1 Tessalonikerbrev 5:14
Men vi formane eder, Brødre! paaminder de Uskikkelige, trøster de Mismodige, ophjælper de Skrøbelige, værer langmodige mod Alle.
Men vi formane eder, Brødre! paaminder de Uskikkelige, trøster de Mismodige, ophjælper de Skrøbelige, værer langmodige mod Alle.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11 Formaner derfor hverandre, og opbygger den Ene den Anden, ligesom I og gjøre.
12 Men vi bede eder, Brødre! at I skjønne paa dem, som arbeide iblandt eder og ere eders Forstandere i Herren og paaminde eder,
13 og agte dem overmaade høit i Kjærlighed for deres Gjernings Skyld. Værer fredsommelige indbyrdes.
1 Men vi, som formaae det, ere skyldige at bære over med de Svages Skrøbeligheder og ikke behage os selv.
2 Hver af os være sin Næste til Behag i det Gode, til Opbyggelse.
15 Seer til, at Ingen betaler Nogen Ondt for Ondt, men stræber altid efter det Gode, baade imod hverandre og imod Alle.
22 Jeg beder eder, Brødre! fordrager dette Formaningsord; thi jeg haver og korteligen skrevet eder til.
4 Thi hvadsomhelst tilforn er skrevet, er tilforn skrevet os til Lærdom, paa det vi skulle have Haab formedelst Taalmodigheden og Skrifternes Trøst.
5 Men Taalmodighedens og Trøstens Gud give eder at have eet Sind indbyrdes efter Christum Jesum,
15 Dog holder ham ikke som en Fjende, men paaminder ham som en Broder.
11 ligesom I vide, hvorledes vi formanede og trøstede eder, Enhver især, som en Fader sine Børn,
11 Vi høre nemlig, at Nogle omgaaes uskikkeligen iblandt eder og arbeide ikke, men tage sig unyttig Handel for.
12 Men Saadanne byde og formane vi ved vor Herre Jesum Christum, at de arbeide i Stilhed og æde deres eget Brød.
13 Men I, Brødre! bliver ikke trætte af at gjøre Godt.
8 Men endeligen værer alle ligesindede, medlidende, kjærlige mod Brødrene, barmhjertige, velvillige;
5 Men Herren styre eders Hjerter til Guds Kjærlighed og til Christi Taalmodighed!
6 Men vi byde eder, Brødre! i vor Herres Jesu Christi Navn, at I holde eder fra hver Broder, som omgaaes uskikkeligen og ikke efter den Lærdom, som han annammede af os.
7 Thi I vide selv, hvorledes det bør eder at efterfølge os; thi vi levede ikke uskikkeligen iblandt eder;
10 ja I gjøre endog det Samme mod alle Brødrene, som ere i hele Macedonien; men vi formane eder, Brødre! ydermere at tiltage (deri),
11 og at søge Ære i at leve stille og varetage hver sin Gjerning, og arbeide med eders egne Hænder, saasom vi have budet eder;
12 paa det I maae omgaaes sømmeligen med dem, som ere udenfor, og ikke trænge til Nogen.
2 med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, saa I fordrage hverandre i Kjærlighed,
1 Skjæld ikke paa en Gammel, men forman ham som en Fader, de Unge som Brødre,
17 han trøste eders Hjerter og styrke eder i al god Tale og Gjerning!
25 Brødre! beder for os.
4 som os trøster i al vor Trængsel, saa at vi kunne trøste dem, som ere i allehaande Trængsel, med den Trøst, hvormed vi selv blive trøstede af Gud!
14 Men jeg er og selv forvisset om eder, mine Brødre! at ogsaa I ere fulde af Godhed, rige paa al Kundskab, istand til og at paaminde hverandre.
4 saa at vi selv rose os af eder i Guds Menigheder, formedelst eders Taalmodighed og Tro under alle eders Forfølgelser og Trængsler, som I udholde;
13 Vaager, staaer faste i Troen, værer mandige, værer stærke!
14 Lader alle eders (Gjerninger) skee i Kjærlighed.
19 Derfor lader os da tragte efter det, som tjener til Fred og til indbyrdes Opbyggelse.
16 at I skulle og vise Ærbødighed mod Saadanne og mod Enhver, som hjælper med og arbeider.
11 Iøvrigt, Brødre! glæder eder, bliver fuldkommede, formaner hverandre, værer eenssindede, værer fredsommelige; og Kjærlighedens og Fredens Gud skal være med eder.
1 Iøvrigt, Brødre! bede og formane vi eder altsaa i den Herre Jesu, at ligesom I have lært af os, hvorledes det bør eder at omgaaes og tækkes Gud, I (derudi) maatte ydermere tiltage.
24 og lader os give Agt paa hverandre, saa vi opmuntre hverandre til Kjærlighed og gode Gjerninger,
18 Saa trøster hverandre med disse Ord!
12 Derfor retter de hængende Hænder og de afmægtige Knæ,
31 Thi I kunne alle prophetere, den Ene efter den Anden, at Alle kunne lære, og Alle blive formanede.
7 saa ere vi derved, Brødre! trøstede ved eder i al vor Trængsel og Nød, formedelst eders Tro.
7 men vi vare lemfældige iblandt eder. Som en Amme pleier sine Børn,
10 Men al Naades Gud, som kaldte os, der en kort Tid lide, til sin evige Herlighed i Christo Jesu, han selv berede, styrke, bekræfte, grundfæste eder!
1 Brødre! dersom og et Menneske bliver overilet af nogen Brøst, da hjælper en Saadan tilrette, I Aandelige! med Sagtmodigheds Aand; men see til dig selv, at ikke og du bliver fristet.
10 værer hinanden inderligen hengivne i broderlig Kjærlighed; forekommer hverandre med Ærbødighed;
9 Thi vi glæde os, naar vi ere skrøbelige, men I ere kraftige; men dette ønske vi og, at I maae blive fuldkommede.
1 Men antager (eder) den, som er skrøbelig i Troen, og dømmer ikke (hans) Meninger.
2 ikke at bespotte Nogen, ikke være kivagtige, men billige, og bevise al Sagtmodighed mod alle Mennesker.
2 Prædik Ordet, hold ved i Tide og i Utide, overbeviis, straf, forman med al Langmodighed og Lærdom!
5 Desligeste, I Unge! værer de Ældste underdanige; men værer alle hverandre underdanige og smykker eder med Ydmyghed; thi Gud staaer de Hoffærdige imod, men de Ydmyge giver han Naade.
10 Mine Brødre! tager Propheterne, hvilke have talet i Herrens Navn, til Exempel paa at lide Ondt og være taalmodige.
8 Værer I og taalmodige, styrker eders Hjerter; thi Herrens Tilkommelse er nær.