Markus 14:4

Original Norsk Bibel 1866

Men der vare Nogle, som bleve vrede ved sig selv og sagde: Hvortil blev denne Salve spildt?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Joh 12:4-5 : 4 Da sagde en af hans Disciple, Judas, Simons (Søn), Ischarioth, som sidenefter forraadte ham: 5 Hvorfor blev denne Salve ikke solgt for tre hundrede Penninge og givet Fattige?
  • Matt 26:8-9 : 8 Men der hans Disciple saae det, bleve de vrede og sagde: Hvortil tjener denne Spilde? 9 Thi denne Salve kunde blevet solgt for Meget og givet Fattige.
  • Fork 4:4 : 4 Fremdeles saae jeg alt Arbeide og al Redelighed i det, som gjøres, at den (tilfører) et Menneske Avind af det andet; dette er ogsaa Forfængelighed og Aandsfortærelse.
  • Fork 5:4-8 : 4 Det er bedre, at du Intet lover, end at du lover og betaler det ikke. 5 Tilsted ikke din Mund at komme dit Kjød til at synde, og siig ikke for Engelens Ansigt, at det er en Forseelse; hvi skulde Gud fortørnes for din Røst og fordærve dine Hænders Gjerning? 6 Thi (ligesom) hvor mange Drømme ere, (der ere) og Forfængeligheder, (saa) og i mange Ord; men frygt Gud. 7 Dersom du seer, at en Arm fortrykkes, og at Ret og Retfærdighed bortrives i et Landskab, da forundre dig ikke over den Villie; thi der er en Høi over den Høie, som tager vare (derpaa), ja, den Høieste er over dem. 8 Og Jordens Nytte er for Alle; en Konge (selv) bliver betjent af Ageren.
  • Mal 1:12-13 : 12 Men I vanhellige det, idet I sige: Herrens Bord, det er besmittet, og dets Indkomme og dets Spise er foragtelig. 13 Og I sagde: See, hvilken Møie! dog I kunde blæse det frem, sagde den Herre Zebaoth; og I fremførte det Røvede og det Halte og det Syge, og fremførte Madoffer (deraf); skulde jeg have Behagelighed til Saadant af eders Haand? sagde Herren.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 88%

    6Men der Jesus var i Bethania, udi Simon den Spedalskes Huus,

    7da kom en Qvinde til ham, som havde en Alabastertrukke med meget kostelig Salve, og udøste den paa hans Hoved, der han sad tilbords.

    8Men der hans Disciple saae det, bleve de vrede og sagde: Hvortil tjener denne Spilde?

    9Thi denne Salve kunde blevet solgt for Meget og givet Fattige.

    10Men der Jesus mærkede det, sagde han til dem: Hvi gjøre I denne Qvinde Fortræd? Hun haver jo gjort en god Gjerning imod mig.

  • 87%

    5Thi den kunde blevet solgt for mere end tre hundrede Penninge og givet de Fattige; og de overfusede hende.

    6Men Jesus sagde: Lader hende med Fred, hvi gjøre I hende Fortræd? Hun gjorde en god Gjerning imod mig.

    7Thi I have altid Fattige hos eder, og naar I ville, kunne I gjøre dem tilgode; men mig have I ikke altid.

    8Hun gjorde, hvad hun kunde; hun haver forud salvet mit Legeme til Begravelsen.

    9Sandelig siger jeg eder: Hvorsomhelst dette Evangelium bliver prædiket i den ganske Verden, skal og det, som hun haver gjort, siges til hendes Ihukommelse.

  • 83%

    2Men de sagde: Ikke paa Høitiden, at der ikke skal blive Opløb iblandt Folket.

    3Og der han var i Bethanien, i Simon den Spedalskes Huus, der han sad tilbords, kom en Qvinde, som havde en Alabasterkrukke med uforfalsket meget kostelig Nardussalve, og hun sønderbrød Alabasterkrukken og udøste den paa hans Hoved.

  • 81%

    3Da tog Maria et Pund af uforfalsket meget kostelig Nardussalve, og salvede Jesu Fødder og tørrede hans Fødder med sit Haar; men Huset blev fuldt af Salvens Lugt.

    4Da sagde en af hans Disciple, Judas, Simons (Søn), Ischarioth, som sidenefter forraadte ham:

    5Hvorfor blev denne Salve ikke solgt for tre hundrede Penninge og givet Fattige?

    6Men dette sagde han, ikke fordi han havde Omsorg for de Fattige, men fordi han var en Tyv og havde Pungen, og bar, hvad derudi blev lagt.

    7Da sagde Jesus: Lad hende med Fred; den (Salve) haver hun forvaret til min Begravelses Dag.

  • 74%

    12Thi at hun udøste denne Salve paa mit Legeme, det haver hun gjort, for at berede mig til min Jordefærd.

