2 Tessalonikerbrev 3:11
Vi høre nemlig, at Nogle omgaaes uskikkeligen iblandt eder og arbeide ikke, men tage sig unyttig Handel for.
Vi høre nemlig, at Nogle omgaaes uskikkeligen iblandt eder og arbeide ikke, men tage sig unyttig Handel for.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12Men Saadanne byde og formane vi ved vor Herre Jesum Christum, at de arbeide i Stilhed og æde deres eget Brød.
13Men I, Brødre! bliver ikke trætte af at gjøre Godt.
14Men dersom Nogen ikke lyder vor Formaning i Brevet, da mærker denne og haver Intet at skaffe med ham, at han maa skamme sig.
6Men vi byde eder, Brødre! i vor Herres Jesu Christi Navn, at I holde eder fra hver Broder, som omgaaes uskikkeligen og ikke efter den Lærdom, som han annammede af os.
7Thi I vide selv, hvorledes det bør eder at efterfølge os; thi vi levede ikke uskikkeligen iblandt eder;
8ikke heller aade vi Brød hos Nogen for Intet, men arbeidede med Møie og Besvær, Nat og Dag, for ikke at være Nogen af eder til Byrde.
9Ikke fordi vi jo havde Magt dertil, men vi vilde give eder os selv til et Mønster at efterfølge.
10Thi og der vi vare hos eder, bøde vi eder dette, at, dersom Nogen ikke vil arbeide, han bør ikke heller æde.
11og at søge Ære i at leve stille og varetage hver sin Gjerning, og arbeide med eders egne Hænder, saasom vi have budet eder;
12paa det I maae omgaaes sømmeligen med dem, som ere udenfor, og ikke trænge til Nogen.
13Tilmed lære de ørkesløse at løbe omkring i Husene, dog ikke alene ørkesløse, men ogsaa med Sqvalder og (dem) uvedkommende Ting, idet de tale, hvad ikke sømmer sig.
15Thi Ingen af eder lide som Morder eller Tyv eller Misdæder eller som den, der trænger sig ind i en fremmed Bestilling;
14Thi lad ogsaa Vore lære at overgaae Andre i gode Gjerninger til fornøden Tjeneste, saa at de ikke skulle være uden Frugt.
9Hvo, som er efterladen i sin Gjerning, er Broder til den, som er en fordærvelig Huusbonde.
6Eller haver alene jeg og Barnabas ikke Ret til ei at arbeide?
7Hvo tjener vel i Krig paa sin egen Sold? hvo planter en Viingaard og æder ikke af dens Frugt? eller hvo føder en Hjord og æder ikke af Hjordens Melk?
4hvorover de forundre sig, at I ikke løbe med til den samme frække Ryggesløshed, og de bespotte (eder);
12Men vi bede eder, Brødre! at I skjønne paa dem, som arbeide iblandt eder og ere eders Forstandere i Herren og paaminde eder,
13og agte dem overmaade høit i Kjærlighed for deres Gjernings Skyld. Værer fredsommelige indbyrdes.
14Men vi formane eder, Brødre! paaminder de Uskikkelige, trøster de Mismodige, ophjælper de Skrøbelige, værer langmodige mod Alle.
11Men nu haver jeg skrevet eder til, at I skulle Intet have at skaffe (med ham), dersom Nogen, der kaldes en Broder, er en Skjørlevner, eller Gjerrig, eller en Afgudsdyrker, eller en Skjendegjæst, eller en Dranker, eller en Røver, at I skulle end ikke æde med en Saadan.
11Lader os derfor beflitte os paa at komme ind til hiin Hvile, paa det ikke Nogen skal falde efter samme Vantroes Exempel.
14Paamind om disse Ting og vidne for Herren, at de ikke kives om Ord, hvilket er til ingen Nytte, men til Forvildelse for dem, som høre derpaa.
10Jeg har den Tillid til Eder i Herren, at I intet Andet ville mene; men den, som forvilder Eder, skal bære Dommen, hvo han end er.
30Derfor ere Mange skrøbelige og svage iblandt eder, og en heel Hob sove.
3Thi og vi vare fordum uforstandige, ulydige, vildfarende, Slaver af Begjærligheder og mangehaande Lyster, henlevende i Ondskab og Avind, vederstyggelige, hadende hverandre.
11da betænke en Saadan dette, at saadanne, som vi fraværende ere med Ord ved Brevene, saadanne ville vi og nærværende være i Gjerningen.
3thi I ere endnu kjødelige; thi da der er Nid og Kiv og Tvedragt iblandt eder, ere I da ikke kjødelige og omgaaes efter menneskelig Viis?
11værer ikke lunkne i eders Iver; værer brændende i Aanden; tjener Herren;
24Efterdi vi have hørt, at Nogle, udgangne fra os, have forvirret eder med Ord og foruroliget eders Sjæle, idet de sige, at man skal omskjæres og holde Loven, hvilke vi ikke befalede (dette),
17Vorder mine Efterfølgere, Brødre! og agter paa dem, der vandre saaledes, som I have os til Exempel.
10Thi Mange ere gjenstridige, føre forfængelig Snak og bedaare Sindet, meest de af Omskjærelsen,
11paa hvilke man bør stoppe Munden; thi de forvirre hele Huse, idet de lære, hvad utilbørligt er, for slet Vindings Skyld.
6Derfor lader os ikke sove, ligesom og de Andre, men lader os vaage og være ædrue.
7Thi de, som sove, sove om Natten, og de, som ere drukne, ere drukne om Natten.
28Den, som stjal, stjæle ikke fremdeles, men arbeide heller og gjøre noget Godt med Hænderne, paa det han kan have at meddele den, som haver behov.
9I erindre jo, Brødre! vort Arbeide og vor Møie; thi endskjøndt vi arbeidede Nat og Dag, for ikke at være Nogen af eder til Byrde, prædikede vi dog Guds Evangelium iblandt eder.
13Lader os vandre skikkeligen, som om Dagen, ikke i Fraadseri og Drukkenskap, ikke i Løsagtighed og Uteerlighed, ikke i Kiv og Avind.
16at I skulle og vise Ærbødighed mod Saadanne og mod Enhver, som hjælper med og arbeider.
3og vi give ikke i nogen Ting noget Anstød, paa det Tjenesten ikke skal blive lastet;
7(Enddog) at den haver ingen Fyrste, Foged eller Regent,
6Ingen forføre Eder med forfængelige Ord; thi for Saadant kommer Guds Vrede over Vantroens Børn.
13Men Gud dømmer dem, som ere udenfor. Bortskaffer dog den Onde fra eder selv!
21Thi naar I æde, tager Enhver sin egen Nadvere forud, og den Ene hungrer, men den Anden fraadser.
20thi vi vogte os for, at Nogen skal kunne laste os i Anledning af denne rige Hjælp, som besørges af os,
6at Ingen skal forurette eller bedrage sin Broder i nogen Handel; thi Herren er Hevner over alt Saadant, som vi og forud have sagt og vidnet for eder.
9Jeg haver skrevet eder til i Brevet, at I skulle Intet have at skaffe med Skjørlevnere;
12og arbeide møisommeligen med vore egne Hænder. Overskjældede velsigne vi; forfulgte taale vi;
16Disse ere de, som knurre, som klage over Skjebnen, som vandre efter deres Lyster, og deres Mund taler stolte Ord, medens de ansee med Beundring Personer for Fordeels Skyld.
9Thi vi ere Guds Medarbeidere; I ere Guds Ager, Guds Bygning.