høvedsmændene lode Klæderne rive af dem og befole at hudstryge dem.

  • Apg 4:1-3
    3 vers
    70%

    1 Men der de talede til Folket, kom Præsterne og Templets Høvedsmand og Sadducæerne over dem,

    2 hvilke fortrøde paa, at de lærte Folket og kundgjorde i Jesu Opstandelsen fra de Døde.

    3 Og de lagde Haand paa dem og satte dem i Fængsel til den anden Dag; thi det var alt Aften.

  • 23 Men mange Dage derefter holdt Jøderne Raad om at slaae ham ihjel.

  • 70%

    28 Og Alle, som vare i Synagogen, bleve fulde af Vrede, der de hørte dette.

    29 Og de stode op og stødte ham ud udenfor Staden, og førte ham op paa det Høieste af Bjerget, paa hvilket deres Stad var bygget, for at styrte ham ned.

  • 15 Og da alle de, som sadde i Raadet, stirrede paa ham, saae de hans Ansigt som en Engels Ansigt.

  • 11 Og en stor Frygt kom over den ganske Menighed og over Alle, som dette hørte.

  • 53 Derfor raadsloge de fra den Dag af om at ihjelslaae ham.

  • 21 Men de truede dem fremdeles og lode dem løs, der de ikke fandt, hvorledes de skulde straffe dem, for Folkets Skyld; thi Alle lovede Gud for det, som var skeet.

  • 24 Men der baade den Ypperstepræst og Templets Høvedsmand og de (andre) Ypperstepræster hørte disse Ord, bleve de tvivlraadige om dem, hvad der vilde blive af dette.

  • 5 Men der Ananias hørte disse Ord, faldt han om og opgav Aanden. Og der kom en stor Frygt over Alle, som det hørte.

  • 23 Men der de vare løsladte, kom de til deres Egne og forkyndte dem, hvad de Ypperstepræster og Ældste havde sagt til dem.

  • 5 Men det skede Dagen derefter, at deres Øverster og Ældste og Skriftkloge forsamlede sig i Jerusalem,

  • 32 Og vi ere hans Vidner til disse Ting, ligesom og den Hellig-Aand, hvilken Gud haver givet dem, som ham lyde.

  • 15 hvilke baade ihjelsloge den Herre Jesum og deres egne Propheter, og have forfulgt os, og behage ikke Gud, og ere alle Mennesker imod,

  • 4 Og de holdt Raad, at de kunde gribe Jesum med List og ihjelslaae ham.

  • 20 og der Stephani, dit Vidnes, Blod blev udøst, stod jeg og selv hos og havde Behagelighed i hans Mord, og forvarede deres Klæder, som ihjelsloge ham.

  • 6 Men Apostlerne og de Ældste kom sammen for at overveie denne Sag.

  • 14 Da stod Petrus frem med de Elleve og opløftede sin Røst og talede til dem: I jødiske Mænd og alle I, som boe i Jerusalem! det være eder vitterligt, og giver vel Agt paa mine Ord;