    13Sandelig siger jeg eder: Hvorsomhelst dette Evangelium bliver, prædiket i den ganske Verden, skal og det, som hun haver gjort, omtales til hendes Ihukommelse.

    14Da gik En bort af de Tolv, som hedte Judas Ischarioth, til de Ypperstepræster,

  • 72%

    37Og see, der var en Qvinde i Staden, som var en Synderinde; der hun fornam, at han sad tilbords i Pharisæerens Huus, hentede hun en Alabasterkrukke med Salve;

    38og hun stod bagved hos hans Fødder, græd og begyndte at væde hans Fødder med Taarer, og tørrede dem af med sit Hovedhaar, og kyssede hans Fødder og salvede dem med Salve.

    39Men der Pharisæeren, som havde budet ham, saae det, talede han ved sig selv og sagde: Dersom denne var en Prophet, vidste han jo, hvo og hvordan en Qvinde denne er, som rører ved ham; thi hun er en Synderinde.

  • 2— Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Haar; hendes Broder Lazarus var syg. —

  • 71%

    44Og han vendte sig til Qvinden og sagde til Simon: Seer du denne Qvinde? Jeg kom ind i dit Huus, du haver ikke givet mig Vand til mine Fødder; men denne vædede mine Fødder med Taarer og tørrede dem af med sit Hovedhaar.

    45Du gav mig intet Kys; men denne lod ikke af at kysse mine Fødder, siden hun kom ind.

    46Du haver ikke salvet mit Hoved med Olie; men hun salvede mine Fødder med Salve.

  • 29Thi Nogle meente, efterdi Judas havde Pungen, at Jesus sagde til ham: Kjøb hvad vi have behov til Høitiden, eller, at han skulde give Noget til Fattige.

  • 5Og der Nogle sagde om Templet, at det var prydet med deilige Stene og Klenodier, sagde han:

  • 24Og der de Ti hørte det, bleve de vrede paa de to Brødre.

  • 41Og der de Ti hørte det, begyndte de at blive vrede paa Jakobus og Johannes.

  • 28Og Alle, som vare i Synagogen, bleve fulde af Vrede, der de hørte dette.

  • 67%

    23Og de begyndte at bespørge sig indbyrdes om, hvo af dem det dog maatte være, som dette skulde gjøre.

    24Men der var og en Trætte iblandt dem derom, hvo af dem der skulde holdes for at være den Største.

  • 30Men (Nogle) af Præsternes Børn gjorde en Blanding af Kryderier af Urterne.

  • 15Men der de Ypperstepræster og Skriftkloge saae de Undergjerninger, som han gjorde, og Børnene, som raabte i Templet og sagde: Hosanna den Davids Søn! bleve de vrede og sagde til ham:

  • 37Men Nogle af dem sagde: Kunde ikke den, som aabnede den Blindes Øine, have gjort, at og denne ikke var død.

  • 41Og da Jesus havde sat sig lige over for (Templets) Kiste, saae han, hvorledes Folket lagde Penge i Kisten; og mange Rige lagde meget (derudi).

  • 1Men han sagde og til sine Disciple: Der var et rigt Menneske, som havde en Huusholder, og denne blev beført for ham som den, der ødte hans Gods.

  • 11Men der de fik den, knurrede de imod Huusbonden og sagde.

  • 29Og de, der gik forbi, bespottede ham, og rystede med deres Hoveder og sagde: Tvi dig! du, som nedbryder Templet og bygger det i tre Dage.

  • 66%

    15Og de kom til Jerusalem, og Jesus gik ind i Templet og begyndte at uddrive dem, som solgte og kjøbte i Templet; og Vexelerernes Borde og Duekræmmernes Stole stødte han om.

    16Og han tilstedte ikke, at Nogen bar et Kar igjennem Templet.

  • 43Og han kaldte sine Disciple til sig og sagde til dem: Sandelig siger jeg eder, at denne fattige Enke haver lagt mere derudi, end alle de, som lagde i Kisten.

  • 16Og han sagde til dem, som solgte Duer: Tager disse Ting herfra; gjører ikke min Faders Huus til en Handelsbod.

  • 14Men alt dette hørte ogsaa Pharisæerne, som vare pengegjerrige, og de spottede ham.

  • 1Men idet han saae op, blev han de Rige vaer, som lagde deres Gaver i Templets Kiste.

  • 45Og han gik ind i Templet og begyndte at uddrive dem, som derudi solgte og kjøbte,

  • 12Da gik hans Disciple frem og sagde til ham: Veed du, at Pharisæerne have forarget sig, der de hørte den Tale?

  • 3Og see, Nogle af de Skriftkloge sagde ved sig selv: Denne bespotter Gud.