Efeserbrevet 4:31
Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Bespottelse blive langt fra Eder tilligemed al Ondskab.
Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Bespottelse blive langt fra Eder tilligemed al Ondskab.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 for hvilke (Lasters) Skyld Guds Vrede kommer over Vantroens Børn,
7 blandt hvilke I ogsaa fordum vandrede, da I levede i hine (Laster).
8 Men nu aflægger ogsaa I alle disse Ting: Vrede, Hidsighed, Ondskab, Bespottelse, slem Snak af eders Mund.
9 Lyver ikke for hverandre, I, som have afført det gamle Menneske med dets Gjerninger,
32 Men værer velvillige mod hverandre, barmhjertige, saa I tilgive hverandre, ligesom og Gud haver tilgivet Eder i Christo.
22 at I skulle aflægge det gamle Menneske efter den forrige Omgjængelse, som fordærves ved bedragelige Lyster,
23 men fornyes i Eders Sinds Aand,
24 og iføre det nye Menneske, som er skabt efter Gud i Sandhedens Retfærdighed og Hellighed.
25 Derfor aflægger Løgn og taler Sandhed, hver med sin Næste, efterdi vi ere hverandres Lemmer.
26 Blive I vrede, da synder ikke; Solen gaae ikke ned over Eders Fortørnelse;
27 giver ikke heller Djævelen Rum.
1 Derfor aflægger al Ondskab og al Svig og Hykleri og Avind og al Bagtalelse,
29 Ingen raadden Snak udgaae af Eders Mund, men saadan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, at den kan skaffe dem Naade, som høre derpaa;
30 og bedrøver ikke Guds den Hellig-Aand, med hvilken I ere beseglede til Forløsningens Dag.
12 Saa ifører eder da som Guds Udvalgte, Hellige og Elskede, inderlig Barmhjertighed, Godhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed,
13 saa I fordrage hverandre og tilgive hverandre, dersom Nogen haver Klagemaal imod Nogen; ligesom og Christus tilgav eder, saaledes og I.
14 Men over alt dette (ifører eder) Kjærligheden, som er Fuldkommenhedens Baand.
15 Og Christi Fred seire i eders Hjerter, til hvilken I og ere kaldte i eet Legeme; og værer taknemmelige.
2 ikke at bespotte Nogen, ikke være kivagtige, men billige, og bevise al Sagtmodighed mod alle Mennesker.
3 Thi og vi vare fordum uforstandige, ulydige, vildfarende, Slaver af Begjærligheder og mangehaande Lyster, henlevende i Ondskab og Avind, vederstyggelige, hadende hverandre.
2 med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, saa I fordrage hverandre i Kjærlighed,
3 og beflitte Eder paa at bevare Aandens Eenhed i Fredens Baand;
8 Men endeligen værer alle ligesindede, medlidende, kjærlige mod Brødrene, barmhjertige, velvillige;
9 betaler ikke Ondt med Ondt, eller Skjældsord med Skjældsord, men tværtimod velsigner, vidende, at I dertil ere kaldte, at I skulle arve Velsignelse.
10 Thi den, som vil elske Livet og see gode Dage, skal stille sin Tunge fra Ondt, og sine Læber, at de ikke tale Svig;
29 opfyldte med al Uretfærdighed, Horeri, Skalkhed, Gjerrighed, Ondskab, fulde af Avind, Blodtørst, Trætte, Svig, Vanart,
8 Lad af fra Vrede og forlad Hastighed, lad (din Vrede) ikke optændes, (hvormed du) visseligen gjør ilde.
6 Ingen forføre Eder med forfængelige Ord; thi for Saadant kommer Guds Vrede over Vantroens Børn.
7 Derfor vorder ikke deelagtige med dem.
4 hvorover de forundre sig, at I ikke løbe med til den samme frække Ryggesløshed, og de bespotte (eder);
14 Stræber efter Fred med Alle og efter Hellighed, uden hvilken Ingen skal see Herren,
15 og seer til, at ikke Nogen forsømmer Guds Naades Tid, at ikke nogen bitter Rod, som skyder op, skal gjøre Forvirring, og Mange ved den besmittes,
8 Men haver for alle Ting den inderlige Kjærlighed til hverandre; thi Kjærligheden skal skjule Synders Mangfoldighed.
6 Eders Tale være altid yndig, krydret med Salt, saa I vide, hvorledes det bør eder at svare Enhver.
19 Derfor, mine elskelige Brødre! være hvert Menneske snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;
20 thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.
21 Derfor aflægger al Skidenhed og al Ondskabs Overflødighed, og annammer med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, (og) som er mægtigt til at gjøre eders Sjæle salige.
24 Vend fra dig Munds Vanartighed, og lad Læbers Arrighed være langt fra dig.
14 deres Mund er fuld af Forbandelser og Beeskhed;
3 Men Horeri og al Ureenhed eller Gjerrighed nævnes end ikke iblandt Eder, som det sømmer de Hellige,
4 og ublu Væsen og gjekkelig Snak eller letfærdigt Skjemt, som ere utilbørlige, men heller Taksigelse.
16 Lader derfor eders Gode ikke blive bespottet.
15 Seer til, at Ingen betaler Nogen Ondt for Ondt, men stræber altid efter det Gode, baade imod hverandre og imod Alle.
14 Gjører alle Ting uden Knur og Tvivl,
23 Thi jeg seer, at du er betagen af en bitter Galde og besnæret af Uretfærdighed.
8 sund, ulastelig Tale, saa at Modstanderen maa beskjæmmes, naar han intet Ondt haver at sige om eder.
19 I Mænd! elsker eders Hustruer og værer ikke bittre imod dem.
21 Ogsaa eder, som fordum vare blevne fremmede og fjendske af Sindelag i onde Gjerninger,
18 Dersom det er muligt, da holder Fred med alle Mennesker, saavidt det staaer til eder.
13 Hvo er den Mand, som haver Lyst til Livet, som elsker (at leve mange) Aar for at see Godt?