1 Tessalonikerbrev 5:15
Seer til, at Ingen betaler Nogen Ondt for Ondt, men stræber altid efter det Gode, baade imod hverandre og imod Alle.
Seer til, at Ingen betaler Nogen Ondt for Ondt, men stræber altid efter det Gode, baade imod hverandre og imod Alle.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
17Betaler ikke Nogen Ondt for Ondt. Beflitter eder paa det Gode for alle Menneskers Aasyn.
18Dersom det er muligt, da holder Fred med alle Mennesker, saavidt det staaer til eder.
19Hevner eder ikke selv, I Elskelige! men giver Vreden Tid; thi der er skrevet: Hevnen hører mig til, jeg vil betale, siger Herren.
8Men endeligen værer alle ligesindede, medlidende, kjærlige mod Brødrene, barmhjertige, velvillige;
9betaler ikke Ondt med Ondt, eller Skjældsord med Skjældsord, men tværtimod velsigner, vidende, at I dertil ere kaldte, at I skulle arve Velsignelse.
10Thi den, som vil elske Livet og see gode Dage, skal stille sin Tunge fra Ondt, og sine Læber, at de ikke tale Svig;
11han vende sig fra Ondt og gjøre Godt, han søge Fred og hige efter den.
13og agte dem overmaade høit i Kjærlighed for deres Gjernings Skyld. Værer fredsommelige indbyrdes.
14Men vi formane eder, Brødre! paaminder de Uskikkelige, trøster de Mismodige, ophjælper de Skrøbelige, værer langmodige mod Alle.
21Lad dig ikke overvinde af det Onde, men overvind det Onde med det Gode.
11Du Elskelige! efterfølg ikke det Onde, men det Gode. Hvo, som gjør Godt, er af Gud; men hvo, som gjør Ondt, haver ikke seet Gud.
16Værer altid glade.
38I have hørt, at der er sagt: Øie for Øie, og Tand for Tand!
39Men jeg siger eder, at I skulle ikke sætte eder imod det Onde; men dersom Nogen giver dig et Slag paa dit høire Kindbeen, vend ham det andet ogsaa til.
2ikke at bespotte Nogen, ikke være kivagtige, men billige, og bevise al Sagtmodighed mod alle Mennesker.
16Lader derfor eders Gode ikke blive bespottet.
13Hvo, som igjengiver Ondt for Godt, fra hans Huus skal Ondt ikke vige.
1Men vi, som formaae det, ere skyldige at bære over med de Svages Skrøbeligheder og ikke behage os selv.
2Hver af os være sin Næste til Behag i det Gode, til Opbyggelse.
13Og hvo er den, som kan skade eder, dersom I beflitte eder paa det Gode?
22Skyer det Onde under alle Skikkelser.
15Thi Ingen af eder lide som Morder eller Tyv eller Misdæder eller som den, der trænger sig ind i en fremmed Bestilling;
43I have hørt, at der er sagt: Du skal elske din Næste og hade din Fjende.
44Men jeg siger eder: Elsker eders Fjender, velsigner dem, som eder forbande, gjører dem godt, som eder hade, og beder for dem, som gjøre eder Skade og forfølge eder,
15Dog holder ham ikke som en Fjende, men paaminder ham som en Broder.
10Derfor, eftersom vi have Leilighed, lader os gjøre det Gode mod Alle, men meest mod Troens Egne.
19Derfor lader os da tragte efter det, som tjener til Fred og til indbyrdes Opbyggelse.
14Velsigner dem, som eder forfølge; velsigner og forbander ikke.
29Du skal ikke sige: Saasom han gjorde mig, saa vil jeg gjøre ham; jeg vil betale Enhver efter sin Gjerning.
35Men elsker eders Fjender, og gjører vel og laaner, ventende Intet derfor, saa skal eders Løn være stor, og I skulle være den Høiestes Børn; thi han er god mod de Utaknemmelige og Onde.
15Men dersom I bide og æde hverandre, da seer til, at I ikke fortæres af hverandre.
29Optænk ikke Ondt imod din Ven, naar han boer tryggeligen hos dig.
30Træt ikke med et Menneske uden Aarsag, dersom han ikke haver gjort dig Ondt.
27Men jeg siger eder, I, som høre til: Elsker eders Fjender, gjører dem godt, som eder hade,
28velsigner dem, som eder forbande, og beder for dem, som gjøre eder Skade.
29Hvo, som slaaer dig paa det ene Kindbeen, byd ham og det andet til; og hvo som tager Kappen fra dig, forhold ham heller ikke Kjortelen.
30Men giv hver den, som beder dig, og af den, som tager Dit fra dig, kræv det ikke igjen.
31Og som I ville, at Menneskene skulle gjøre mod eder, ligesaa gjører og I mod dem.
15Seer derfor til, hvorledes I skulle omgaaes varligen, ikke som Uvise, men som Vise,
20at de Øvrige maae høre det og frygte, og ikke blive ved at gjøre ydermere efter denne onde Handel iblandt eder.
6at Ingen skal forurette eller bedrage sin Broder i nogen Handel; thi Herren er Hevner over alt Saadant, som vi og forud have sagt og vidnet for eder.
13Men I, Brødre! bliver ikke trætte af at gjøre Godt.
14Bevar din Tunge fra Ondt, og dine Læber, at de ikke tale Svig.
26Lader os ikke have Lyst til forfængelig Ære, saa at vi trodse hverandre og bære Avind imod hverandre.
25Men hvo, som gjør Uret, skal faae (Vederlag) for det, hvori han gjorde Uret; og der er ikke Persons Anseelse.
31Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Bespottelse blive langt fra Eder tilligemed al Ondskab.
9Kjærligheden være uden Skrømt; haver Afsky for det Onde, hænger fast ved det Gode;
17Thi det er bedre — om det saa er Guds Villie — at lide, naar man gjør Godt, end naar man gjør Ondt.
14Søger Godt og ikke Ondt, paa det I maae leve; og saa skal den Herre Zebaoths Gud være med eder, saasom I sagde.
11Formaner derfor hverandre, og opbygger den Ene den Anden, ligesom I og gjøre.