Markus 14:3
Og der han var i Bethanien, i Simon den Spedalskes Huus, der han sad tilbords, kom en Qvinde, som havde en Alabasterkrukke med uforfalsket meget kostelig Nardussalve, og hun sønderbrød Alabasterkrukken og udøste den paa hans Hoved.
Og der han var i Bethanien, i Simon den Spedalskes Huus, der han sad tilbords, kom en Qvinde, som havde en Alabasterkrukke med uforfalsket meget kostelig Nardussalve, og hun sønderbrød Alabasterkrukken og udøste den paa hans Hoved.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6Men der Jesus var i Bethania, udi Simon den Spedalskes Huus,
7da kom en Qvinde til ham, som havde en Alabastertrukke med meget kostelig Salve, og udøste den paa hans Hoved, der han sad tilbords.
8Men der hans Disciple saae det, bleve de vrede og sagde: Hvortil tjener denne Spilde?
9Thi denne Salve kunde blevet solgt for Meget og givet Fattige.
10Men der Jesus mærkede det, sagde han til dem: Hvi gjøre I denne Qvinde Fortræd? Hun haver jo gjort en god Gjerning imod mig.
1Jesus kom da sex Dage før Paaske til Bethania, hvor Lazarus var, der havde været død, og hvem han havde opreist fra de Døde.
2Da beredte de ham der en Nadvere, og Martha opvartede; men Lazarus var En af dem, som sadde tilbords med ham.
3Da tog Maria et Pund af uforfalsket meget kostelig Nardussalve, og salvede Jesu Fødder og tørrede hans Fødder med sit Haar; men Huset blev fuldt af Salvens Lugt.
4Da sagde en af hans Disciple, Judas, Simons (Søn), Ischarioth, som sidenefter forraadte ham:
5Hvorfor blev denne Salve ikke solgt for tre hundrede Penninge og givet Fattige?
6Men dette sagde han, ikke fordi han havde Omsorg for de Fattige, men fordi han var en Tyv og havde Pungen, og bar, hvad derudi blev lagt.
7Da sagde Jesus: Lad hende med Fred; den (Salve) haver hun forvaret til min Begravelses Dag.
36Men En af Pharisæerne bad ham, at han vilde æde med ham; og han gik ind i Pharisæerens Huus og sad tilbords.
37Og see, der var en Qvinde i Staden, som var en Synderinde; der hun fornam, at han sad tilbords i Pharisæerens Huus, hentede hun en Alabasterkrukke med Salve;
38og hun stod bagved hos hans Fødder, græd og begyndte at væde hans Fødder med Taarer, og tørrede dem af med sit Hovedhaar, og kyssede hans Fødder og salvede dem med Salve.
39Men der Pharisæeren, som havde budet ham, saae det, talede han ved sig selv og sagde: Dersom denne var en Prophet, vidste han jo, hvo og hvordan en Qvinde denne er, som rører ved ham; thi hun er en Synderinde.
4Men der vare Nogle, som bleve vrede ved sig selv og sagde: Hvortil blev denne Salve spildt?
5Thi den kunde blevet solgt for mere end tre hundrede Penninge og givet de Fattige; og de overfusede hende.
6Men Jesus sagde: Lader hende med Fred, hvi gjøre I hende Fortræd? Hun gjorde en god Gjerning imod mig.
7Thi I have altid Fattige hos eder, og naar I ville, kunne I gjøre dem tilgode; men mig have I ikke altid.
8Hun gjorde, hvad hun kunde; hun haver forud salvet mit Legeme til Begravelsen.
9Sandelig siger jeg eder: Hvorsomhelst dette Evangelium bliver prædiket i den ganske Verden, skal og det, som hun haver gjort, siges til hendes Ihukommelse.
1Men der var en Syg, Lazarus af Bethania, af den By, hvor Maria og Martha, hendes Søster, vare.
2— Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Haar; hendes Broder Lazarus var syg. —
3Da sendte de Søstre til ham og lode ham sige: Herre! see, den du elsker, er syg.
44Og han vendte sig til Qvinden og sagde til Simon: Seer du denne Qvinde? Jeg kom ind i dit Huus, du haver ikke givet mig Vand til mine Fødder; men denne vædede mine Fødder med Taarer og tørrede dem af med sit Hovedhaar.
45Du gav mig intet Kys; men denne lod ikke af at kysse mine Fødder, siden hun kom ind.
46Du haver ikke salvet mit Hoved med Olie; men hun salvede mine Fødder med Salve.
47Jeg siger dig: For den Sags Skyld, at hendes mange Synder ere forladte, er det, at hun elsker meget; men hvilken Lidet forlades, elsker lidet.
12Thi at hun udøste denne Salve paa mit Legeme, det haver hun gjort, for at berede mig til min Jordefærd.
13Sandelig siger jeg eder: Hvorsomhelst dette Evangelium bliver, prædiket i den ganske Verden, skal og det, som hun haver gjort, omtales til hendes Ihukommelse.
2Men de sagde: Ikke paa Høitiden, at der ikke skal blive Opløb iblandt Folket.
13Og han sendte to af sine Disciple hen og sagde til dem: Gaaer hen i Staden, og et Menneske skal møde eder, som bærer en Vandkrukke; følger ham.
14Og hvor han gaaer ind, der siger til Huusbonden: Mesteren siger: Hvor er det Herberge, der jeg kan æde Paaskelammet med mine Disciple?
38Men det begav sig, der de vandrede, gik han ind i en By; men der var en Qvinde, som hedte Martha, hun annammede ham i sit Huus.
39Og hun havde en Søster, som hedte Maria, og hun satte sig ved Jesu Fødder og hørte hans Tale.
5Derefter slog han Vand i et Bækken, og begyndte at toe Disciplenes Fødder og at tørre dem med Linklædet, hvormed han var ombunden.
1Og der Sabbaten var forgangen, kjøbte Maria Magdalena og Maria, Jakobi (Moder), og Salome vellugtende Salver, for at komme og salve ham.
12Medens Kongen var i sin Kreds, gav min Nardus sin Lugt.
14Nardus og Safran, Calmus og Caneel med allehaande Viraks-Træer, Myrrha og Aloe, samt alle de bedste Urter.
34Og han gik til ham, forbandt hans Saar og gød Olie og Viin i dem; han løftede ham paa sit eget Dyr, og førte ham til Herberge og pleiede ham.
1Og det begav sig, der han kom i en af de øverste Pharisæers Huus paa en Sabbat for at holde Maaltid, at de toge vare paa ham.
31Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, saae, at Maria stod hastelig op og gik ud, fulgte de hende og sagde: Hun gaaer bort til Graven for at græde der.
13Og de dreve mange Djævle ud, og salvede mange Syge med Olie og helbredede dem.
14Og der Tiden kom, satte han sig ned, og de tolv Apostler med ham.
10Men han sagde til dem: See, naar I komme ind i Staden, skal et Menneske møde eder, som bærer en Vandkrukke; følger ham ind i Huset, hvor han gaaer ind,
11og siger til Huusbonden i Huset: Mesteren lader dig sige: Hvor er det Herberge, der jeg kan æde Paaskelammet med mine Disciple?
11Og det begav sig Dagen derefter, at han gik til en Stad, som hedte Nain; og der gik mange af hans Disciple med ham, og meget Folk.
39Men og Nicodemus kom, — han, som tilforn var kommen til Jesum om Natten — og bragte Myrrha og Aloe sammenblandede, henved hundrede Pund.
43Og han kaldte sine Disciple til sig og sagde til dem: Sandelig siger jeg eder, at denne fattige Enke haver lagt mere derudi, end alle de, som lagde i Kisten.